15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

SH: Jørgen Evers – 50, 9. jan. 2017

Jørgen Evers fylder 50 år i dag, 9. jan. 2017 – STORT TILLYKKE

I Tjønser-gruppen kan du være stolt af, at være ‘baby-Tjønseren’ – den yngste! Du er tidligere Lyngby-spiller, men skiftede i en moden alder til AB, og det har du været glad for – og det er vi også.

Selv om du er meget sammen med Bent ‘Smeen’, er du en flink og venlig fyr (av, den kommer jeg vist til at fortryde…..). Du har et kæmpe-stort løbepensum og et knald-hårdt spark med din venstrefod. Fodbold-teknisk har du stadigvæk et marginalt udviklingspotentiale – fint at have udfordringer.

På Lille Kunst har du personligt sponseret det meget høje hegn ud mod motorvejen, da du – som os andre!! – konkluderede, at vi brugte ganske megen tid med at finde bolden på motorvejen, når du sparkede på mål – så en stor tak for hegnet……. Det lykkes dog stadigvæk for dig engang imellem at losse bolden over hegnet – meget imponerende!

Du kommer fra Helsinge, når du skal tjønse, det er nok derfor, vi ikke ser dig hver torsdag og lørdag. Du medbringer altid et godt humør og god fight, og så er du meget generøs – det har du også lært af Bent ‘Smeen’ – når du sørger for at stimulere vores væskebalance på bænken efter tjønsen.

Jørgen – du ønskes en rigtig god fødselsdag – vi ses.

Søren