5: Redaktørens klumme

ab-fodbold

2013

311213: Super Nytårs-tjøns, 6-11. Tjønsere, børn og børnebørn i næsten forårsagtigt vejr på en dejlig Lille Kunst, høj sol – dejlig tradition. Erik Bruun leverede Nytårs-øl, og Smeen (altid generøs og i dag med tøj på!) serverede Nytårs-champagne og hjemmelavet kransekage – lækker buffet på bænken. Vi ønskede hinanden et rigtigt GODT NYTÅR. Lidt statistik på mine kampe i 2013 – MASTER og tjøns – i alt 93 kampe og 28 mål. MASTER: Vundet 14 / Uafgjort 4 / Tabt 17 / Mål 0: Tjøns: Vundet 24 / Uafgjort 7 / Tabt 27 / Mål 28. Jeg er blevet opfordret til at stille op til valg i AB-fodbold bestyrelsen – og sagt “Ja!” Tjønser-siden har 7 års fø’sdag i dag – 39.754 klik.

211213: 9 Tjønsere til tjøns i dag lørdag, lidt færre end forventet. Godt vejr og OK hold, selv om der var hæftige diskussioner undervejs, 6-9 blev slutresultatet. Starten var voldsom, de ikke-gule førte 5-0 efter 20 min., men så skiftede Elio hold, og så blev det hele lidt mere lige. Elio dominerede i øvrigt med stort løbepensum, fine afleveringer, mandsopdækning i forsvaret og skud på mål. Allan M., som sjældent taber en tjøns, og Duun med 2 kraftfulde kasser, var dominerende. Povl ‘Silden’ scorede også et flot mål. Ole Kaysen gav juleøl – den uvenlige stemning blev bedre. Personligt led jeg et tankevækkende nederlag – jeg tabte en skuldertackling til Lavetten! Smeen foreslog på bænken, at alle Tjønsere, der skulle med til AB’s jubilæumsfest, skulle bære smoking/mørkt tøj og damerne i selskabskjoler og sidde ved samme bord –  blot at for at sætte niveauet. Vi prøver at koordinere.

201213: Onsdag aften havde jeg et rigtigt godt møde med Jens Waltorp (målmand) samt Morten Andersson og Jakob Mørkeberg (AB-fodbold bestyrelsesmedlemmer). Årsagen var, at Jens på Lundberg-dagen bad mig om en ‘snak’ – her forklarede han, hvad han mente om samarbejdet mellem AB-fodbold og AB A/S (eller mangel på samme). Jens ser AB som en stor klub med forskellige afdelinger, hvor vi er forpligtede  til at respektere hinanden. Jeg refererede samtalen i AB-fodbold bestyrelsen, og vi holdt dette møde. Temaet havde positiv genklang hele vejen rundt, og jeg lovede også at integrere Tjønserne – og det vil ske. Torsdag eftermiddag blev Peter Heilesen bisat fra en fyldt Søborg Kirke, en værdig bisættelse med en dygtig kvindelig præst, der også fandt fin plads til humor i sin prædiken – vi var 3 Tjønsere. Senere en god tjøns (regnvejr i 2. halvleg), 6-4, med skæve hold som psykolog hr. O. G. havde valgt (han var selv på det vindende hold og leverede 2 flotte O. G.-scoringer). Jeg gav øl på bænken, og fik en flot fø’sdagssang. Bagefter holdt vi møde i Styregruppen for AB Cup 125 i Pinsen. Turneringen er ‘landet’, vi skal nu til det administrative og økonomiske. Middag med efterfølgende dejlig marcipan (fra søde Sussi – Elios specielle veninde) og portvin (fra Smeen). Et godt møde.

161213: Lørdagstjøns, 5-2, blev lidt anderledes, idet Elio spillede på begge hold i 2. halvleg. Hvo’n det ? Jo, Svend O. forlod kampen med en fiber i den ene læg, så var vi ulige, og så måtte Elio spille med det boldbesiddende hold – det klarede han også i stor stil. Go’ kamp, go’ bane, go’e hold. Bagefter, som altid, højt humør på bænken, hvor Allan M. gav morfar-øl – tillykke!

131213: Go’ torsdags-tjøns, 2-0. Verner og Povl ‘Silden’ var stærke i forsvaret. Dejligt at se Johnny P. på banen igen, og så gav han også fø’sdagsøl (66) – Smeen toppede med lidt flere øl, da han vurderede, at Tjønserne var extra tørstige.. John A., Duun og jeg havde et lille møde på bænken, hvor vi valgte Årets Tjønser 2013. Snart invitation til festen 16. januar.

101213: Mandag aften på våd grusbane, YOUNG MASTER/51+: AB – Fremad Valby, 1-7. Aldrig sket før i denne turnering!!!!!!

091213: Desværre igen lidt IT-tekniske problemer – vi håber, at kunne maile referat og billeder fra Tjønser-julefesten snarest.

071213: Lørdags-tjøns – koldt, solskin og lidt sne på Lille Kunst – Niels Ydesen scorede flot hat trick i 3-1 sejren. Povl ‘Silden’ spillede fremragende i forsvaret, Storm (Storms mor hedder Bodil Storm) behøvede ikke at gå i bad bagefter……. Elio var i total boldbesiddelse med mange gode afleveringer, og Helveg delte radikalt sine kompetencer i både angreb og forsvar hvor han sled  og slæbte. Smeen forlod kampen 5 min. før tid, han skulle ind og forberede varm Jägerthe – smagte pragtfuldt. Ole Kaysen fylder 63 i dag og spenderede en kasse øl – stort tillykke. God stemning på bænken som altid også med analyse af et ‘mindre’ fripark Claus B. begik på Niels Y., der var i scoringsposition til sit 4. mål. Henning vandt én tackling – næsten. Denis var i flot løbehumør – her og der og alle vegne. Torp demonstrerede igen, igen sit suveræne tjøns-forsvarspil, og Tim reddede igen mange farlige målforsøg, bl.a. et hovedstød fra Claus N., der allerede havde jublet i 10 sekunder. Kamp på mandag, YOUNG MASTER/51+, hvis vi kan stille hold…???????

