17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Torben Oldenborg: Tale til Bent Jacobsen, 75, 24. feb. 2018

TJØNSERTALE TIL BENT – 75 ÅRS FØDSELSDAG

af Torben Oldenborg 24/2 2018

 

Kære Bent

Hjerteligt tak fordi du har villet invitere os, – dine venner, her til dette specielle arrangement i anledning af din 75 års fødselsdag i forgårs.

Du kan jo godt lide at give den lidt ekstra gas når du inviterer, og det må man sige, det har du gjort igen. Ikke blot her med god mad, men også med speciel afhentning på anlægget af dine gæster i den meget flotte AB-Bus. Hvilken start på aftenen efter en god tjøns.

Kært barn har jo mange navne, Bent. – Du kalder dig selv gerne ”Kiss my ass Sme´en”. Søren kalder dig jo Jakob, – Frank siger ofte ”den gamle” og Oscar nok farfar. Nå ja, en gang var der også noget med en ”Jernbrynje”! Ja, du har mange navne, fælles for dem er jo, at alle er velmente.

Jeg har jo forstået, at en ordentlig tjønsertale, godt må være fyldt med både saftige detaljer og små ”svinere”, for at være godkendt af forsamlingen. Så da Duun bad mig flække nogle ord sammen til dig til i dag, ja så er det jo en af de nemmere taler at lave, for stoffet til ”svinere” er jo uendeligt, når det kommer til dig, Bent! Men jeg tror jeg vil skåne dig, – lidt!!

Så sent som i søndags fandt du jo selv ud af, at du var en ren lækkerbisken for en hjernekirurg, – det har vi andre jo vidst i årevis! – Men godt at du slap nådigt igennem denne lille nye ”krise”, så du stadig kan være iblandt os med lys i pæren. Du sagde til mig i torsdags, at lægen havde sagt til dig, at du nok kunne takke din gode form for, at det er gået så godt og faktisk at du har bevaret førerligheden, hvilket du jo straks dedikerer til tjønsen, – og det har du sikkert ganske ret i!

Når vi nu er ved sygdom osv., så har du jo selv en ekstrem positiv side som du ofte viser. Du er nok den jeg kender, som er flinkest til at besøge venner på hospitaler eller hjemme, hvis nogen i din omgangskreds er faldet ud af kampen på kort eller længere sigt. Du er meget betænksom, Bent, og dine venners ven, også de ”glemtes”, – dem husker du også i en sjælden grad!

Du elsker jo AB og samværet med dine tjønservenner. For mange er tjønsen jo en livsstil, men for dig er det mere end det, – det er kult i yderste potens.

Derfor har det også været meget nærliggende, at du selv har været aktiv deltager i kulturudvalget. Du og andre gode kulturbærere i AB, har fundet gamle klenodier frem i gemmerne, og glasmontrerne på AB er fyldt med udstillinger og god historik, mange billeder, avisudklip, alle ting fra en svunden tid. Det er helt fantastisk, og med den frekvens der er i udskiftningen af ting i montrerne, er der altid noget helt specielt at dvæle ved for interesserede som besøger restauranten. Sidst er der hængt et fantastisk dejligt fodboldbillede op på trappen til 1. sal, et billede som engang har hængt på Nørre Alle!

Du kom selv som gammel Herlevdreng til AB dengang på Nørre Alle for ca. 60 år siden. Så du har været med på cirka halvdelen af klubbens mangeårige rejse.

Du har været aktiv som både spiller, træner, og nu tjønser. Du har leveret sønner til klubben, en enkelt, – farlige Frank, har endda arvet dit skæve smil! Så bortset fra at han kan spille fodbold, så ligner i hinanden på mange punkter, Frank er en af de nye kulturbærere med den grønne DNA.

Du var storinvestor, da AB gik på børsen og AB klatrede sportsligt opad i Superligaen igen, og du var også med i selskabets bestyrelse. Jeg erindrer, at du engang har udtalt, at så længe sme´en lever går AB ikke på røven, og du holdt længe ene mand hånden under AB. Men heldigvis kom flere til, for det var noget af et løfte du gav dengang. Men uden dig eksisterede det professionelle AB ikke i dag!

Men du har altid været der for AB, Bent. Du er også aktivt deltagende i generalforsamlinger, og du er jo ikke bange for at tage ordet og lige sende et par formanende ord eller spørgsmål til diverse bestyrelser, når du mener disse ikke helt rammer skiven!

