Benny Nørgaard: Kulurudvalget arrangerer tur til Møn

ab-fodbold

Invitation

Indbydelse til Kulturudvalgets besøg på Møn den 12. juni.

 

Denne gang skal vi en tur til Møn og se på den storslåede natur ved Møns Klint.

Vi mødes ved GeoCenter Møns Klint, Stengårdsvej 8, 4791 Borre, kl.10.00

Herfra går vi til Sækkepiben, hvor vi bliver mødt af Niels Peter Andreassen, der er falkeekspert, maler, tegner, forfatter m.m. og han har blandt andet skrevet bogen: ”Livet med vandrefalken, i al sin vilde skønhed”, ligesom han har modtaget DOF’s hæderspris.

På Sækkepiben er der et par vandrefalke, der har tre unger. På det tidspunkt, hvor vi er der, er ungerne ved at udføre de sidste flyveøvelser inden de forlader reden, så vi vil have en enestående mulighed for at se de hurtige flyvere.

Tilbage til GeoCentret, hvor vi modtages af vores guide Ole Eskling, der vil vise os rundt på Centret.

Ole er Resort Manager på Møns Klint Resort, der lever af at bringe sine gæster tilbage til naturen. Han har blandt andet modtaget innovationsprisen for udvikling af nye naturoplevelser og overnatningsmuligheder.

Cirka kl. 13.30 er der frokost på Cafe Klintholm Gods Lake Apartments, Langebjergvej 1, 4791 Borre, hvor vi får tre stykker smørrebrød med lokale råvarer til kr. 150,-.                                                                               

Her vil Ole holde os ved selskab og fortælle lidt om sit ”vilde” liv som eventyrer med oplevelser fra mange lande.

Efter frokost er der ikke arrangeret noget fælles, men der er flere muligheder.

Man kan samle fossiler ved stranden, men det indebærer, at man går de 496 trin ned af trappen og op igen.

Man kan tage en tur til Klintholm Havn, som har fået et nyt bytorv og en havnetrappe.

Man kan besøge Liselund Lystslot og den flotte park.

Man kan køre omkring Nyord på vejen hjem. Nyord er en landsby med nogle gårde fra før år 1800 og en nyere forretning, hvor man kan købe whisky, rom, cognac, grappa m.m. samt forskellige andre seværdigheder.

Vi skal betale entre til GeoCentret, kr. 145,- per person eller kr. 130,-, hvis vi bliver flere end ti personer. Og frokosten, der koster kr. 150,- plus drikkevarer afregnes også af hver enkelt deltager. Desuden betales til vingaver til vore guider med kr. 30,- per deltager. Mobilepay til Benny på 24 613 695 eller kontant.

Turen er med ledsager og tilmelding senest den 5. juni til info@psykkon.dk eller 23391548.

Med venlig hilsen

Kulturudvalget