061213: Torsdags-tjøns i kraftig med- og modvind med en ‘lille smule’ skæve hold, 4-1. Ivar og Smeen var sure! Tjønser-jul om aftenen på trods af storm (ikke Storm) og kulde. Vellykket som altid, men skuffelse over, at Ludvig ikke havde kunnet kæmpe sig gennem stormen – vi savnede quizzen, hvad skulle vi så lave de 4 timer? Den veloplagte Tjønser-formand Duun delte mange gaver ud, og nogle af dem kan også bruges…….Tim R. charmerede sig ind hos alle damerne.  En rigtig god Tjønser-julefest. Henning K. og jeg er gået i tænkeboks mht. til Årets Tjønser-fest 16. jan. – lidt færre taler og kåringer har vi fået visket i ørerne. Duun, John A. og jeg overvejer, hvem der skal kåres som Årets Tjønser 2013?

041213: Mandag aften 0-2 mod FB på YOUNG MASTER/51+. Det er svært at samle spillere i år til dette traditionsrige hold, der har vundet denne turnering 11 gang ud af 15 – vi ‘lidt’ ældre savner veneration for AB og YOUNG MASTER blandt de yngre. Risikoen for at skulle trække holdet er en meget beklagelig realitet. Tirsdag aften igen et rigtigt godt møde i AB-fodbold bestyrelsen – der er gang i mange aktiviteter af både sportslig og administrativ art. Flittige og dedikerede bestyrelsesmedlemmer. Vi evaluerede også Lundberg-dagen og kunne glæde os over mange spontane og meget tilfredse kommentarer – en stærk AB-begivenhed der er kommet for at blive. I fremtiden sidste lørdag i november – i 2014,  29. nov. Henning K. er en meget flittig kollega på Tjønser-siden – arbejder hårdt, han skal bare også ha’ tid til en ‘morfar’ engang i mellem.

011213: Lundberg-dagen blev igen en succes. Dejligt vejr, kampe på Lille Kunst og Store Grus, Tjønser-repræsentanter på de vindende hold (Claus N. 1, Henning K. 2 og Bjørn L. 3). Mange meget morsomme taler mellem kampene, Thomas  Krølben var igen på toppen. Flot fest, hvor Lars C. leverede en super, super rustale. Kurt havde dekoreret indgangen ved parkeringspladserne og hegnet ved Lille Kunst med Dannebrogsflag. Mange Tjønsere/Mastere deltog – vi håber på endnu flere næste år. Næste uge bli’r lidt AB-hektisk – mandag kamp på YM/51+ (med forstærkninger fra Tjønserne), tirsdag bestyrelsesmøde i AB-fodbold, torsdag tjøns og Tjønser-julefest, hvor ét af de store spørgsmål bli’r: Hvor uforståelig bli’r Vagns quizz i år? Og så spiller det storvindende GVM/70+ mandag formiddag.

241113: Lørdags-tjøns, 5-4, blev en mærkelig affære. Vinderholdet (8 spillere) førte 5-0, men blev næsten indhentet af taberholdet (9 spillere) og måtte til sidst kæmpe voldsomt for at forsvare føringen – det lykkedes. Tidtager Elio, der forbeholdt sig retten til at tage ‘italiensk tid’, spillede hele kampen, og Denis H. (der på et tidspunkt ved 0-5 udtalte: “Det her er en lortekamp!”) noterede ivrigt i sin sorte bog, alle de modstandere, der udførte voldelige tacklinger på ham. Konsortiet splejsede til øl bagefter på bænken – Knæbind blev kommanderet ned efter øl, fordi han havde scoret med venstrebenet på Tim R. En fornøjelig lørdags-tjøns.

191113: Mandag havde GRAND VETERAN MASTER/70+ premiere på deres nye turnering – 5 spillere på hvert hold, lille bane og fælles frokost bagefter. Stor succes, AB vandt 8-1 over ØIF. Mandag aften skulle YOUNG MASTER/51+ spille den anden kamp i efteråret. I første kamp, for en uge siden, måtte vi melde afbud, da vi ikke kunne stille hold – og det gentog sig i går aftes. To kampe i træk, hvor et AB-hold ikke kan stille hold i en turnering vi har vundet 11 gange ud af 15 – meget ærgerligt! Det er vist aldrig sket før. I aften skulle GRAND OLD MASTER spille sin første vinterturneringskamp, men her er det SIF/HIK, der melder afbud, også fordi de ikke kan stille med 11 mand. I morgen har vi et vigtigt møde i styregruppen for AB Cup 125 og torsdag stor 2 x 70 års fø’sdag med Jørgen Collaitz og John  Andersen som værter. Tjønser-siden har haft et mindre uheld, idet alle filer med referater fra MASTERturneringer siden 2003 af en eller anden ukendt årsdag har flyttet sig ud i menuen. Vi har spurgt om hjælp, men uden held. Vi har nu genetableret ‘menu-klikket’ – det tog kun 7½ time!

151113: Henning K. (Dr. Spin) blev folkepensionist i går – 65 – så den ‘morfar’ han har taget de seneste 20 år, på job eller hjemme, er nu fuld legal (nogle mener også på banen!!!). Han gav øl efter tjøns, 2-6, og der blev sunget igennem på bænken, hvor Tim toppede op med en extra kasse. Som fø’selar delte Henning hold. Grøn/hvid førte 3-0 i løbet af 12 min., og Thomas Krølben begyndte endnu en tjøns-traume. Også Henning kunne se, at holdene var ‘lidt’ skæve, hvorefter han clearede sig selv med O. G. Om dette var tilfredsstillende for gult hold blev ikke helt klart, for O. G. scorede 2 mål for sit nye hold, hvorimod Henning nøjedes med at drible og drible og drible og…….. Verner var tilbage på banen, dog mest som målmand. I den anden ende var Tim arbejdsløs. Vi har svært ved at stille med 11 mand til mandagens kamp i 51+. Ligeledes svært at stille 11 mand til tirsdagens 60+ – mange skader og andre forhindringer. Er vi blevet gamle mænd………? 70+ starter på mandag i en 5-mands-turnering.

121113: Deltog mandag aften på bestyrelsesmødet i AB-fodbold. Det var en god oplevelse med stort engagement og gode AB-holdninger til fortsat at udvikle AB-fodbold. Mange opgaver på agendaen.

