2010

ab-fodbold

Elio Acunto-de Lorenzo: Italiens-turen 2011

Den 27/11/2010 kl. 16.42 skrev Elio Acunto-de Lorenzo:Kære medtjønsere,D.D. 27.11 var vi 7 til lørdags  tjøns  (Allan M. er skadet),  hvilket medførte, at vi ikke spillede, men hyggede os lidt i baren med Allan C., Dennis, Claus, Kurt, Knud og Erik. Det er nok vejrets skyld. Holdet, som spiller før os, nød spillet og banen.

På tirsdag (30.11) udsætter jeg i al fald mig ikke for en forgæves tur igen og bliver væk fra tjønsen. Så kan jeg overvære mit ældste barnebarns træning. De møder op(!). Vi har banen fra 16 til 17,30, hvis andre har lyst og vejret måske bliver bedre. Gert og John har allerede meldt sig.

Torsdag den 2.12 er der “bestilt” bane til os fra 16,00 – 17, 30, hvilket medfører, at hvis vi ønsker at spille mere end 45 minutter i alt, bør vi møde lidt tidligere. Jeg møder derfor ca. 15,30. Så må vi se, hvor mange vi er, og hvor hurtigt vi kan komme i gang.

Efter 3. halvleg er der julefrokost, med start senest 19,00 – som inkluderer normal julefrokost med ål for dem, der kan lide det –  og koster 225 kroner inkl. 1. øl. Det er billigt, efter min målestok. Tilmeldingen har  gennem de seneste uger fundet sted hos Povl, og det kan tænkes, at dem, der har meldt sig, stort set kommer.

Allan C. arbejder ihærdigt for at opnå, at vi kan få tirsdags tjønsen ombyttet med torsdag 16-17.30 fremover, også under ombygningen af lille grus. For dem, som arbejder, eller har faste programmer, har det været svært at ændre spilledagen. Vi skulle måske have gjort en større indsats INDEN, men nu er der altså kræfter i gang, også fordi det har vist sig, at banen ikke bliver brugt torsdag! Så er det op til os, om vi kan komme hurtigere i gang, eller vil nøjes med at spille 45 minutter. Jeg regner med, at han giver den definitive meddelelse under julefrokosten. Det vil vække glæde hos mange !

Fra klubben og Allan´s side er man meget interesseret i, at vores tjønsegruppe deltager i Ballocuppen lørdag den 4/12 og ikke ignorerer denne begivenhed, hvori bl.a. spillere fra 1.holdet og andre deltager. Se meddelelse fra Denis nedenfor – og tilmeld jer NU, og hør mere til julefrokosten.

Og nu til det sidste punkt,  hvor jeg er nødsaget til at udtrykke noget ganske tydeligt:

1. Jeg ønsker at gennemføre den sidste Italienstur til Ligurien i september 2011 med så mange tjønsere som muligt.

2. Hoslagt vedlægges igen programmet for sidste  gang. Budgettet er det velkendte.

3. Jeg har personligt skrevet, at sidste frist for tilmelding = indbetaling af 2.000 kroner er og bliver julefrokosten.

Jeg har selv betalt, såvel som nogle andre, og alle har mulighed for at betale indtil onsdag via bank og med kontanter på selve julefrokosten.
Derefter bliver det ikke muligt at deltage.  Og sådan bliver det. Der kommer ikke flere på efter 2.12. 2010. John  får ikke  mulighed for at ændre min beslutning, da jeg ved, at nogle kender og udnytter hans usædvanlige venlighed, offervilje og udstrakte fleksibilitet. En aftale er en aftale.  Vi kan og vil ikke kontinuerligt og lige indtil få dage før afrejse ændre på antal, navne, priser mm. Bortset fra force majeure.

Jeg tror, at alle nu er forsynet med de nødvendige oplysninger og jeg håber også, at alle kan modtage denne besked via mail. Pr.post vil jeg informere Povl og Kurt, som ikke er på nettet.

På gensyn
Elio