Tjønser-portrætter

ab-fodbold

SH: John Nilsson

Beskrivelse: http://www.ab-tjoensere.dk/images/forside/Lille_kunst/Foraar_056.JPG

I anledning af at Nille (John Nilsson) – denne nydelige  og fair spillende Tjønser – også er fyldt 70, har redaktionen talt med fø’slaren.

Søren Hansen

Hvad er det  største ønske i relation til dit tjønserspil?   

Ofte at være på det vindende hold. Det bliver man så  glad af.

Hvordan var din  ungdomstid på Nørre Allé?   

Som lilleput og dreng havde jeg skolelærerne  Harbom, Jørgensen og Hagensen som trænere og som junior og yngling Poul  Petersen og i perioder Arne Sørensen. Fodboldstøvlerne var med læderknopper og  når de blev slidt kom sømmende op i foden. Derfor var der i rummet med  støvleaftagning en læst, så man kunne få bøjet sømmene, så de ikke generede. Om  vinteren spillede vi i perioder indendørs fodbold ovre i Otto Mønstedhallen,  eller senere som yngling på den lille grusbane med lys.

Hvad var din  favoritposition på holdet?

Det var højre halfback de første 4-5 år. Senere  blev jeg hurtigere, da jeg som morgen mælkedreng hver morgen i tre år i træk  tog en time med mælk og brødudbringning til 15 opgange og mange af dem til 4. sal.  Så blev jeg sat op i angrebet som venstre wing og havde et formidabelt  samarbejde med Jørgen Dannesbo, der spillede venstre innerwing.

Hvordan blev I  trænet?

Det er svært for mig at huske i detaljer, jeg er jo  også lige blevet 70 år. Men de basale færdigheder, at sparke til en bold med  indersiden og vristen blev repeteret ofte og så blev der delt to hold som fik  lov at spille mod hinanden. Under Poul Petersen spillede vi også en del  fodboldtennis. Det at sparke hårdt kunne vi selv øve på skydebrættet og heade  til en bold kunne vi øve i headegalgen.

Hvem var dit  store forbillede?     

På AB’s hold var det Lundberg og Erik Jensen, og af  udenlandske spillere var det Francisco Gento og Di Stefano fra Real Madrid.

Din  seniorkarriere har indeholdt mange store kampe. Hvilken er den største?

Jeg gjorde jo ikke karriere som 1.-holdsspiller,  men spillede i mange år på James Wards lukkede hold, og jeg kan ikke huske den  ene kamp fra den anden. Men da jeg spillede Master eller Supermaster da  spillede vi en kamp mod Tårnby, hvor vi vandt 5-0 og jeg scorede alle 5 mål.  For nogle år siden på Supermaster hvor vi spillede mod HIK vandt vi 3-2 og jeg  scorede alle tre mål.

I fodbold taler  man om tekniske, taktiske, fysiske og mentale spidskompetencer – hvilken er din  spidskompetence?

Jeg har ingen spidskompetence. Jeg er en blød  mellemvare, som nu og da scorer nogle gode mål.

Har du til slut  et ønske for din fortsatte Tjønser-karriere?  

Jeg ønsker at se Lauge og Niels Torp med glæde  spille på samme hold og at de slut falder hinanden om halsen og lader gammelt  nag være slut. Jeg er jo nok blevet sentimental på mine gamle dage.

P.S.: Se billeder fra fø’sdagsfesten på: Tjønser-billeder  > Fester og fødselsdage > Nille og Ludvig fejrer 2 x 70 år august 2011.