09113: God tjøns i dag lørdag, regnen stoppede, da vi entrerede ‘Lille Kunst’. Med Krølben og Ivarsen som de 2 topscorere endte kampen 7-7. Verner viste sig i omklædningsrummet før kampen, men kunne desværre ikke spille grundet forkølelse. Det forhindrede dog ikke Verner i at give en kasse øl – suverænt. Godt at se Verner ‘Smørhår’ igen.

081113: Torsdag aften en ‘tjøns-massakre’, 2-8: Gode og lige hold, men meget stor forskellighed i engagement og indsats. O. G. scorede naturligvis – 3 rigtige snigende O. G.-mål. Erik B. igen, igen, Laust og Frost kanonerede også gode mål i kassen. Øl, 2 kasser fra Larsen og Remmer i omklædningsrummet (incl. 2 gange fø’sdagssang) og bagefter en dejlig Tjønser-fest, hvor vi fejrede Larsen og Remmer – 2 x 60. Dejlig mad, super vin og som sædvanlig flot, flot Tjønser-stemning med sjove og rammende taler fra Duun, Krølben, Smeen og Indurain. Indledningsvis takkede Remmer for dem, der var kommet – og dem, der var blevet væk!

021113: Modtog i går en mail fra AB’s forretningsfører Henrik Nørgaard, hvor jeg blev opfordret til at skrive om tjøns og Tjønserne i AB’s kommende 125 års jubilæumsbog. Det vil jeg gerne – udfordringen bli’r at begrænse sig til de 4-5 sider, jeg har fået stillet til rådighed.

011113: Torsdags-tjøns med op- og nedture, 5-3. Vi kom meget hurtigt bagud med 0-2, og Tjønser-formand Duun vurderede, at holdene var lidt skæve. Rokerede på et par spillere, hvorefter holdene igen blev lidt skæve, dog til den anden side. Bjørn L. og Claus N. scorede kanonmål, og Allan M. viste endnu en spidskompetence – nu som målmand. Denis vr mere løbende end tidligere, spillede en god kamp både som målmand og på midtbanen. Bagefter godt møde i Turneringsudvalget til AB-Cup 125, vi er ved at få styr på selve turneringen, nu med stor hjælp af Brian Johansen. Elio spillede hele tjøns-kampen og styrede bagefter mødet – Elio er sej. Henning K. viste sig i omklædningsrummet før og efter tjøns, men deltog ikke. Han forklarede, at han havde været til kiropraktor, han skal ha’ rettet benene ud – er i virkeligheden 1,85 m. høj. Svend O. gav fø’sdagsøl in absentia – havde indtelefoneret en kasse øl til tørstige Tjønser-venner, tak og tillykke.

261013: En dynamisk lørdags-tjøns med lige hold, 3-3. Claus B. tordnede 2 mål ind med den klassiske tåhyler og Henrik Aas spillede en fremragende kamp som målmand. Claus N. bli’r fremhævet for sine målmandspræstationer på GOM/60+, men Katten er jo fortsat 1. valg. Laust J. gav fø’sdagsøl (62) – fin stemning, hvor Bent J. fortalte, at Svend O. efter omstændighederne har det godt – dejligt.

171013: En meget lige torsdags-tjøns med gode hold, 4-5. Erik Bruun kanonerede 3 langskud ind – flot! Elio passede sin højre fløj og Henning og O. G. brillerede igen som angrebsduo. Laust havde kampens største løbepensum. Fø’sdagsøl fra Niels T. (68). På bænken fortalte Jan Ivar mig om endnu en dejlig torsdag med forskelligartede og meget intense oplevelser –  han klarer mange ting den gode Ivarsen og gør mange mennesker glade. Bagefter et møde i styregruppen for AB-Cup 125, hvor vi (Tjønser-repræsentanterne) igen præciserede, at det NU er tid til action. Næste møde 21. nov.

161013: Tjønser-siden kører lige nu med et meget højt antal ‘læser-klik’, 35-40 pr. dag.

151013: Flot kamp mandag aften på 50+, AB – FA 2000, 3-3. Mange flotte præstationer, især Romer og Lars C. på de 2 back pladser, Rafai på højre kant og Marc som offensiv midtbanespiller (stort repertoire som dribler, bolderobrer, header og målscorer) og Niels B. helt fremme. Megen moro i omklædningsrummet bl.a. om Niels B.’s sexliv og en kamp mellem Rafai og Romer om at få lov til at blive manager for YOUNG MASTER/51, vinterturnering som snart går i gang.

111013: Mandag spillede 50+ en god og koncentreret match mod rækkens tophold Brønshøj. I 1. halvleg var vi under konstant pres, bagud 0-2 ved pausen, og vi frygtede et stort nederlag. Men i 2. halvleg overtog vi lidt overraskende spillet, og Per ‘Hærværk’ scorede et kanonmål med venstrebenet (hvad ellers?) på et langskud, hvor nettet stadigvæk blafrer. Bagefter holdt Per årets længste Fido-tale – mange muntre detaljer. Torsdag et godt eftermiddagsmøde med Thomas G., hvor vi bl.a. drøftede aftenens møde med Tjønserne og den kommende Lundberg-dag (30. nov.), der vil køre efter samme skabelon som sidste år. Tjønsen, 4-2 med 12 på hvert hold, var velspillet med fremragende mål. O. G. og Dr. Spin på samme hold er gift for enhver modstander. O. G., der scorede 2 fremragende hovedstødmål på 3 forsøg, overvejer at skrive et essay til Tjønser-siden: Mit liv som kultfigur. Thomas ‘Krølben’ gav fø’sdagsøl (57). Efter tjøns et fint og informativt møde i AB-restauranten med ca. 30 deltagere (Tjønsere), hvor AB-fodbold bød på ‘dagens ret’ og en øl. Thomas Gram berettede om visioner og aktiviteter i fodboldafdelingen – suppleret med svar på flere gode spørgsmål. Et rigtigt godt møde med, som sædvanlig, stor Tjønser-opbakning.

