2014

ab-fodbold

HK: Kreditoplysninger 1

AB-Tjønserne.dk

tager afstand fra kreditkortafsløringerne

Så er den gal igen.

 

En ny bog fra en fyret journalist på Se og Hør har fået den danske medieverden til at skælve. Bogen er skrevet i en syret blanding af fiktion og fakta, men læner sig, ifølge Politiken, så tæt op ad virkeligheden, at det allerede har kostet chefredaktør, Henrik Qvortrup, jobbet på TV 2, og en af Nordeas underleverandører er fyret pga. mistanke om at have overvåget kendte menneskers kreditkortoplysninger og solgt dem til Se og Hør.

Chefredaktør på ab-tjønsere.dk, Søren Knæbind og chefreporter, Dr. Spin, har i den anledning udsendt følgende pressemeddelelse på vegne af Tjønser-siden: 

”Vi tager på det skarpeste afstand fra de metoder den danske sladder- og ugebladspresse har benyttet og på den måde hængt uskyldige menneskers privatliv til tørre i al offentlighed. Det ligger så langt fra vores etiske regler på Tjønser-redaktionen, og vi væmmes over det. Det vil aldrig ske for os. Vi følger en sober journalistisk linje lige på nær nogle få undtagelser – men så har de også selv været ude om det. Med denne pressemeddelelse vil vi rense os for enhver mistanke om indblanding i den pinlige sag, og ingen på redaktionen har modtaget vederlag af nogen art. At vi begge for nylig har fået dyre, spritnye cykler og altid er velklædte er for egen regning, skulle vi hilse og sige.” 

Dr. Spin