2007

ab-fodbold

Niels Lindgaard: Lidt om at være ny på et ret etableret Tjønserhold

Lidt om at være ny på et RET etableret Tjønserhold.

Af Niels Lindgaard                                                                                                                                                                                                                  

Året var vel 78 da jeg for første gang fik kendskab  til et temmeligt specielt hold. Jeg var selv rykket op som senior og spillede på et lukket serie 3 hold.

Udover at være 1 års senior havde jeg nu også glæden ved at betræde Det Forjættede Land: Senioromklædningen.

Vi trænede vel omkring kl. 18 hver Torsdag og det var sgu svært at finde plads i omklædningen, idet en flok svedende,  højtråbende, øldrikkende, larmende, rygende, halvtykke mænd mere eller mindre havde forskanset sig i vinduesrækken. Prøvede man med sin taske at mase sig ind til en knage, fik man klar besked om, at her var der absolut ingen plads.
Jeg husker især Svend Sanyo som en af  de meget højtråbende, pralende og til tider ret vulgære personer.

Thomas Kentorp kunne godt være en lille Sanyo.

Men i hvert fald var der gang i den, og jeg må sige at det er der altså stadig, og nu er jeg så heldigvis selv blevet en del af de berømte Tjønsere, og det er jeg faktisk meget glad og stolt over.

Det var sommeren 2005, da min svoger Elio spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at spille med om lørdagen, idet mange var på ferie og vi skulle i hvert fald være min. 8 spillere for at gå ud. Jeg husker tydeligt Poul Kjøller, som jo var ham der ligesom stod for det. Ham gav jeg hånden både da jeg ankom, og da jeg gik hjem. Jeg husker også Niels Torp. han er da fuldstændig sindssyg på en bane, men udenfor er han da faneme skide flink.

Det at nu være fast inventar er fantastisk. Vi spiller virkelig en god gang bold, og selvom jeg er 10,15,20,25,30 år yngre skal jeg da ikke tro jeg er noget. Jeg må fuldstændig spille op til mit bedste for faktisk overhovedet at være med, både hvad angår det tekniske men absolut også det fysiske. Det er fantastisk at se hvor gode og trimmede mange af spillerne trods deres alder er: Jeg tænker især på Poul K, Verner, Niels T ,Finn W, Nelle, Steen L, Palle FL. Og Duun. Ja jeg kunne sagtens nævne flere. Der bliver virkeligt gået til den under tjøns, og der er absolut ingen der ikke tager det alvorligt. Bare det at dele hold kan være årsag til flere måneders chikane, hvis holdene efter al sandsynlighed er korrupte. Det at hente øl i baren kan mærkeligt nok også være en dødssynd. Jeg ville efter en sejr smutte ned og hente en kasse, men blev brutalt holdt tilbage af Bent J., som med en ’dunnertale’ forklarede mig, at jeg skulle finde en taber som skulle hente kassen for mig, jo der er mange ting man skal huske, og også mange sjove episoder efter relativt kort tid på holdet.

Vores fantastiske rejser til Italien, vores julefrokoster, og ikke mindst alle de mange hyggelige fødselsdage der er blevet holdt i Risten og i det hele taget vores hyggelige 3. halvleg. Ja, der er sgu ikke ændret meget siden 78-79, da jeg var barn.

Man har altid sagt at det var meget svært at komme ind på Tjønserholdet og ikke desto mindre derfor kan man kun være ret stolt af at være her. Jeg ville da nødig ikke føle mig velkommen, som f.eks. en person, pæn mand i starten af tresserne, som troppede op en lørdag for et års tid siden med en splinterny fodboldtaske. Jeg er sikker på, at hvis han havde åbnet tasken, ville alt hans tøj og støvler være helt nyt .Denne lille mand mødte så
Elio og Kurt Berg som i fællesskab svarede på mandens spørgsmål, og der var intet at tage fejl af – 5 min efter bemærkede jeg den lille mand der noget slukøret var på vej ud gennem lågen. Det var vist noget med at Egon Friis kendte denne mand, og havde sagt til ham at han jo bare kunne møde op. Men Kurt og Elio synes da helt klart, at han kunne ringe til John Andersen eller måske møde op på EDB gruppens hold om Mandagen. Manden spurgte vist også, om han ikke lige kunne være med, når han alligevel var mødt op med tasken. Svaret var helt klart: Nej!

Til sidst vil jeg blot sige: ”Jeg vil gøre alt for at dette holdt altid må bestå.”

Tilbage til toppen

Copyright © ab-tjønsere.dk/sh.