041013: Mandag aften spillede vi på 50+ en god og koncentreret match mod AB/Tårnby – vi vandt 2-1 på to gode mål af Rafai, der sprang 4 meter op i luften på et hjørnespark og headede den ind, og Flemming ‘Bolche’, der kanonerede en god frispilning fra Niels B. ind. Vores solo-tilskuer, Niels B.’s far, var som sædvanligt på sidelinien. God stemning bagefter, også fordi UK-Torben måtte bøde med en omgang øl, da han havde glemt tøjet. Tjøns torsdag, 1-3, med 12 på hvert hold i pragtfuldt vejr, udviklede sig lidt mærkeligt……… Mange argumentationer (skænderier!!!) over frispark, hånd/arm på bolden og eftertacklinger – en sjældent set stemning, der ikke skal gentage sig. Bjørn (2) og Storm (1) scorede flotte hovedstødsmål, og Niels Y. sluttede af med en tåhyler med 180 km. i timen op i det ene målhjørne. Bent J. var en meget sikker målmand, selv om han har lovet sig selv, at han skal ud i marken og spille. Fø’sdagsøl fra Niels Y. (69) og Jan Ivar (65). Et lille møde mellem Bent J., Niels Y. og jeg ang. mulig tur med Tjønser-League til Malaga konkluderede, at der er få tilmeldte, men at Niels Y. fortsætter sonderingerne. Umiddelbart bagefter holdt vi et hasteindkaldt møde i styregruppen i taktik-lolkalet vedr. AB-Cup 125 – desværre også denne gang uden repræsentation fra AB-fodbold og AB A/S. Konklusionen blev, at vi gennemfører AB-Cup 125 i Pinsen 2014, men med en reduceret ambition – nu alene en børneturnering U/5-U/14. Mange glade fodboldbørn (drenge og piger) på AB – det kan ikke blive meget bedre. Bent J. kæmper fortsat en heroisk kamp med/mod bestyrelsen for at få forbedret sikringsforholdene på AB, især omklædningsrummene.

280913: Det har været en travl AB-uge. Mandag aften spillede vi 0-0 på bane 1 (pragtfuld bane) mod KFUM. Et skuffende resultat mod et ikke alt for skræmmende KFUM-hold. Vi er simpelt hen ikke dygtige nok til at skabe chancer – og score! Johnny P. kom til kampen og i omklædningsrummet – meget hyggeligt – desværre er han skadet på ubestemt tid. Bagefter holdt Bent, Laust, Henning og jeg et møde ang. AB-Cup 125. Vi må desværre konstatere, at vi i styringsgruppen med AB-fodbold og ABUF ikke er på ‘omgangshøjde’ med dette meget ambitiøse projekt – 125 ungdomshold i 3 rækker i Pinsen 2014. Vi valgte at indkalde til et hurtigt møde 3. okt., hvor vi må have klaring på det hele. Torsdag en god tjøns, 3-5. Holdclearingen måske ikke helt i top, Claus N. scorede et klassisk mål med en helflugter i hoftehøjde, god stemning i omklædningsrummet, hvor Konsortiet igen måtte til lommerne. Lørdag også en god tjøns i pragtfuldt Indian Summer vejr på Lille Kunst – 5 spillere på det ene hold og 6 på det andet. En samlet sejr på 8-6 til minoritetsholdet efter en mindre holdkorrektion i pausen. Lavetten gav øl og fortalte, at han på mandag skal opereres i det ene knæ – held og lykke, vi glæder os til at se dig tilbage. Helveg scorede 2 mål på 3 forsøg – samme høje  scoringsniveau som O. G., og det si’r ikke så lidt ………………

210913: Et OK-nederlag (hvis et sådant findes?) til B.93 lørdag formiddag hos GOM/60+, 0-2. De var 10% bedre end os, selv om Ole Kaysen meget dygtigt nærmest gjorde Jens Kolding usynlig. Han – Kolding altså – har tidligere været vores ‘onde ånd’. Men også genopstandne Bent Strøh spillede en stor kamp. En lidt irriterende start på kampen, idet B.93 ville spille med en karantænedømt spiller. AB’erne stod dog solidarisk sammen og kampen kunne begynde – og blev gennemført – uden problemer.

190913: Der var trængsel på ‘Lille Kunst’ til torsdags-tjønsen. I alt 27 veloplagte Tjønsere, ville nyde det gode vejr og en god tjøns. Og det blev det – altså en god tjøns. O. G. gjorde sig umage med at vælge 2 ganske lige hold – resultatet blev 0-2, og Hr. H. Kurland scorede desværre et mål. Han vat iklædt en meget nydelig spillerdragt – lignede til forveksling en klassisk Argentisk venstrefods-spiller (gæt hvem?). Bagefter gav Konsortiet 2 kasser øl, og Elio dukkede op i flot habit. Et aftalt møde kl. 18.30 vedr. AB-Cup 125 måtte desværre aflyses grundet sidste øjebliks afbud i  styregruppen. Vi må konstatere, at vi er meget langt væk fra gennemførelsen af en AB-Cup i Pinsen 2014 med 125 hold! John A. lancerede 7-mands-vinterturnering for 65+ (se Chatten).

170913: Mandag aften på bane 1 – på Europas smukkeste anlæg – tog 50+ revanche for sidste uges ‘katastrofe-nederlag’. Vi vandt 2-0 over FREM efter en rigtig god kollektiv indsats. John A. har valgt at trække sig som holdleder på GOM/60+, og jeg er blevet opfordret til at tage over. Med Johns store indsats in mente, vil kommende GOM/60+ turneringer bliver styret af Q-foreningen: Katten, Indu, Dr. Spin og Knæbind. Mere info senere.

150913: Go’ tjøns lørdag med fair hold, 6-7. Mindretalsholdet vandt efter et flot come back (bagud med 1-3) med Allan M. som styrmand. På det andet hold knaldede Henrik D. et par kasser ind. Claus B. gav fø’sdagsøl (52 og snart GOM-spiller!), og Elio lod sin skarpe røst høre fra bænken. Indian summer på AB når det er bedst – dejligt. Rygter om at O. G. og Denis var blevet sure i torsdags. Uforståeligt – disse 2 modne, kultiverede og storsindede herrer. Det må jeg høre mere om.

130913: Uge 37. 60+, AB – KB: 1-3. 50+, Rødovre – AB: 7-0. Jeg læser i dagens avis, at Christen Brøgger er død, 88 år. En meget sympatisk AB’er med 180 kampe på 1.-holdet og 20 A-landslampe. Christen sad i UK, da jeg kom til AB i 1971.