Du er jo også en levemand, med dejligt hus og flot bil og så elsker du jo især god mad, god vin og ikke mindst godt selskab. Det er vi mange som har oplevet at dele med dig, og du er jo selv en ganske habil kok. Du deltager jo gerne gavmildt i mange arrangementer og nogle er du jo også selv ophavsmand til. Du elsker at have dine venner omkring dig, og en herretur på ski eller andet, det er lige dig, og smilet det sidder helt omme i nakken, når du er i godt selskab med gode tjønservenner i forskellige forbindelser, – jo så har du det herligt.

Du er jo også en stædig rad, Bent, det er indiskutabelt, og du har jo meget svært ved at slå op i vinden, hvis noget går dig imod. Det kombinerer du jo fint med din ret dårligere hørelse. Du vælger jo blot at skrue lidt ned for høreapparatet, når du har fået nok af andres meninger! Det er sgu egentligt meget smart med sådan en knap, men det er måske også derfor du til stadighed bor alene på slottet i Herlev.

Men så må vi andre jo i stedet finde os i din trang til at vise nøgenhed, sådan som du vimser rundt i omklædningsrummet og viser både fisk og marmorhvid røv. Nej Bent, vi vil ikke ”Kiss Your Ass” eller se din fisk. Det må du gemme til dine Karper, som jo hjertens gerne sutter på din storetå!

Det er sgu ret imponerende, at du trods din hang til god vin, kan fastholde totalt afholdenhed hver januar. Her viser du både din stædighed og vedholdenhed, for der foregår jo meget i januar som du derved må distancerer dig lidt fra, men det gør du sgu, og så når det så er overstået så er det igen tid til den traditionelle øltønde på AB ved din fødselsdag.

Du har været med på mange Italiensture, og vi to har også været sammen på mange skiture. Om en uge tager vi afsted igen til Wagrain, et af dine ynglings skisteder sammen med gode tjønserkammerater. Ud over at løbe på ski, så er du jo en sand sporhund til at finde gode ”vandhuller” i sneen, hvor vi kan få god vin og gene barmfager østrigsk servering. Problemet er, at trods vi er på skiferie vil Bent sgu ikke rigtig på løjpen igen, for når først Bent har sat sig, er et glas sjældent nok, og besøger vi ”Hans i hullet går det helt galt og du er jo ikke til at jage ud på ski igen. Så råber du gerne, Fritz, ”noch ein bitte”.

Fakta er jo, at man skal nyde dit skiløb på førstedagen, hvor du har gode ben og du pisker afsted med buerne nedad som en syttenårig, for der kan du ikke få nok skiløb. Resten af ferien, humper og halter du jo, efter at havde givet den alt for megen gas og så ligner du jo et fiskefjæs med torskemund. Men det giver jo så plads til andre facetter på skiferien, som god mad, vin og masser af løgnehistorier, og det er der jo rigeligt af og der er du en suveræn deltager.

Jeg husker i øvrigt, at vi for et par år siden i Østrig, aftenen før vi skulle hjem, heftigt diskuterede hvilken vej der mon var bedst og hurtigst til München, hvor vi skulle aflevere bil og flyve fra. Der var jo mange flygtninge og kø ved grænseovergangene. Vi var jo absolut ikke enige om ruten, og du var jo blevet ret tøsefornærmet på Lavetten og jeg, du ville absolut ikke give os ret. Vi to delte jo værelse, du havde jo glemt din kam, og havde lånt min alle dagene. Vi talte ikke sammen denne morgen og du lavede sammenbidt trutmund efter badet, dit hår stod ud til alle sider, jeg spurgte om du mon ikke skulle låne kammen, men nej, nej og atter nej, så hellere ligne Annisette på hjemturen, end at tale mig endsige låne min kam! Nåh, det gik jo hurtigt over, og vi elsker dig jo trods din stædighed.

Du blev fuldt fortjent kåret til årets tjønser i 2009, noget jeg ved du var meget beæret over, og det med rette. Og trods din hang til at uddele både kindheste og mavepustere, så kan vi jo ikke lade være med at holde af dig, Bent. Hver gang Jeanette og jeg frekventerer ”Da Claudio”, så spørger Fabian jo ind til dig, men siger også: ”Oh Senor Bent, han er majet sød, men han ruske i mine kinder, og så slår han mig majet hårdt i maven, og det gør puuh så ondt”, – men så beder Fabian os trods alt alligevel om at hilse dig mange gange.

Det viser jo bare, at vi elsker dig, trods alt.