2016

ab-fodbold

SH: Lauge og Erik – 2 x 70

Erik og Lauge – 2 x 70

 

Tjønserne indledte den meget dejlige fødselsdagsfest med torsdags-tjøns, 2 x 13 Tjønsere. Fødselarerne på hvert sit hold med Eriks hold som vinder, 5-2. Især Thomas ’Krølben’, Bjørn og Finn scorede flotte mål. Bagefter både flaskeøl og fadøl på bænken sponseret af fødselarerne.

Herefter kørte vi alle til Ballerup Bowling, hvor der blev serveret dejlig middag med supplerende øl og rødvin. Det store væsketab fra tjønsen blev rigeligt kompenseret!

Tjønser-formand Duun bød velkommen og overrakte de traditionelle gaver – 3 flasker god vin. Henrik roste de to gentlemen for mange års tro tjeneste som Tjønsere – både på banen og på mange rejser. Erik som den traditionelle box-centreforward og Lauge som den traditionelle box-centrehalf.

Herefter fulgte 2 ’rejser’ gennem tiderne hvor både Lauge og Erik viste billeder, og selv om det var Henning Kurland, der opererede med det tekniske, ja, så virkede det udmærket…….

Claus N. holdt derefter en suveræn tale for Lauge og kommenterede det store talent både som fodbold- og tennisspiller. Roste også Lauge for den grundige langsomhed i mange af livets vitale faser – en ung 70-årig er bedre end en gammel 40-årig.

Jan Ivar fortsatte også helt suverænt med at kommentere Eriks mange talenter med glorværdig fortid som ungdomsspiller og mange, mange kampe på div. AB-hold ofte i sproglig nærkontakt med Flemming ’Fyrværker’. Tidlig gift med Dorthe – herefter mange både børn og børnebørn.

Efter den dejlige middag og de mange flotte taler, spillede vi bowling. Man kunne tyreligt se, at mange overførte deres fodboldteknik til bowlingbanen – derfor de mange kugler i ’grøften’. Bent ’Smeen’ vandt suverænt med højst scorede point.

Flere billeder: Tjønser-billeder > Fester og fødselsdage > Lauge og Erik 2 x 70

SH