290813: Det var været en rigtig god AB-uge. Mandag ‘tævede’ vi Lyngby i GOM/60+ med 3-0 i en god match med en  stærk kollektiv indsats på banen og god stemning i omklædningsrummet bagefter, hvor Thomas Krølben og Smeen kom på besøg. Især Ole K., Erik B. (2 kasser), Allan M., Niels R. og Svend O. var dominerende. Katten brillerede med en dribling og en finte i samme unikke bevægelse…….. Gode venner fra Lyngby-tiden, Jan Lorentzen og Leif Knudsen, spillede godt for Lyngby. I aften en lidt ‘skæv’ tjøns, 8-0, med kanonmål fra Erik B. og et klassisk hovedstødsmål i Champions League klasse af O. G. (hvem ellers?). Bagefter godt møde med Henning Abildlund fra ABUF om AB-Cup 125 i pinsen 2014 – et meget stort arrangement med involvering af mange tjønsere med ‘kloge hoveder og grønne hjerter’, som Elio plejer at sige.

240813: Torsdag havde vi et udmærket møde i styregruppen for AB-Cup 125 – en lille efterrationalisering er dog, at vi skal ‘holde skruen i vandet’. Der er mange, mange detaljer, der skal på plads, før dette kæmpearrangement med 125 hold til en børne-, bredde- og eliteturnering bli’r en succes – og det skal det! Bagefter en god tjøns (0-4) i super tjønse-vejr – det var nok ikke historisk den bedste holdclearing…….. O. G. har udvidet sit scoringsrepertoire, han kan nu score uden boldberøring – hans kropssprog og generelle udstråling fikserer fuldstændig målmanden (spørg bare Verner).

200813: MASTER/50+ er kommet dårligt fra start i efterårsprogrammet – vi har tabt de første to kampe, 0-2 til Fremad Amager og 0-5 til HIK. Vi er uskarpe i alle tre kæder, og det bliver straffet mod gode holdt i turneringen. Jeg har meldt forhåndsafbud til de næste to kampe, på mandag 260813, da vi spiller GRAND OLD MASTER/60+ samme aften og mandag 020913, da jeg er på cykeltur i England. Håber, de ‘unge mennesker’ vinder!

150813: Rigtig god tjøns i dag torsdag, 2-3. Gode hold og dejligt at gense Remmer, der gav fø’sdagsøl (60 år) fra maj måned efter kampen,  og Niels T. der har været på ‘tålt ophold’ i det jyske. Gult hold blev flot styret af Allan M. fra midtbanen, sikker i afleveringer og dygtig i bolderobringer. Jeg brændte en 110% chance på Verner N. – ØV! Thomas Krølben blev skadet i 1. halvleg, O. G. skulle skifte hold og blev i løbet af kampen demotiveret (sur!) og  H. Kurland brugte en del tid på at pumbe bolde………..Erik Bruun scorede igen et kanonmål, og Niels L. (ham Dr. Spin uretfærdigt kalder ‘Elios usympatiske svoger’) har fø’sdag.  Godt humør over hele linien, der blev endnu bedre, da Elio kom i omklædningsrummet til 3. halvleg. Igen en dejlig tjøns.

080813: I dag, torsdag, mødte vi 23 Tjønsere – imponerende her midt i sommerferien. En god, velspillet og fair tjøns med gode hold, 2-0,  hvor der dog var en enkelt heftig diskussion om hånd/arm på bolden ved parering af skud. Tjønsernes skarpeste box-spiller, O. G., scorede til 1-0 på fint oplæg fra H. Kurland og Henrik Beckham tordnede den ind til 2-0. John A. spillede en  erobringsvillig back og viste stor sikkerhed som målmand, og Vagn tilbød med stor generøsitet over for de mere langsomme Tjønsere at vise SIN dribling i et tempo, så alle kunne iagttage den i mindste detalje – det lykkedes! Bagefter fø’sdagsøl fra John N., han bli’r 72 i morgen denne ungdommelige og veltrænede Tjønser – tillykke!

070813: Bent og jeg besøgte i dag Elio – han er naturligt lidt træt efter sin store operation, men ellers ved godt mod. Bent ‘tvang’ på sædvanlig Smeen-maner et par energi-drikke i ham. Elio er tilbage til tjøns så hurtigt som muligt.

030813: Vi havde  i dag en rigtig god lørdags-tjøns, 9-3. Usædvanligt var det, at jeg scorede 5 kasser på flotte oplæg fra Allan Iniesta og Henrik Beckham – 5 kasser, det er ikke sket meget længe – ja, lidt stolt var jeg! Povl ‘Silden’ scorede på en meget klassisk ‘first timer’ og havde yderligere 2 flotte forsøg. Villum gjorde ‘karriereudvikling’, han stod på mål (havde glemte sine linser). Efter tjøns havde Bent og jeg planlagt at besøge Elio på privaten, da han glædeligt overraskende var blevet udskrevet om formiddagen. Men til tjøns fortalte Niels L., at Elio sandsynligvis var taget til Tingbjerg for at se Brønshøj-AB – og ganske rigtigt, jeg ringede til ham, og det første han sagde var: ” Vi vandt 2-1!” Jeg svarede: “Du er lidt småtosset Elio, du bli’r udskrevet fra en stor operation lørdag formiddag, og lørdag eftermiddag er du til fodbold…..” Elio svarede uden tøven: “Jeg er AB’er!!!!!!” Så grinte vi begge to. Velkommen hjem fra hospitalet Elio, du er meget sej.

010813: Jeg kommer ikke til tjøns (fra Rågeleje) i dag torsdag, Bent og jeg besøger Elio på lørdag. Operationen er gået godt, men Elio er forståeligt meget træt. Fik etableret ny side på Tjønser-siden (interview med Jan P.) og fandt ud af at maile info (69) til de ca. 65 Nyhedsbrev-abonnenter på en ‘lukket’ mail – undisclosed recipients.

270713: Op til lørdags-tjønsen i dag har der været en større mailkorrespondance om, hvem der kommer, ikke kommer til tjøns. Man har brugt den mail-maxi-korrespondance, Tjønser-siden anvender, når der udsendes Nyhedsbreve – ca. 65 personer. Jeg har modtaget et par ‘klager’ over at skulle forholde sig til, hvilke 8-10 Tjønsere, der ville møde op i dag. Derfor bør vi alle være mere selektive mht., hvem vi vælger at maile til – vi skal undgå, at nogle oplever spam-Tjønser-mails. Chatten på Tjønser-siden kan udmærket være basis for denne korrespondance.

