2011

ab-fodbold

Johnny Petersen hylder Finn Villumsen

AB-historisk tilbageblik

Torsdag d. 6-10  samles vi tjønsere igen på AB for at fejre to 70-års fødselarer. Vi skal igen  ud og trylle på den lille nye kunststofbane, hvorefter vi sætter os til et  veldækket bord og sviner os i mad og drikke – og vi vil fortælle  løgne-historier, samt gøre dem lidt bedre end sidst vi fortalte dem. Det er  bare hygge på et højt plan.

Jeg havde egentlig  tænkt mig at holde en lille tale på dagen, men Søren har bedt om noget til  tjønsersiden, så derfor kommer det på tryk.

Dette skal også  handle om Willum, så selv om man så vidt som muligt ikke skal flette ordet “jeg”  ind i en anekdote om fødselar Willum, så må jeg erkende, at jeg ikke kender ham  godt nok til udelukkende at skrive om ham.

Vi skal tilbage til  1967, det år hvor AB sidst hev et dansk mesterskab hjem. Sidste kamp skulle  spilles i Århus mod AGF. Med en sejr var vi mestre, med uafgjort måske mestre  afhængig af de andre resultater. I 1967 spillede vi 22 kampe pr. sæson, og vi  vandt 15, 4 uafgjorte og 3 tabte. Dengang var der ikke noget, der hed på  bænken. De 11, der startede på banen, spillede fra start til slut. 2-1 til AB,  så vi stod er i Århus som mestre. Vi skulle så have overrakt guldmedaljerne, og  jeg var stolt som en pave. Knap 20 år og mester! Stor var skuffelsen, da jeg  måtte aflevere medaljen til Willum. Man uddelte fra DBU dengang kun 11 medaljer  – og retfærdigvis skulle de 11 AB-ere, der i årets løb spillede flest kampe på  1. holdet have medalje. Så derfor nedenstående billede.

 

 

At Willum kommer  fra Nordjylland er der ingen tvivl om. Vid og tør underspillet humor præger jo  manden. Vi skal tilbage til 1977. Vi havde haft 1. træningssamling efter  vinterpausen – efterfulgt af trænerens planer, og derefter spiste og drak vi en  god frokost. Det endte med, at Karsten Kjeldsen og jeg tog på Hviids. Vi satte  os ved et bord, og heldet var med os. 2 smukke ungmøer satte sig ved vores bord.  Det viste sig, at de var skuespillerelever. Vi hyggede, men pludselig ser jeg  Willum komme ind ad døren med en diplomatmappe i hånden og sætte sig ved baren.  Han havde sikkert været til overenskomst-forhandlinger for Rigshospitalet. Satans  tænker jeg – og samtidig fór der en djævel i mig. “Prøv lige at se ham,  der har sat sig der ved baren,” siger jeg til pigerne. Ham med brillerne  og den sorte mappe. Karsten og jeg kender ham. Han er lidt sær, for han tror,  han er Den forsvundne Fuldmægtig. “Nej, er det sandt?” siger den ene  af pigerne. ” Ja desværre, svarer jeg, men hvis han kommer hen og hilser, så  spil med!” Lidt efter har Finn fået sin øl, rejser sig og får øje på os.  Han kommer hen og hilser. En af pigerne kan ikke dy sig og spørger lynhurtigt:  ” Er det rigtigt, at du er Den forsvundne Fuldmægtig?” Finn glor et  øjeblik helt paf på damen, og så kom det på flot nordjysk: “Hvad fanden,  skal du være fræk?” Jo, Finn er en sand tjønser – og tillykke.                                                                                             Johnny  P

Copyright © ab-tjønsere.dk/sh.