Tjønsernes gode ven

ab-fodbold

SH: Min gode ven Henning Kurland

Kære Barthez, Müller, Terruzzi, Dr. Spin, Sportsdirektør
Din udstråling som fodboldspiller
En stor del af dine ’venner’ vil hævde, at udstråling skal erstattes af indstråling. Dette manifesterer sig allerede ved din omklædning som er langsom (meget langsom, den ros skal du ha’!) i det lidt ydmyge hjørne i omklædningsrummet. Din opvarmning kan herefter karakteriseres som LIGHT – efter en halv banelængde på ’lille grus’ begynder du stønnende og halvt udmattet din strækøvelser, 4 vip med hver fod. Så er du klar!
Dine Tjønser-kompetencer
Du har gennem årene vist store kompetencer efter dine forbilleder: Målmand (Barthez), back (Åke Søderblom), forward (Gert Müller). Midtbanespiller har du aldrig kunnet klare, da denne plads kræver et minimum af løbepensum. Det er jo ingen hemmelighed, at din tidligere ven Laust Indurain i vinteren 2007-’08 har gennemført sammenlignelige studier – såkaldte Field Analyses fra Stanstead University – for videnskabeligt at kunne dokumentere din løbekapacitet. Han har helt naturligt brugt Kurt Berg som kontrolperson og bench mark. Det viser sig helt utvetydigt ved disse sammenligninger – 27 i alt på tilfældige torsdage (en såkaldt random metode) – at Kurt Berg bruger flere skridt, når han koordinerer torsdags-efter-tjøns-spisning i omklædningsrummet, end du bruger på en høj profileret torsdags-tjøns. Laust konkluderer naturligt, at du fremtidigt heller ikke behøver at klæde om!!
Et par Tjønser-venlige gode råd…..
Du skal lytte til dine ’venner’ – også til Søren Knæbind. Når han for 4. gang inden for 10 min. har svinet dig til, fordi du har tabt bolden (og du har råbt ”Hold så kæft, Søren!”), så er det en venskabelig (nærmest hengiven og kærlig) kommentar, for at styrke dit selvværd og din fodboldkarriere. Du kunne evt. også forsøge dig med et enkelt tilbageløb. Jeg ved, at Villum kun har foragt til overs over for forsvarsspillere (han har aldrig selv været på egen banehalvdel) – men du kunne da prøve. Også med en enkelt tackling – skal vi sige én pr. halvår?
Fremtiden for dig som Tjønser
På banen er den klar. Du har nu tilbudt at blive Sportsdirektør for SUPER MASTER/55+ i samarbejde med også en af dine tidligere venner Henrik Katten, som i øvrigt ved sæsonstarten tilmeldt os til en 7-mands-turnering (godt set Kat), fordi du dermed er sikker på at blive udtaget. Du skal blot fortsætte på denne administrative post, så er du selvskreven. Til tjøns er din fremtid også gunstig, dine ’kammerater’ bliver ældre og ældre, og kræver, at banerne skal være mindre og mindre – lige din ’kop the’!
Hvad Tjønser-kammeraterne forventer af dig
Mange store kampe – mange artikler som Dr. Spin – mange taler ved fester og sæsonafslutninger – mange gode afleveringer – mange mål – mange grin.
Din relativt gode ven
 Søren Knæbind