2010

ab-fodbold

Henning Kurland: Rapport fra Giro d’Toscana 2009

 

Giro d’ Toscana – verdens hårdeste cykelløb 2009

26.09. 

Turen til Firenze gik over Zürich med Swiss Air og forløb planmæssigt. I lufthavnen ventede en stor taxi, som kørte holdet til hotel Biondi i Montecatini Terme. En smukt beliggende kurby og et perfekt udgangspunkt for de kommende dages strabadser.

27.09. 80 km. 

Dagen skulle helliges en trilletur til Lucca ad den meget befærdede hovedvej. Tempoet var moderat. Benene skulle lige i gang. Holdkammeraternes aktuelle form skulle noteres.

Lucca er en dejlig by med flotte pladser og snævre gader, og efter at have drukket kaffe og hvilet lidt, begav vi os mod byporten i den imponerende forsvarsmur, der omkranser byen. Her, hvor Bjarne Riis i sin tid havde domicil og Anne Dorthe Tanderup (efter sigende) en dimsebutik, skulle det første drama i Giro’en udspille sig.

På vej ud af porten skete der dét, at Kattens med de enorme benmuskler trådte sit gear i stykker. Det forlod ganske enkelt cyklen. Faldt af og lå på asfalten. En supercykel, 60-års fødselsdagsgave fra familien, så ud til at have kørt den sidste omgang. Katten var lamslået og troede ikke sine egne øjne. Han stirrede på det ødelagte gearskifte, som var det en død rotte.

Efter lang tid lykkedes det at praje en taxa, og Katten drog slukøret mod hotellet, mens resten af holdet kørte videre og nåede op på en tur på omkring 80 km. 2

I anledning af Kattens uheld blev der kun uddelt 1 kasket. Den nye Respect-hat, som Katten må beholde. Det reddede ham måske for et nervesammenbrud.

Ellers kan det bemærkes, at Terruzzi kørte som en gal, efter han havde ”lånt” noget energi-halløj-bar af Katten. Hvad var der i? Det lignede figenpålæg, men er det hele sandheden?

4-retters aftensmenu på hotellet og Milan vs. Bari (0-0) i TV.

28.09. 60 km 

Den depressive Kat fik humøret på ret køl efter et besøg hos Bo Hamburgers ven, Elio, der har en cykelforretning, BANZAI, uden for byen. Kørte derud i taxi, og beskeden var kort: – Cyklen kan godt laves, men er først færdig onsdag.

Katten lånte en cykel, og vi blev kørt til hotellet af den enormt flinke Elio, som er tidligere proff med en etapesejr i Post Danmark Rundt. Har kørt på Mapei-holdet sammen med Cantallara.

Holdet cyklede tilbage til cykelforretningen og videre til byen Vinci opkaldt efter Leonardo da Vinci (eller var det omvendt?). Trissede rundt i museet på klaprende cykelsko. Imponerende, genialt hvor langt da Vinci var forud for sin tid. Det minder lidt om dengang Søren Ellegaard var ansat i DBU og skrev tynde bøger om indersidespark.

Vurderede, om vi skulle køre samme vej hjem eller over et bjerg med 10 km’s opstigning. Søren valgte at køre ”direkte” hjem, vi andre tog chancen og besteg bjerget. Hårdt, men ikke en umulig bjergetape.

Straks efter starten på opkørslen blev Katten kastet i et ubønhørligt tempo sat af Terruzzi og Indu (tidligere Indurain). Kattens mentale nedbrud dagen før havde sat sine tydelige spor.

Halvvejs lod Indu sig falde tilbage for loyalt at hjælpe Katten mod toppen. Terruzzi tordnede videre i en vild satsning.

Indu’s gestus viste sig at være nyttesløs, da Kattens reserver allerede var opbrugte og Indu indledte jagten på Terruzzi, der lugtede sejren sødme.

Det blev en drabelig kamp meter for meter, en sand udmåling af de to rytteres aktuelle kapacitet.

Kort før toppen blev Terruzzi indhentet og de to fulgtes i mål side om side efter én af de flotteste etaper i Giro’en.

Katten kom i mål lidt senere og svedte, så man skulle tro, han var blevet overhældt med en spand vand. ”Kat i vand”, kunne man kalde det.

På tilbagevejen mødte holdet Knæbind, der, som sædvanlig, var faret vild, og nu var på vej op ad bjerget fra den modsatte side. Mon han er retningsdiffus? Eller hvad sker der? Fik vendt hans cykel 180 grader og kørte hjem til hotellet. 3

29.09. 40 km (vist nok) 

En lille træningstur på hviledagen. Alle var iført nyt lirens cykeltøj, og lignede 4 japanske samorai’er i fuld udrustning. Besteg et lille bjerg. En enkelt punktering til Terruzzi under nedkørslen, men ellers foregik hjemturen som sædvanlig i selskab med alt for mange biler og alt for høj fart på trods af håndslag på det modsatte.

Turens helt store lyspunkt var at se Katten tilbage i godt humør og fuld af energi, og ikke mindst Knæbind, der ellers var på vej ind i endnu en bjergdepression eller nærmere bjergallergi. Først nægtede han pure at køre så meget som 5 højdemeter under henvisning til, at han lider af højdeskræk, men han tog med alligevel og klarede de 6 km opad i fin stil uden pauser.

Eftermiddagens tenniskamp blev afviklet på det mest fantastiske anlæg, man kan forestille sig. Stil, klasse og et strejf af 50’er-elegance.

Spillede på centercourt. Katten og Indu vs. Knæbind og Terruzzi, som var tæt på en diskvalifikation p.g.a. lange knopper under skoene. Det havde tilskuerne og dommerne godt nok aldrig set før.