240713: Vi er ‘i luften’ med den nye WP-side – vi synes selv, det er et flot resultat efter mange anstrengelser. Vi håber på mange indlæg fra Tjønserne. Har i øvrigt i dag aftalt med Thomas Gram, at AB-fodbold inviterer Tjønserne til et ‘spise-møde’ i restauranten 10. oktober kl. 18.45. Temaet er: Samarbejdet mellem AB-fodbold og Tjønserne.

160713: På mandag er vi nu klar til at ‘gå i luften’ med den nye WP-platform for Tjønser-siden – håber at alt er på plads. Der er ingen væsentlige ændringer og stort set samme lay out, men det gør processen hurtigere og nemmere, at vi nu selv kan redigere. Vemodigt at Berit ikke længere er tovholder.

100713: Stjerneholdet spillede 5-5 mod et udvalgt hold fra Vejby. Meget unge – og hurtige!!!! – spillere mod et ‘modent’ stjernehold. Fyrværkeren var i fin form og ‘truede’ nu igen med at komme hyppigt og regelmæssigt til tjøns – det glæder vi os til. At kalde holdet Stjerneholdet er måske en lille smule pretentiøst – der var få stjerner og vi var mange vandbærere.

090713: Ferie i Tjønser-verdenen, www.ab-tjønsere.dk bliver dog pænt brugt alligevel. Også pænt fremmøde til torsdags-tjøns – knapt så mange til lørdags-tjøns. Den nye Tjønser-side, som nu har været på vej i ca. 15 måneder, er igen ramt af et vakuum. Vi er meget tæt på at være færdige, men mangler dog den sidste lille bid. Jeg er stolt af min egen tålmodighed. Jeg er af Niels Yde blevet inviteret til at spille på Stjerneholdet i morgen i Vejby – glæder mig. Ser i dagens Frederiksborg Amts Avis, at Flemming Nielsen (vi kalder ham Fyrværkeren) også skal være med – så glæder jeg mig endnu mere.

270613: Torsdag efter tjøns – 4-1, lidt skæve hold – kørte vi til Restaurant Stjernen på Blegdamsvej, hvor de 2 ‘gentle’men Denis og Bent J. havde inviteret til 2 x 70 års fødselsdag. “Som tiden dog går,” som en af Tjønserne sagde, “man skulle tro, de var meget ældre!” En stor og dejlig aften med fin, fin Tjønser-stemning og meget dejlig mad. Meget fint at fø’sdagsfesterne er kommet tilbage – forhåbentligt for at blive.

240613: Forårssæsonen for 60+ og 50+ er nu afsluttet – begge hold har klaret sig ‘pænt uden at være prangende’ med midter placeringer sommeren over. Pinse ungdomsturneringen 6.-9. juni 2014 er nu etableret med en styregruppe (11 personer fra AB-fodbold, AB A/S, ABUF og Tjønser-gruppen) samt 7 projektgrupper med i alt ca. 30 personer. Næste møde i styregruppen er 22. august. På torsdag (efter tjøns) har Denis og Bent J. inviteret til 2 x 70 års fø’sdag – det bli’r festligt! Tjønsen fortsætter som altid gennem sommeren torsdage og lørdage.

140613: Vi – Thomas Gram, Henning K. og SH – holdt i går et godt og konstruktivt møde, hvor vi gensidigt konfirmerede hinandens interesser i at samarbejde til glæde for AB. Tjønser-gruppen bli’r repræsenteret i bestyrelsen, og vi igangsætter en række projekter. Der arbejdes ihærdigt med at udbedre de resterende tekniske problemer til den nye Tjønser-side – der mangler lidt endnu.

080613: Det ser nu ud til, at de tekniske udfordringer (de fleste i hvert fald) er blevet løst, så vi snarligt kan gå i luften med den nye side ……. – herligt.

300513: En lang dag på AB. Kl. 13.30 møde mellem ABUF og Tjønser-styregruppen ang. Ungdomsturneringen i Pinsen 2014. Kl. 15.00 møde med Thomas Gram ang. samarbejdet mellem AB-fodbold og Tjønser-gruppen. Kl. 16.30 Tjøns, 5-2. Kl. 18.30 møde mellem ABUF, AB-fodbold og Tjønser-styregruppen – vi blev enige om at samarbejde for at kunne gennemføre en stor og flot Ungdomsturnering.

280513: Master 50+ også mod AB/Tårnby på udebane – vi vandt 5-0 efter en suveræn kollektiv indsats, der blev frontet af Thomas Haderup  med 1 assist og 4 scoringer. Også Kjeld R., Søren B., Lars C., og Jan spillede en stor kamp. Et MASTER-hold med gode boldspillere og en dejlig positiv stemning. Henning K. arbejder målrettet med at få Tjønser-siden klar, så vi kan gå i luften.

270513: GOM 60+ mod AB/Tårnby – vi tabte 0-1 efter en god indsats, men vi scorer ikke så mange mål………… Niels Yde spillede konsekvent på midtbanen, ligesom Collaits spillede kompromisløs i forsvaret.

230513: Tjøns i aften (3-7) – Henning K. var virkelig i hopla med 5 flotte scoringer.

220513: I går tabte vi på 50+ med 0-2 til B. 1903. Vi spillede uskarpt, og vi var ikke skarpe nok i deres felt – så’n er det jo engang i mellem. I aften vandt 60+ med 5-0 over KFUM. En lidt tøvende 1. halvleg (1-0) og en meget stærk 2. halvleg, som kulminerede med et stjernefrisparksmål fra Johnny P. – fuldstændig li’som i de gode gamle dage – velplaceret nede i venstre hjørne.

