Tjønsernes gode ven

ab-fodbold

Bent Strøh: Min gode ven Claus Nørfelt

Min gode ven Claus Nørfelt,
Din udstråling som fodboldspiller
Din udstråling  som kompetent målmand begynder allerede i omklædningsrummet. Roligt og  velafbalanceret klæder du om, griber med sikker hånd målmandshandskerne,  gennemfører et par kække knasende knæbøjninger – bolden skal trods alt samles  op engang imellem – og du er klar til lukning – af målet forstås. Som medspiller  ved man at med dig foran netmaskerne er det ene point med sikkerhed hjemme!                     I din egenskab af  angrebsspiller så……resten strøget af censuren.
Dine Tjønser kompetencer
Du besidder en  mangfoldighed af Tjønser kompetencer. Dels på Tjønserbanen med et for Tjønsere  så typisk løbepensum light, og dels demonstrerer du en boldteknik der har  potentiale til noget stort hvis du fordobler dit fremmøde til Tjøns fra en til  to gange om året.                     Ved vore  berømmelige Tjønserfester bidrager du på fornem vis med sang og taler der  forøger den velkendte rå, men  hjertelige Tjønser stemning.
Et  Tjønser-venligt godt råd…
Som målmand kan  du matche de bedste i truppen. Med overblik og selvsikkerhed  vogter du  målet. Eneste svaghed er  ikke skud på mål, men den manglende lydstyrke af  dit organ, altså taleorganet. Det medfører at medspillerne  ofte må  improvisere når de ikke kan høre hvilke planer du har om forsvar af målet. Lad  dig derfor inspirere af lydstyrken hos nogle af dine højtråbende medspillere.  Der mangler ikke eksempler.      Som  angrebsspiller er… resten strøget af censuren.
Fremtiden for dig som Tjønser
Du vil gå en  lysende fremtid imøde som AB-Tjønser når du springer ud som pensionistramt og  følger den stigende strøm af gråhårede, fodslæbende samt let hjulbenede  seniorer til tjøns hver uge. Det vil styrke din teknik og selvtillid  –  især når du ser hvem du er sat på hold sammen med.
Hvad Tjønser-kammeraterne forventer af dig
Med dine mange  kvaliteter – nogle er endnu ikke opdaget  – er forventningerne skyhøje fra  kammeraterne  til at du inden længe vil træde i karakter som  aktiv  Tjønser.  Ansæt en personlig coach – gerne en sergent der kan råbe  Amalienborg Slotsplads op  – som kan  få dine skud rettet ind til  højre, få dig i fysisk topform og samtidig finpolere din allerede fremskredne  teknik. Du vil herefter med ro i sindet kunne nyde Tjønser-kammeratskabet, det  legendariske AB skræp og ikke mindst de obligatoriske forfriskninger efter  kamp.
Din Tjønser ven
Bent