SH: 2013

ab-fodbold

Johnny Petersen: Lundberg-dagen

Lundberg-dagen  1. dec. 2012

Johnny Petersen

Med  spænding, lyst og interesse summede AB’s omklædningsrum ved 12 tiden. I runde  tal var vel en 80-90 mand dukket op til denne nysskabelse. I vor stolte  traditionsklub skulle den kendte Ballocup og den lige så kendte Rusfest  fusioneres. Navnet Lundbergdagen er et fantastisk valg, da Lundberg om nogen  alle dage har været en personlighed ud over det sædvanlige. En stor  repræsentant for klubben.

Alle  spillere gik over i ungdomsafdelingen og betalte hver 100 kr. Helt ufatteligt  billigt for sådan en dag. Holdene var delt på forhånd. Overraskende og utrolig  dejligt fik alle en t-shirt – hvert hold sin farve. Skønt at være fri for de  evindelige skift af overtræksveste, samtidig med at det udtrykte klasse af  planlæggerne. Det skal også lige nævnes, at der var placeret bakker med alskens  dejligheder i form af frugt, sandwich, pebernødder osv. Endvidere var der  masser af danskvand og de 2 ølhaner stod fristende i hjørnet.

Kim  Ragle bød velkommen og fortalte om dagens program. Kampe fra 12.30 til ca.  17.00. Han forklarede, at der heldigvis var en 8-9 u-19 spillere med. Derefter  gik han over til at forklare reglerne i kampene. Der var faktisk kun en –  forsætlig berøring med hånd overalt på banen skulle takseres til mål. Godt at  dommerne til kampene var meget opmæksomme på dette!!! Efter 2 kampe samledes  alle så i omklædningsrummet og dommerne fortalte, hvordan de så kampen.  Skyldige såvel som totalt uskyldige blev hængt ud. Mange fik desuden en  ualmindelig uanvendelig gave som bevis på, hvor umulige de havde været. Er det  ikke bare herligt. Det ville være uoverkommeligt at referere alle de sjove  bemærkninger fra dommerne, men her er et par udvalgte for at illustrere:

Kim  Ragle:

  • “Jeg ved, at Lubber hoppede, jeg kunne ikke se det, men mærkede det!”
  • “I det her vejr er jeg imponeret over dig Torben Oldenborg – ikke over din fodboldkunnen, men at du kan løbe rundt i shorts og kortærmet trøje – en så stor mand med så meget hud. Du får et par sokker.”

Thomas  Gram:

  • “Naturfredningsnævnet  mener, at grusbanen er bevaringsværdig!”

De  endelige vindere blev fortjent holdet Long Balls, og topscorerprisen gik til  Christoffer Offenberg med 16 mål.

En  stor samlet tak til dommerne for at gøre fodbolddelen så sjov og spændende. Vi  sad alle som små nysgerrige børn og ventede spændt på, hvad I nu kom med af ros  og ris. Det er et enormt stort ansvar, men jeg skal love for, at folk gik glade  og fornøjede i bad – bortset fra Bolche.

På  fodbolddelen vil referenten skamrose udvalget med Thomas Gram i spidsen. Fantastisk  godt planlagt og forberedt. Baner, hold, bolde, trøjer, Dannebrogsflag og ABplakat.  Referenten foreslår, at man næste år kun udsender en deltagerliste med  tilmeldte. Altså venter med holdinddelingen til man har set, hvem der møder frem.  Så må man bruge den halve time mere på selve dagen til at inddele holdene for  at opnå størst mulig jævnbyrdighed. Det er jo uinteressant, når en enkelt  spiller scorer 9 mål i en kamp. Det er ærgerligt for udvalget, at folk ikke  møder frem, og det besværliggør det for meget. Det er at pisse på andres  arbejde – øv. Jeg melder mig gerne til selve holdsammensætningen næste år, hvis  der er brug for det.

Så  kommer vi til aftenarrangementet, der bestod af musik, mad, sange, taler og  sørme en fantastisk tryllekunstner. Det hele bundet smukt sammen af toastmaster  og fotograf Søren Hansen.

Søren  indledte med at afsløre, at ideen til denne dag stammede fra Elio. Han ville  gerne genoplive en af de gamle traditioner, så derfor sad vi unge og gamle her  sammen i aftes. Maden  bestod af sild, kalveculotte og ris à l’amande. Dejligt og velsmagende. Imellem  retterne var der taler og sange og en klaverbokser, der spillede på klaveret,  som er skænket til AB af Bent Jacobsen.

Niels  Yde var første taler. Han indledte med at fortælle, at det var halvtreds år  siden, han selv var i samme situation (rusfest) som de unge u-19 spillere, der  var med. Niels er ophavsmand til navnet Lundbergdagen, idet Lundberg er synonym  med AB – både på og uden for banen. Lundberg var en stor fodboldspiller med  alt, hvad dette indebærer. Niels fortalte levende og engageret om Lundberg. Om  turneringer i udlandet hvor Lundberg var med som konsulent, for der skulle  spores nye kommende emner til 1. holdet. Her så Niels Yde en af Lundbergs mange  facetter. Han sov altid længe, så når de spillede om formiddagen, ja da sov  han, men lå kampene klokken 13.00, så var han på lægterne. Lundberg stod også  for mange sommerture rundt om i landet. Han var meget dygtig til at skabe  finansering, så alt var gratis, hvor man kom frem.