 

En gang AB’er – altid  AB’er. John Nilsson  – Nille – har været medlem af AB i 56 år – og han bli’r ved som tjønser med sit  glidende løb, sin fine teknik og sit gode humør.
Af Søren Hansen
John – hvor stammer du fra?
Den 9. august bliver jeg 66 år. Jeg stammer fra Tagensvej på  Nørrebro og er altså en rigtig AB’er med ungdomsårene på Nørre Allè.  AB var den nærmeste fodboldklub, og der var en  kammerat i gården der spillede i AB, så det var meget naturligt, at jeg blev  AB’er som 10-årig. Jeg blev meldt ind, som så mange andre unge AB-drenge, ved  at møde på kontoret hos Poul P. – bagefter skulle vi træne på ’trekanten’, hvor  bl.a. Hagensen skulle vurdere os. Jeg havde Karl Aage Hansen som klasselærer i  2. klasse, lige før han drog til Italien. Senere havde jeg ham som træner, da  jeg som senior spillede på 1. og 2. holdet – i øvrigt sammen med klassespillere  som Palle Flemming, Verner Nielsen, Flemming     Nielsen, Erik Abildstrøm  og John Njor. Det meste af min ungdomsfodfold spillede jeg højre half, men som  yngling kom jeg op i angrebet og spillede venstre wing, og siden har jeg  primært spillet i angrebet. I øvrigt var vi i KBUs pokalfinale i Idrætsparken,  hvor vi desværre tabte til FREM. Fra ungdomsårene kan jeg også huske mange  AB-ture med bl.a. Vagn Ludvigsen (som jeg altid har spillet sammen med op  gennem rækkerne), Niels Olhoff og Hagensen. Vi var en tur til Horsens og blev  privat indkvarteret, som gave fik jeg et ur, værten var urmager, og en  permanent, værtinden var damefrisør (red. – permanenten har holdt lige  siden!!). Andre ture, også med privat indkvartering, gik til en turnering i  Holland, hvor Poul   Petersen var træner, og senere, da AB og Bagsværd blev slået  sammen, var jeg med et blandet hold en tur til Østrig, Italien og Tyskland med  bl.a. Finn Wiberg.
Du har i det hele taget været på mange ture?
Ja, heldigvis – det har jo været en del af de mange glæder i  AB. Fra omkring 1993 til 2000 var vi en AB-gruppe, som tog på skiferie sammen hvert  år i uge 7 sammen med vore koner. Gruppen bestod af Palle Flemming, Vagn  Ludvigsen, H.C. Lauerberg, James Ward, Bjørn Elmquist, Svend Olhoff og mig  selv. Vi løb  på ski i Østrig, Italien og  Frankrig og rejste hver gang frem og tilbage med sovebus. Senest, med Elio som  tourguide og arrangør, var jeg med på den første tur til Milano og Schweitz og  i efteråret 2006 på turen til Piemonte. Alle fantastiske ture.
Din fodboldkarriere?
Op gennem ungdomsårene spillede jeg altid på 1.-holdene. Jeg  har også spillet på studenterlandsholdet, vi vandt engang turneringen til de  nordiske studentermesterskaber med en finalesejr over Sverige. En anden gang  spillede vi uafgjort 1-1 mod Sverige på Frederiksberg Stadion. En enkelt kamp  på ABs førstehold er det også blevet til – en træningskamp på Østerbro Stadion  mod B. 1903. Her fik jeg desværre en lyskenskade, og da jeg samtidig begyndte  på ingeniørstudiet blev det ikke til flere 1. holdskampe.
Tjønseriet?
Mange dejlige år på lukkede hold og til torsdags- og  lørdagstjøns hver uge sommer og vinter. Nogle år også som leder af SUPER  MASTER, 55+ – og med et enkelt mesterskab.
Du må ha’ nogle tjønser-helte?
På de lukkede hold, og senere til tjøns, havde jeg nogle år  fornøjelsen at spille sammen med Knud Lundberg. Jeg husker især de brillante  afleveringer, han lagde til os frontløbere. I de senere år har jeg vundet mange  tjønser-kampe med bl.a. Frost og Villum.
Fremtiden?
Tjønseriet har altid betydet meget for mig, at være sammen  med så mange gode kammerater i så mange år – dejlig motion, kolde øller, god  tjønsertone i omklædningsrummet. Jeg håber, det fortsætter mange år endnu.

Tilbage til toppen