200513: Dagen i dag – 20. maj 2013, 2. Pinsedag – er en meget vigtig AB-dag. Med en velfortjent sejr over Lyngby i forårets sidste kamp – sejr på 4-2 – kan AB glæde sig til endnu en sæson i 1. division efter at have ligget under stregen i en lang periode. AB spillede på et meget højt niveau  energisk, aggressivt, målfarligt og disciplineret – det var en stor fornøjelse at se kampen. Jeg var sammen med Niels Yde og sønnen Thomas Yde (fødselsdag 43 år), og vi mødte mange gode AB’ere med store smil og grønne hjerter. Det var en dejlig dag på Gladsaxe Stadion.

180513: I torsdags havde vi i Tjønser-gruppen arrangeret et møde med AB-fodbold og ABUF ang. planlægningen af en meget ambitiøs ungdomsturneringen i pinsen 2014 – AB’s jubilæumsår. Vi skulle blive enige og forene ressourcerne. Mødet havde været planlagt i 3 uger, og det var nødvendigt, at alle 3 interessenter var til stede. Mødet kunne desværre ikke gennemføres som planlagt, idet AB-fodbold meldte afbud 2 timer før mødet, så nu indkalder vi til et sidste møde 30. maj. Bagefter spillede vi en god tjøns (4-0) på en solbeskinnet ‘Lille kunst’  – Smeen scorede et fantastisk mål med et flot vristspark.

100513: Talte med Denis til tjøns (2-4) torsdag – han er energisk og ivrig efter, at vi får taget en beslutning mht. Tjønser-sidens fremtid. Holder møde med Bent S. og Henning K. 230513. Har reflekteret over 60+-nederlaget (0-4) til KB i mandags, hvorfor er vi så hurtigt blevet så meget dårligere end tidligere? Jeg talte, at kun 2 gange i hele kampen havde vi 3 afleveringer i træk, der ramte en AB’er………………………!!!!!!!!!!!

300413: Kamp mod KB på 50+, vi tabte 0-2 efter en udmærket indsats, men vi er lidt handicappede, når hverken Niels B. eller Torben H. er med i angrebet til at udnytte de få chancer, vi har. Jeg fik megen ros efter kampen – kampe mod KB sætter mig altid op. Vi har modtaget flot oplæg fra Henning Abildlund ABUF ang. ungdomsturnering(er) i 2014, hvor Tjønsergruppen har tilbudt at medvirke ved planlægning og gennemførelse. Muligvis/sandsynligvis er det sidste problem (en showstopper) mht. oprettelsen af den nye Tjønserside på Word Press ikke så stort og kompliceret som frygtet. En snarlig løsning ‘trænger sig på’.

260413: I går holdt vi et udmærket møde på AB – Elio, Niels L., Bent J., Kurt og SH – sammen med Henning Abildlund, ABUF. Efter en gensidig præsentationsrunde fortalte vi lidt om samarbejdet med AB og AB-fodbold fra start til slut – samt vores gode kontakter til Gladsaxe Kommune. Henning A. fortalte engageret og visionært om ABUF og planlagte aktiviteter herunder ungdomsturneringer i foråret 2014 – også mission, samarbejdsrelationer og økonomi. Konklusionen blev, at vi gensidigt åbnede for et samarbejde, da vi klart har fælles mål mht. AB’s identitet, værdier og fremtid (elite OG bredde, ikke enten eller). Henning A. skriver og mailer forslag til kommissorium. Senere en god tjøns i det dejlige forår – 4-2. O. G. og Tim R. var igen de mest spektakulære spillere.

250413: På Kløvermarkens bane 14 i orkanvind tabte 50+ i går aftes 1-2 til en meget ordinær modstander KFB. Surt! Jan sled og slæbte og fik fortjent fidusen.

230413: I går aftes, på kunststofbanen ved Gladsaxe Stadion, vandt vi fortjent 4-1 over Lyngby, der er nye i denne turnering – GRAND OLD MASTER/60+. Dejligt at gense gamle Lyngby-kammerater bl.a. Jan Lorentzen, Peter Lee og Leif Knudsen. Vi dominerede kampen, nogle spillede godt andre spillede mindre godt, og Johnny P. toppede med 3 klassemål. Tim R. brillerede igen med 2 klasseredninger.

170413: Benny Staub – vores rigtigt gode dommer-ven – er død. Nekrolog på forsiden af Tjønser-siden.

150413: MASTER/50+, AB – HIK, 1-4. De var klart bedre end os.

140413: Vi ‘pusler’ også med tanker om at skrive en bog, publikation eller på hjemmesiden om tjønsens historie set ud fra mange perspektiver. Idéen er ved at tage form og mange Tjønsere vil blive involveret.

130413: I Tjønserstyregruppen har vi besluttet at gennemføre en jubilæums MASTER-turnering 14. juni 2014 med invitation af af Aalborg Chang, KB, FREM, Lyngby, Juventus/Siena og AB. Alle Tjønsere vil blive inviteret. Efter turneringen, med finale på bane 1, vil der være stor fest i AB-Restauranten med 3-retters menu, sange, underholdning og taler. Vi har orienteret AB-fodbold, der positivt har svaret, at man meget gerne vil støtte arrangementet økonomisk. Vi har modtaget en meget konstruktiv henvendelse fra ABUF om at indgå i et samarbejde ang. en ungdoms jubilæumsturnering foråret 2014. Vi møder naturligvis op til mødet.

120413: Denis H. ringede til mig, han havde efter tjøns i går talt med Henning K, om den nye Tjønser-side. Henning havde fortalt, at vi havde et enkelt uløst problem tilbage, som skabte os store problemer. Denis fortsalte, at hans svigerdatter er dygtig til IT, og jeg var velkommen til at bede om hjælp. Jeg kontaktede hende, hun svarede positivt, og jeg har bedt Bent S., som er vores IT-ekspert, om at kontakte hende for (om muligt) at finde en hurtig løsning.

110413: Tænk at jeg i en ‘relativ’ høj alder (og som absolut seniormedlem på dette hold) skulle ha’ så god og stærk en fodboldoplevelse som i går aftes, da MASTER/50+ spillede sin første kamp i 2013-sommerturneringen. På udebane skulle vi spille mod et af rækkens absolut bedste hold: Fremad Amager. Som forventet lagde de pres på os fra start, og vi havde nok at gøre med at forsvare os, hvilket lykkedes med en super koncentreret indsats. Slut i 1. halvleg scorer vi et klasse-mål på et contra angreb. Niels B. spiller bolden dybt på højre fløj til Jørn E.,  der præcist spiller bolden ind til Torben H., der suverænt header bolden i mål – 1-0 til os! De sidste 30 min. udvikler sig til et voldsomt Fremad Amager pres, hvor alle AB’ere stod sammen og fightede eksemplarisk. Lidt tumult var der også, men sejren kom i hus på grund af en sej og flot AB-herre-fight. AB-holdet: Steen C., Kjeld R., Peter I, SH, Lars C., Rafai, Per H., Jørn E., Thomas H., Niels B., Torben H., Søren B., Lunderskov, Jan. Store sejrssmil i omklædningsrummet og så hjem og se Champions League.

