2020

ab-fodbold

Dr. Spin: Påsken var hård ved tjønserne

Påsken var hård ved tjønserne

Den netop overståede påske har været hård ved Tjønserne. Aflyste frokoster med familien og ingen påsketjøns med gutterne har sat sit præg på mange af os. Heldigvis har leverancerne af øl og snaps ikke været berørt, og det skal man ikke undervurdere betydningen af.

Her er en situationsrapport fra to af Tjønsernes alternative påske-aktiviteter.

Først Ole Gunnar, som synes, det var ærgerligt, at påskefrokosten blev aflyst, men i stedet prøvede han og Grethe at holde traditionerne i hævd alene.

Ole Gunnar:- Det var selvfølgelig ærgerligt, at påskenfrokosten blev aflyst, men i stedet prøvede Grethe og jeg at holde traditionerne i hævd alene.
Først spiste vi frokost med det hele d.v.s. højt belagt smørrebrød, masser af påskeøl og en flaske snaps til hver. Derefter arrangerede jeg skattejagt for Grethe.
Jeg havde lavet den sådan, at hun skulle finde chokolade-påskeæggene, rundt omkring i huset og i haven. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke havde valgt de nemme løsninger, så det meste foregik nede på alle fire.
Desværre skinnede solen så meget om formiddagen, at chokoladen var begyndt at smelte, så hun blev smurt ind over det hele. Ærgerligt, for hun havde lige købt en ny kjole til lejligheden for at glæde mig.
De sidste æg var gemt på loftet, og jeg måtte med stort besvær skubbe på for at få hende sikkert op. Det var straks værre, da hun skulle ned igen. Uha, det var nær gået helt galt.

Det er en påske, vi sent glemmer. Så hellere huset fuldt af skrigende børnebørn.

Dernæst Verner Nielsen som synes, at påsken er noget af det bedste, han ved. Selvom det selvfølgelig har været noget andet i år på grund af coronavirussen.

Verner Nielsen: – A tøws det ær noet a det bæ´st, det dær påsk. I år var det sæfø’li noget an´t på grund af det dærsens Carolla. A hav´ så´n glæet mig til at kom´ uj og spil tjøns, men i stæ´et gav jeg den ekstra gas ve´ a frokost og ik´ midst med bjæsken.
Der blev skålet igen´m, og bav´ætter fik jeg så´n lyst til a´ spil fobol´ i haven med vores hund, men det var li´som benern ik´ vil´ lystre, så jeg tabt med 8-2.
Det er aldri´ sket før å vil aldri´ ske ijen. Heldi´vis nåed jæ at sæt ind med een af mine rømte taklinger til sidst a kamp, så hunden måt´ udgå med et brækket forben.
Den ska´jo da ik´ tro´ at den ær noet.

Der kan stadig sendes spørgsmål ind til Dr. Spins brevkasse angående helbredsproblemer, men jeg gider at svar på spørgsmål om potensproblemer, skidebesvær, dårlig ånde, åreknuder, åndedrætsproblemer, kløe, synkebesvær, søvnproblemer, vrøvl med konen, lommesmerter, svimmelhed, udslæt, ømme knæ og andre aldersbetingede sygdomme.

Mit enkle råd til jer, der lider af ovenstående skavanker er: Det skal løbes væk!

Dr. Spin