Niels  var med på yderligere 2 udlandsture med Lundberg. Kotume på disse ture var, at  man på stranden spillede “hadets kamp”. En dag kom en ung svensker  med rastahår og spurgte, om han måtte spille med. På ægte AB-maner fortalte  Flemming Nielsen ham, at det kunne han ikke. Det var kun for fodboldspillere. 2  uger efter de var kommet hjem, debuterede fyren på det svenske A-landshold. Det  var Henke Larsson. Niels sluttede med at rose omtalen af Knud Lundberg i  programmet, skrevet af Søren Hansen, med den tilføjelse, at Lundberg også var en  rigtig fair spiller.

Thomas  Kentorp fyrede også en brandtale af. Han trak en flot linje mellem 90ernes  Ballocup – opfundet af Rene Dupont – til hvor vi er i dag. Hans tale er lidt  svær ar referere, da Thomas jo er entertainer. Thomas fik engang en 3. plads i  Balloen, præmien var en sneskovl. Han cyklede hjem og fandt ud, at en sneskovl,  når man boede i en næsten 2 værelses, ikke lige var sagen. Han trak en flot  historisk tilbageblik til, hvordan rusfesterne var på det gamle Nørre Alle’ og  til nutiden på vort anlæg. Desværre udartede disse fester sig til rene  drukgilder, så derfor havde der ikke været nogen fest i mange år. Thomas fik  fyret mange små hip af. Vort æresmedlem Poul Kvist fik en for sine nye bakkenbarter,  idet Thomas kom til at tænke på Tipslørdag – Wolves og Ken Hibbitt. Thomas  causerede iøvrigt meget over det mandlige kønsorgan. Jørgen Finnich kaldte fra  talerstolen ved en rusfest Bo Frimann for fed men et stort talent. Bo gik selv  derefter på talerstolen som 19-årig og fortalte forsamlingen, at Finnich var en  meget lille mand med en meget lille diller! Klaus læge fik også en plads i  talen. Klaus var god til rusfester, holdt meget sjofle taler – meget ofte med  sig selv som midtpunkt stående op på bordet splitterfornøjet. Han trak blank,  som Thomas forklarede, forhud på forhud på forhud. Thomas mente ikke, det var  så pænt, ikke engang Bent Jacobsen kunne være med, og han har ellers doneret  forhud til lille kunst!

Thomas  sluttede med, hvad vi ældre spillere snakkede om i omklædningsrummet efter  torsdagstjønsen. Kvinder bl.a. Her sagde Thomas, at vi ældre tændte på Margrete  Vestager. Lidt grå stænk i håret, en stram strikket kjole og høje hæle.  Forestil jer, hvordan det ville være ganske stille at rulle denne kjole af  hende, næsten som at tage en fodboldstrømpe af. Det kunne så godt være, at hun  skulle beholde skoene på! Povl Kjøller sad og hørte på det, hvorefter han tørt  udbryder: “Nok er jeg liderlig, men ikke råliderlig” – 80 år gammel.  Jo, det går livligt til.

Thomas  Ibsen u-19:                     Thomas  havde det ærefulde hverv at holde talen på de unges vegne. Han er selv 1994 og  har spillet alle sine år i AB. Han synes AB er en skøn klub, hvor han alle  årene igennem har fundet de vigtige ting som sammenhold, hygge og dygtige  trænere som et væsentligt fundament. Han har fundet det sjovt og lærerigt at  komme til træning, og han mener, at det giver det bedste grundlag for at  præstere. Thomas har været bolddreng, har spillet forkamp og været mascot på  Gladsaxe Stadion. Han er blevet jaget rundt på Åvej, har været på udlandsture  og sovet på div. skoler til div. stævner rundt om i landet. Sluttelig kom  Thomas ind på den oplevelse, det var, da alle ABhold fra U6-U19 blev samlet i  biografen i Bagsværd, og der blev overrakt priser. Thomas fik i 2004 overrakt  prisen for sin årgang, Prisuddeleren viste sig at være, til meget stor  overraskelse for ham, en af vinderne til den første Lundbergcup. Klaus Lykke.

Der skal lyde et kæmpe tillykke til  fodboldbestyrelsen med Thomas Gram i spidsen, samt til alle dommerne, til  tjønsergruppen nævnt ved navns nævnelse på bagsiden af programmet. En aldeles  pragtfuld og veltilrettelagt dag sluttede, hvor vi alle kunne tage hjem i højt  humør – sikkert også Bolche,

1 4 5
6 7 8
9 10 11
2 3

 

Copyright © ab-tjønsere.dk/sh. Design BAA