Tjønser-portrætter

ab-fodbold

SH: Bent Jacobsen

En Herlev-dreng bli’r  AB’er
Søren Hansen
Bent – hvorfor bli’r sådan  en  ærke Herlev-dreng AB’er?
Jeg flyttede til Herlev i 1955 og spillede fodbold i klubben.  Jeg synes selv, jeg var en af de bedste på juniorholdet og havde forventet, at træneren og lederen indstillede mig til at komme til udtagelseskampe til junior SBU i 1957.  Men det gjorde de ikke, og så blev jeg sur og kørte  til Nørre Allé og meldte mig ind i AB. Så har  jeg været AB’er lige siden.
Hvem spillede du sammen med dengang?
Mange gode spillere – Jørgen Hestbæk (nu Collaitz), Finn Wiberg, Hammer og senere Jan Larsen og Flemming Kjærsgaard. Senere tog jeg ud og sejle og begyndte at læse, så kom jeg først tilbage, da AB var flyttet til Bagsværd. Da spillede jeg på AB’s 2.-3. hold. Jeg spillede forstopper, sweeper med Niels Nørregaard og Laust. Vi tabte finalen til Sjællandsmesterskabet.
Hvem har været dit største idol som AB-spiller?
 Jeg har altid beundret den måde Flemming Kjærsgaard  spillede fodbold på – og senere René  Henriksen. Da jeg var dreng var Knud Lundberg mit store forbillede.
Hvilke hold har du elles spillet på?
Ja, for det meste 3.-4. holdet og sluttede vel først rigtig med turneringsfodbold i 1995, efter vi havde været  i USA. Jeg havde som 52-årig svært ved at kravle ud af sengen næste morgen efter en kamp. Også fordi jeg var en af dem, der trænede mest, og så blev jeg ofte kun12.-13. mand …….
Hvornår begynder din interesse for bestyrelsesarbejdet?
Jeg havde stadigvæk ambitioner på AB’s  vegne, og når jeg ikke kunne bidrage på banen, så måtte det blive uden for banen. Først i bestyrelsen for ApS’et og senere i AB A/S. Jeg har aldrig fortrudt den periode siden 1996, hvor vi jo også lykkedes med at introducere AB på Børsen.
Bent – du er jo om nogen en AB’er med et utroligt flot og stort ’grønt hjerte’-  og du har i sandhed også  være meget generøs på det økonomiske område.
Ja, det har kostet mig en del penge, men jeg er også utrolig stolt over at være AB’er. I denne periode blev  vi pokalmestre og nr. 3 i Superligaen og placerede AB, der hvor klubben hører hjemme – i toppen af dansk fodbold. Jeg har haft meget, meget få  skuffelser. Måske skulle vi have forvaltet ’pundene’ lidt bedre – men det må  være et samlet bestyrelsesansvar.  Der er begået fejl, vi ikke skulle have begået. Jeg kan også fortælle, at jeg for mange år siden besluttede, at uanset hvad der skete med mig her i tilværelsen, så vil jeg aldrig flytte længere væk, end jeg kan cykle til AB på max. en halv time.
Så begyndte tjønser-livet?
Ja, det er jo herligt, at så mange gamle mænd – både dem der kan spille fodbold (og dem der ikke kan!) – finder sammen torsdage og lørdage. Fantastisk  rare fyrer, og der bliver da også spillet fremragende fodbold ind i mellem – alderen taget i betragtning. Jeg elsker  fællesskabet, vi er alle lige for herren, alle skal espekteres – og bli’r det. Det sociale liv rundt om tjønseriet er fantastisk.
Hvad håber du for tjønser-gruppen?
Denne kraftige grønne tråd skal bevares. Selv om AB har forandret sig meget de senere år, så  er denne kulturinstitution fantastisk vigtig for klublivet. Da vi begyndte på  Italiens-turene var vi 13 deltagere – sidste gang var vi oppe på 27! Jo, der er opbakning.
Du kan stadigvæk blive lidt hidsig til tjøns!
Jeg går ud for at vinde og spille mit bedste – det forventer jeg også mine medspillere gør. I gamle dage kunne jeg godt mase en modspiller op mod hegnet, så han kom ud på  den anden siden som pommes fritter – det gør jeg ikke mere! Fair play – også i  vores alder. Jeg vil gerne rose alle tjønsere for det flotte fremmøde til tjøns torsdage og lørdage, men så sandelig også til fester og sammenkomster. All skal have ros for både det store sociale ansvar og bidrag.
Hvorfor bli’r du kaldt smeeen?
Jeg kunne godt kalde mig både ingeniør og direktør, men ’smeen’ passer bedre på mig.