Tjønser-fodboldungdom

Henrik Vestergaard

En lykkelig fodboldbarndom

Henrik Vestergaard

Jeg blev født på Frederiksberg i 1949 og flyttede i 1953 til Bagsværd sammen med min storesøster og storebror til et rækkehus.

Min far havde en frugtforretning i det fashionable Hellerup på Bernstorffsvej. Det skulle senere vise sig at blive en fast del af min opvarmning til lørdagskampene. Der var tilknyttet en legeplads til vores hus og her blev de første spæde kim lagt til en målmandskarriere. Venlige beboere havde skruet et mål sammen af nogle metalrør og her syntes de lidt større drenge, at det var sjovt at forsøge at skyde den lille knægt i sænk.

Jeg startede på Gladsaxe Skole, som dengang blev benævnt som “Det gule fængsel” og tilbragte 1. klasse med frøken Klein som lærte os de fleste bogstaver og tal. Skolen lå /ligger på Tobaksvejen ved Skandinavisk Tobakskompagni og transporten dertil startede på Gladsaxe Møllevej og blev foretaget med bus 160. Sejt for en dreng på kun 7 år at tage alene med bussen .

Året efter var den meget moderne Egegård Skole blevet åbnet med de første 8 klasselokaler, og jeg startede her i 2. klasse. Skolen var ikke bygget færdig, men der ville komme eget svømmebassin og stor aula og mange moderne faciliteter. Hvad de ikke havde fortalt os var, at der var ansat den første kvindelige skoleinspektør. Hun var ugift og med knude i nakken og var kvæker og den statelige dame hed Sylvia Høgberg. Hun havde en mening om, hvordan elever skulle opføre sig og det var lige fra samlet morgensang, til at man henholdsvis bukkede eller nejede, når man mødte hende på gangen. Sådan tror jeg ikke det er så mange steder mere. Hendes meninger blev kanaliseret til lærerne og der blev ikke tolereret de store indsigelser og udsving fra eleverne.

Fritiden efter skoletid blev fordelt ligeligt mellem fiskeri i Smørmosen, det var inden Novo kom til Bagsværd, og så med drabelige fodboldkampe på den lokale bane.

Til min 10 års fødselsdag gav min storebror mig en “Zigzag” fodbold . En ægte læderbold og uden snøre, men med ventil. Jeg var dagens mand og der blev spillet fodbold til den store guldmedalje. Jeg blev meldt i Bagsværd Boldklub (BIF) og det kostede 6 kr. i kvartalet og jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg startede på Lilleput E. Tænk 5 årgange lilleputter med 2 hold på hver. Det var tider.

Første gang træning var i Vadgårdsskolens gymnastiksal og vist nok med en træner der hed Keld Larsen . Hvad værre var, at der også var en lille plysset dreng med vand i håret, som kunne krølle os alle sammen. Denne lille/store fodboldspiller var Henning Kurland og det blev starten på et livslangt venskab.

Mine forældre mente at der var andet i livet end fodbold, så når skolen ikke blev passet og der var for mange eftersidninger, blev der modregnet i fodboldtræningen. Ind imellem var der besked med hjem om en lidt for frisk dreng henne i skolen, og der var så kontant afregning med smæk med en træbøjle eller ved særlige lejligheder med et langt træskohorn. Tørre tæsk var dagens ret.

Af uforklarlige årsager blev lilleput E nedlagt og jeg avancerede stille og roligt til det lilleput A, hvor jeg var en målfarlig venstre innerwing. Lavede blandt andet 3 mål, da jeg havde erhvervet nye “Lockey” fodboldstøvler. De andre med stålnæser og læderknopper under, duede ikke rigtig mere.

Som sagt, havde min far en frugtforretning i Hellerup og det var min bror og jeg, som stod for udbringningen af varer efter skole tid , fredag og lørdag. Det foregik ved, at man cyklede fra Bagsværd til Hellerup og derefter bragte varer ud til ‘de fine’ i Hellerup på en såkaldt “LongJohn”. Derefter cyklede man tilbage til Bagsværd og var klar til at spille kamp kl. 16.00. Nogle gange skulle vi så spille på udebane f.eks. i Skovlunde og så cyklede man også derud. På holdkortet kunne der godt stå “Husk cykellygte”, hvis det var blevet mørkt, inden vi kom hjem. Super optakt til kamp. Til gengæld var lønnen god: 5 kr. for fredagen og 10 kr. for lørdagen.

Drengespiller med Arne Hansen som træner. Han var fantastik, men havde desværre fået ødelagt sin ankel og dermed sin karriere som fodboldspiller. Senere, da Poul Kvist overtog træningen , ja så kunne det ikke blive bedre. Fantastisk menneske og træner og hans pædagogiske evner fik alle til yde optimalt og fik os til at opføre os ordentligt. En god skole. Han gav mig i øvrigt en flidspræmie (Havets helte) og den findes stadig i mit bibliotek.

Udtaget til special træning med Carl Skomager og Tom Søndergård nede på Bagsværd Stadion. Det var stort.

Her stiftede jeg også kendskab med BiF s første hold og her var det især ” “Kæmpe”, Benny Larsen, som var det store idol, men også målmand Ib Jørgensen var et hit. Senere kom disse to på AB´s 1 hold og Benny fik i hvert fald et par B-landskampe.

Som første års junior syntes man, at man gerne ville prøve mig som målmand, og jeg havde jo tidligere vist talent for det , så jeg røg ret hurtigt på 1. holdet og en stor målmandskarriere var begyndt.

Der var snart rejser så langt væk som Odense og pludselig kaldte det store udland, da vi blev inviteret til Kaldenkirchen i Tyskland. Privat indkvarteret, det var en stor overraskelse. Tysk var ikke indført på mit skema, selvom vi var de første, som fik engelskundervisning i 3. klasse.

Jeg var indkvarteret sammen med Steen Melberg og han var overbevist om, at vi skulle til en by, der hedder “Essen” kl. 18. Det viste sig nu senere , at det var aftensmad (essen) kl. 18.00. Melberg blev vist senere en dygtig tysklærer.

Rykkede op som yngling og var på 1 holdet og fik set Island, Hollland, Belgien , Polen med flere og havde en fantastik tid som kronedes med at spille finale mod B.1903 i den landsdækkende turnering. Vi var gode, men det var B.1903 også, så de vandt 3-1 efter at AB havde lavet 2 selvmål. Uheldigt. Dette B.1903 hold kom senere til at danne grundstammen til deres 1. hold og de blev også senere Danske mestre.

Alt i alt en god barndom med dejlige oplevelser i BIF og AB.

En lykkelig fodboldungdom var slut og det næste var oprykning til AB s 1 holds trup , men det er jo en helt anden historie og den kan jeg jo kede jer med en anden gang.