Bagud 1-5 kæmpede Knæbind og Terruzzi sig tilbage i kampen, udlignede og fik hevet en 6-5 sejr hjem på fight og godt spil. Tilskuerne var ellevilde og Katten og Indu græmmede sig, da de havde sat næserne op efter revanche efter det forsmædelige nederlag i træningslejren i Rågeleje, hvor de blev mast med cifrene 6-1, 6-1.

Således beriget med en oplevelse af de sjældne blev sejren/nederlaget fejret/fordøjet med gude-is og slentretur i parken og shoppinggader.

En stor dag var næsten til ende. Sluttede af med at overvære en udendørs ”koncert” med et én-kvinde orkester med hat. Efter at have set Fiorentina vs Liverpool (2-0) i Champions Leauge gik vi direkte i køjerne.

30.09. 55 km 

Indu tog alene til golf mens Terruzzi græmmede sig og valgte i stedet at sove videre p.g.a. sølle 700 kr. til udstyr og green fee plus det løse. I stedet kørte de tre tilbageværende musketerer til cykelforretningen for at hente Kattens cykel, som så tilfældigvis ikke var blevet færdig endnu p.g.a. en lille dims, der manglede.

Under aftenens middag blev Katten kontaktet af én af de kvindelige tjenere: ”Bist du alein? Was heisst du?”, et klart og utvetydigt signal fra en kvinde, der målrettet gik efter lyst, velhængt kød. Men Katten holdt fast og stod imod. Fuldstændig vanvittigt!

Så endnu en CL-kamp, Bayern vs. Juventus (0-0). Drak øl og trissede i seng.

01.10. 45 km 

Udsigt til regn. Knæbind tog til Firenze for at se på en nøglering til Anna. Katten og Indu gik en tur i byen om formiddagen. Kørelysten var ikke fremherskende med de tunge skyer hængende over byen.

Besluttede at køre mod Lucca og ind i en dal. Startede med at køre lodret opad i 500m – uden vand i flaskerne. Det gik bare ikke .

Fik tanket op og fortsatte turen mod en lille bjergby, Vellano. Det var ellers noget af en bjergkørsel. 10 km stejt opad og uden for kategori. Alle tre kørte 4

max. – og lidt til. Indu lagde hårdt ud, Terruzzi lidt efter og Katten i store problemer fra start. Bayonneskinkerne var på bristepunktet.

 

Giro-radioen kom der konstante meldinger om krise hos Katten, som på en djævelsk lang stigning måtte af cyklen og gå 100m for overhovedet at overleve. Også hos Terruzzi længere fremme og oppe, var der problemer. Farten var lidt over frisk gang og han kæmpede med at få hjelm og solbriller af og placeret på styret. Under hjælmen var det som i et tyrkisk dampbad. Sveden løb ned i øjnene og fedtede brillerne til, så udsynet var minimalt. 

Og længere fremme fik Indu ét af sine sjældne nedbrud, der nær havde kostet ham bjergtrøjen, da han blev hentet af en australsk rytter, som ubesværet fløj forbi. Det var demoraliserende. 

Det var situationen. Det var et rent snit og et knivskarpt billede af situationen op ad bjerget, der lokkede som en kvindes vuggende kurver. Hvad gemte der sig henne omkring næste sving? Forløsningen? Belønningen for slid og møje? Eller endnu en strabadserende strækning hen og op mod næste kurve i det jomfruelige landskab? 

Hvad driver disse mænd ud over deres fysiske grænse? Penge? Nej! Kvinder? Måske! Prestige? Måske! Forfængelighed? Måske! Jagten på den evige ungdom? Måske! 

Er det urmenneskets dybeste instinkter, der er i spil? Der, hvor al fornuft ophører, hjernen er slået fra og man er vidne til den nøgne kamp for overlevelse – en dans med døden som blind passager. 

På forunderlig vis lykkedes det alle tre at komme op, men det må indrømmes, at havde vi vidst, hvor stejlt, der var, havde vi nok valgt en anden rute.

På toppen så det således ud: 1. Indu, – 2. Terruzzi 1,45 – 3. Katten 6,45.

Vellano er lille, middelalderlig by med snævre, krogede gyder. Byens eneste restaurant var fremragende. Pasta, cola, kaffe og kage. 30 €, værs’go og spis! Det var en oplevelse.

Endelig kom den ventede regn. Det pissede ned, og vi besluttede at vende om og køre samme vej tilbage. Det var en klog beslutning. Det var koldt og vejen var drivende våd og farlig at køre på. Terruzzi punkterede igen på forhjulet fordi fælgen blev for varm.

Vi var alle tre imponerede over, hvad vi havde udrettet (vi havde ikke udrettet en skid), men havde kørt langt opad og opad uden mulighed for at slappe af med tilsyrede ben og pibende lunger. Imponerende!

Knæbind havde haft en dejlig tur til Firenze blandt langbenede kvinder og historiske monomenter. Han mente byen kan blande sig i Top 3 i verden i selskab med Malmö, Hamburg og Rødovre.

Så Roma vs. CSKA Sofia (2-0). Dødkedelig kamp på et tomt stadion.

02.10. 50 km 

Paradekørsel, var parolen før dagens afsluttende etape, som gik forbi BANZAI for at hente Kattens cykel. Ny bagskifter inkl. alt 100€ – ren foræring! Og så gik det ellers over stok og sten rundt i terrænet og hjem til hotellet for at 5

nyde endnu et fantastisk aftensmåltid vartet op af de mest opmærksomme tjenere, man kan tænke sig.

Giro d’Toscana var slut og det var tid til uddeling af kasketter og præmier efter ICU’s regulativ:

Nr. 1. Terruzzi

Nr. 2. Indu

Nr. 3 og 4 Knæbind og Katten

Tak for turen!

Den Gamle Redacteur