17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Ole Kaysen: Tale til Niels Y. 75

Kære Niels (Sekker) – tillykke med fødselsdagen. Og Sekker blev du kaldt fordi du svært ved at udtale dit fødenavn Niels Henrik – tror jeg nok.

Mange har spurgt om, hvordan det er lykkedes mig at komme ind i dette helt unikke tjønsermiljø.

I dag er vi stort set alle tjønsere tilstede – det kunne være et passende tidspunkt at løfte sløret for, hvordan det gik til.

Men det er nødvendigt at gå langt, langt tilbage i tiden. Vi skal tilbage i begyndelsen af 60’erne. Jeg var rigtig gode venner med din lillebror Lasse og kom meget i tandlægehjemmet på Colbjørnsens Vej i Nærum.

Én af de første gange jeg deltog i en middag hos jer, var engang ved juletid. Husker det tydeligt. Din mor (der var tandlæge) holdt meget af juleoratoriet, som blev spillet for fuld skrue ved den lejlighed. Din far (der også var tandlæge) syntes det blev for meget og foreslog, at drengene satte sig ind i stuen til et slag kort. Så vi var fem i alt – inklusive storebror Jens (den tredje tandlæge i familien). Det blev en smertelig oplevelse. Vi spillede poker. Der blev uddelt jetoner. Jeg var ikke vant til at spille poker, satsede meget og tabte med et brag. Jetonerne blev til min store overraskelse omregnet til hård valuta. Jeg havde tabt 15 kr! Det var mange penge den gang (omregnet til nutidskroner svarer det til 150 kr). Det var første gang jeg blev blanket af – af familien Yde. Men mere skulle komme. De efterfølgende 55 år har min tandlæge heddet Yde. Først din far, så dig Sekker og nu Nicolai. Det har kostet! Men jeg har fortsat mine tænder – så noget godt har jeg da fået for de mange penge, jeg har lagt i butikken.

Mon ikke, at det første tjøns lignende fodbold jeg spillede, var oppe hos bror Jens i Birkerød, hvor vi (du, Lasse og et par andre morgenduelige) om vinteren mødtes om søndagen for at spille småfodbold.

Det var sejt at kende en person, der spillede elitefodbold. Der faldt altid en del gratisbilletter af og det var fint at overvære dine kampe fra lægteren siddende sammen med Frits Alhstrøm og flere andre koryfæer, der af en eller anden grund ikke selv har fået plads på holdet denne dag.

Det var også sejt at kende en person, der spillede på landsholdet. Hvis man skulle have glemt, at du spillede på landsholdet, bliver man hurtigt mindet om det inde på klinikken. Når jeg ligger i stolen, ser jeg lige op i loftet på en kæmpe fotostat. Her ser man dig komme ”løbende” – som om det var dig, der netop havde scoret i en landskamp – men det var det ikke! Det var Erik Dyreborg, der mod Norge, scorede alle 5 mål.

Og pludselig en dag tonede dit ansigt frem i tabloidavisen. Stærkt forslået blev du ført ud af banen fra en fodboldkamp mod KB. AB førte 4-1. Du stod foroverbøjet Poul Verner Henriksen, der knaldede hovedet op i dit kæbeparti – og ud røg alle pløkkerne i overmunden. Sammen med dig udgik også Poul Verner, der blev syet med syv sting i hovedet. Du blev ført op i omklædningsrummet, hvor din far samt storebror Jens ankom for at føre dig til tandlægeskolens klinik. I mellem tiden havde officials støvsuget banen for løse tænder, der blev bragt op i omklædningsrummet. Stærkt lidende lå du på en briks på tandlægeklinikken, hvor du svagt overhørte en samtale mellem din far og Jens. ”Du Jens”, siger din far, ”det er vist nu vi skal aflevere Sekkers løse tænder”. Hertil svarer din bror ”jamen far, dem har jeg sgu ikke – det var dig, der fik plastikposen”. ”Næ, det passer ikke, jeg bad jo dig om….” svarede din far. Posen var væk. Med taxa gik det ind til omklædningsrummet, hvor rengøringen var i fuld gang. Der var helt ryddet – men skraldespandene var ikke tømt endnu. Og dér lå de løse tænder, der hurtigt blev bragt tilbage og nu pryder dit smukke ansigt. Du måtte lige holde pause fra fodbolden en uges tid – men var naturligvis hurtigt klar igen – ambitiøs som du var.

AB vandt i øvrigt kampen med 4-3 med kun 9 spillere. Dengang var der ingen udskiftningsspillere!

Og hvorfor er det så lige jeg står her i dag og er med til at fejre din 75års fødselsdag sammen med de mange tjønsere?

Jeg tror, det var til din afskedsreception inde på Alsace. Du introducerede mig til Flemming Nielsen – fyrværkeren. Han stod og så mig lidt an og spurgte så, om jeg også spillede fodbold. Ja, svarede jeg – sådan lidt firmafodbold i ny og næ. Pustede mig også lidt op og fortalte, at jeg faktisk var topscorer! Det er der næppe nogen her i salen, der tror på – men sandt var det. Flemming tøvede en smule og sagde så, at sådanne typer var der brug for ude i AB. Et stykke tid efter spurgte du (Sekker) mig så, om jeg var interesseret i at spille ude i AB på et lukket hold. Det var jeg naturligvis.

Starten var katastrofal. Det med at spille tjøns – uden indkast, uden hjørnepark, rundt om målet etc var helt nyt for mig. Ingen forstod min spillestil. Mange råbte mig an i et meget direkte og utvetydigt sprog, ingen   hilste rigtigt på mig – og dem, der gjorde, tog nok fejl af mig og en anden person, de heller ikke kendte.

Så gik der et stykke tid og jeg nævnte for dig Sekker, at det var svært og det var ikke sikkert at dette kunne fortsætte. Jeg husker, at du svarede, at ingen havde – så vidt du vidste – bedt mig om at blive væk – ENDNU.

Jeg er her fortsat – efter snart 10 år – og er mildt sagt rigtig glad for at du inviterede mig indenfor og at jeg greb chancen – stort tak til dig. Jeg befinder mig glimrende og ser virkelig frem til at tjønse hver torsdag og gerne også lørdag.

Vi har efterhånden spillet en del sammen – også turneringsfodbold og deltaget i turneringer i udlandet. Her er du på fornem vis en god anfører, der bestemt og suverænt – dog med et glimt i øjet – afgør holdopstilling og udskiftning – du går foran med et godt eksempel og spiller røven ud af bukserne. Det er flot og her forstår man, at det ikke er uden grund, du i mange år var anfører for AB’s førstehold.

Kære Sekker. Poul Kjøller er snart 90 år – er fortsat en aktiv spiller og sparker som hest. Du er kun 75 år, så jeg håber på, at vi to i mange år fremover fortsat får mulighed for at tjønse sammen – til fornøjelse for både dig og mig – men også de øvrige tjønsere.

 Tillykke med de 75 år – 3 kort hurraer – og suset fra Øresund.