Udvalg / arrangementer

ab-fodbold

Benny Nørgaard: Kulturudvalgets besøg i Folketinget

Referat af Kulturudvalgets besøg i Folketinget den 14.03.2018 

Da vi havde overstået sikkerhedskontrollen uden at miste nogen medlemmer, var vi 32 forventningsfulde tjønsere, der til de flestes overraskelse blev modtaget af Marianne Jelved, radikalt folketingsmedlem og tidligere minister for flere ressortområder. Hun skulle være vores guide på denne tur.

Marianne indledte med at fortælle lidt historie om Christiansborg slot, som Folketinget jo holder til i.  Hun fortalte blandt andet, at slottet var brændt flere gange og at den nuværende bygning blev opført efter den sidste brand i 1884. Branden blev dækket journalistisk af Herman Bang, der på det tidspunkt kun var 27 år og journalist på Nationaltidende.

Slottet blev indviet i 1918 og den lange periode mellem brand og indvielse skyldtes primært, at der var stor politisk uenighed om projektet.

Marianne fortalte videre, at der i Folketinget var 28 stående udvalg plus det løse og at udvalgsarbejdet var af stor betydning, fordi det var her, at politikere af forskellig politisk observans blev enige om praktiske løsninger.

Vi gik herefter til Grundloven, der er udstillet i en montre i Vandrehallen. Her startede Marianne med at fortælle om den frise, der er på væggen i hele vandrehallen. Den er malet af Rasmus Larsen og indeholder en masse spændende motiver. På væggen bag ved Grundloven har han skrevet: ” Retsind, Lovsind, Frisind og Storsind ”. Ord, der er optaget i det radikale tankesæt.

Ved siden af Grundloven er Jyske Lov udstillet. Jyske Lov, der er fra 1241, var en landskabslov på linje med Skånske Lov og Sjællandske Lov. Jyske Lov indledes med ordene: ” Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov ”. Vise ord, hvor første sætning også er anvendt over indgangen til Folketingssalen.

Inden den første Grundlov vedtages i 1849, blev der vedtaget håndfæstninger i 1483, 1513 og 1523, som regulerede rigsrådets indflydelse. Kong Christian 3. indførte også reformationen i 1536 og i de efterfølgende år blev den katolske kirkes aktiver inddraget og gjort til statslig ejendom. Det drejede sig om ikke mindre end 40% af den samlede jord og mange kirker og klostre.  

Men afskaffelse af monarkiet og indførelse af frihedsrettigheder og demokrati blev efterspurgt og kom til udtryk i den Amerikanske uafhængigserklæring i 1776 og i den Franske Revolution i 1789.

Endelig kom den første Grundlov i juni 1849, hvor 15% af befolkningen fik stemmeret, hvor vi blandt andet fik konstitutionelt monarki, en tredeling af magten, borgerlige frihedsrettigheder, arvefølge, to kamre med et Landsting og et Folketing.

Herefter gik vi til portrætterne af tidligere statsministre, hvor vi koncentrerede os om de sidste, Helle Thorning-Schmidt, Anders Fogh og Poul Nyrup Rasmussen.

Derefter bevægede vi os ind i Landstingssalen, som blev brugt af Landstinget, indtil det blev opløst ved grundlovsændringen i 1953. Salen blev nu brugt som mødelokale, især større samråd blev afholdt her. Marianne fortalte her om systemskiftet i 1901, hvor det blev besluttet, at en regering ikke kunne udnævnes eller overleve, hvis den havde et flertal i Folketinget imod sig. Tidligere var regeringen udnævnt af kongen, uanset om der var flertal eller ej. Det var her, at I. C Christensen som den første blev udnævnt til konseilspræsident eller statsminister af Kong Christian 9. med et flertal i Folketinget bag sig.

Viggo Hørup, der også blev minister ved den lejlighed er kendt for udtalelsen ” ingen over, ingen ved siden af Folketinget”.

Kort efter systemskiftet blev der utilfredshed med politikken især på forsvars- og skatte området. Derfor blev der i 1903, dannet Den radikale Klub, som skulle udforme et reformprogram. Da der senere var 8 medlemmer af Venstre, der stemte imod partiets politik, blev de ekskluderet og de gik derfor sammen med Den radikale Klub og dannede Det radikale Venstre i 1905.

Til sidst skulle vi se portrættet af Niels Helveg Petersen, som vi alle kendte som en stor tjønser. Portrættet er malet af Poul Anker Bech, der var kendt for at tilsætte sine malerier en underspillet vendsysselsk humor og surrealisme.

Portrættet viser en tænksom Niels, der iagttager et spil skak, der balancerer på et skakbord med kun et ben og hvor der er både røde, grønne og blå brikker. Marianne havde ikke nogen officiel forklaring på billedet, hvorfor journalisten Niels Torp har undersøgt sagen hos Niels Helveg hustru.

Kirsten Lee: ” Billedet illustrerer, at politik er det vanskeliges kunst og det tankefulde blik af Niels Helveg Petersen, er målrettet mod stillingen på skakbrættet, mens han tænker over det næste politiske træk. Der er ingen symbolik med blot det ene ben, men farverne på skakbrikkerne er betegnede for de “røde og blå” partier i dansk politik på en lidt surrealistisk måde, som oser af malerens vendsysselske humor! ”

Inden vi tog afsked med Folketinget, fik Marianne overrakt vingaven af Niels Torp fra Kulturudvalget.  Der var også vin til Theis, der er chef for betjentene i Folketinget og til Benny Nielsen, der havde formidlet kontakten for tjønserne.

Efter rundvisningen havde Niels Torp arrangeret frokost på Kanal Cafeen, hvor både øl og mad var i top.

Det sidste sted på turen var TOGA, hvor der var kolde Elefantøl, men da var antallet af deltagere skrumpet ind til kun 6.

Benny Nørgaard

Kulturudvalget

Flere billeder på: Tjønser-billeder > Ture og arrangementer > Folketinget