090413: Talte med Elio, der havde været til samtale på hospitalet. Dejlige nyheder – behandlingerne virker positivt, og Elio var, som altid, i godt humør med positivt gå-på-mod. Sejt! Vi talte meget om jubilæums-MASTER-turneringen14. juni 2014 – det bli’r en succes.

080413: GRAND OLD MASTER/60+ indledte sommerturneringen med en 3-1 sejr over Hvidovre – en sejr, der burde have været væsentligt større – brændte 100% chancer er fortsat et ‘mindre problem’! Glædeligt gensyn med John Petersen – skolelæreren fra Frederikssund – der igen var på holdet efter ca. 2 års skadespause. Han tilførte angrebet energi, dybdeløb og boldsikkerhed. Bent Smeen har skrevet en god mail til Gladsaxe Kommune om, at vi alligevel ikke vil involvere os i AB’s ungdomsturnering i forbindelse med 125-års-jubilæet – grundet interne problemer.

060413: Vi – Henning K., Bent S. og SH – blev desværre ikke færdige med den nye hjemmeside på Word Press platformen til 1. april som aftalt – øv! Vi gi’r det en ny dead line på ‘den korte bane’ – nu må det være enten eller. Vi – Elio, Bent J., Henning, Laust og SH – planlægger en jubilæums-MASTER-turnering med 6 hold i anledning af AB 125 år – turneringsdag 14. juni 2014. Alle Tjønsere vil blive inviteret til at deltage. God tjøns med gode hold torsdag, dejlig sol men fortsat koldt – 2-0. Jan Ivar spillede med stor autoritet. Povl ‘Silden’ gav fø’sdagsøl – 81 år – and still going very strong, imponerende. Allan Bidsted vender tilbage som Tjønser – velkommen. Kampprogram, forårets kampe, for 50+ og 60+ er nu lagt ind på hjemmesiden.

040413: GRAND OLD MASTER/60+ sluttede i går vinterturneringen med endnu et nederlag – denne gang til KB med 1-3. Benny Nielsen, tidligere AB’er, afgjorde igen kampen med 2 klasse-mål. Vi har i turneringen ‘scoret’ flere mål i aflyste kampe (3-0 sejre) end i hele turneringen – det er ikke klasse!!!!! For blot 3 år siden vandt vi turneringen stort set hvert år, nu er vi bundhold. En kollektiv de route.

310313: God lørdagstjøns med 8 på hvert hold, 3-6 – vinterkoldt. Efter tjønsen hyggede vi os som sædvanlig, og i anledning af påsken havde Elio medbragt øl og Gammel Dansk, og Smeen havde medbragt øl, snaps og sildemadder – generøse Tjønsere, rollemodeller. Johnny P., John A. og jeg talte lidt om kriterierne for at være Tjønser.

230313: I dag spiller både YOUNG MASTER/51+ og GRAND OLD MASTER/60+, og det har været svært at stille hold til begge kampe. Jeg kan ikke selv spille, da vi skal fejre min hustrus fødselsdag. Især GOM består jo af ældre mænd – jeg blev ringet op af Katten, der ikke helt kunne huske, hvilken bane der skulle spilles på? Jeg prøvede at oprette forbindelse til John A., og han fortalte, at de også havde et andet mindre problem – Henning Kurland havde glemt (!!!!!!) sine støvler, og var kørt hjem efter dem, så han skulle i hvert fald starte ude, selv om de kun var 11…….. Hvem sagde ‘gamle mænd’?

210313: Med artikelserien ‘Tjønsernes fodboldungdom’ ville jeg perspektivere de mange forskellige ‘fortider’ i Tjønser-gruppen. Jeg inviterede 18 Tjønsere til at skrive, jeg har modtaget 6 artikler (alle publiceret), 3 har svaret, at de ikke af forskellige årsager ønsker at skrive, resten har jeg ikke hørt fra!!!! Skuffende. Tjøns i eftermiddag i kulde og snevejr, der kommer nok mange alligevel. Måske en lille snak med Duun om Tjønser-medlemskab……. Jeg bad Elio skrive om sin fodboldungdom. Han svarede, at han ikke havde sparket til en fodbold, før han var 39 – så er hans spil som højre wing imponereden! Tjøns i aften i sne: 3-4.

190313: Dr. Spin har skrevet en meget aktuel – og helt korrekt!!! – artikel om Katten, der nu som den eneste cykelrytter i hele verden med rette kan udtale: “Katten er ren!” Meget morsom. Redaktionsmødet på torsdag er aflyst, mon vi når at blive færdige med den nye WP-side inden den 1. april……?

170313: Efter en meget intens tjøns i går, 6-5, melder behovet sig igen for at få nogle regler – de kunne f.eks. omfatte: 1) Kriterier for at kunne kalde sig Tjønser, 2) Holddeling, clearinger, 3) Aftaler om hvornår tjønsen starter og slutter, 4) Regler for at komme for sent, 5) Kampregler, herunder straf for at tage bolden med hænderne, 6) Hvornår man gi’r øl, 7) Hvem der skal hente øl, 8) Hvor mange øl pr. mand. Tim var igen en fremragende målmand, og H. Kurland er meget mere bevægelig og boldsikker end tidligere…….?

140313: Dagens møde med Bent S. og Henning K. er blevet aflyst grundet sygdom – tvivler ‘lidt’ på, om vi når at klargøre den nye udgave af Tjønser-siden på Word Press platformen inden 1. april – vi har nu været  igang i ca. 12 måneder………! Referatet på Tjønser-siden om Tjønser-League turen til London har vakt stor interesse med mange læsere. Vi vandt i går aftes på YOUNG MASTER/51+ med 4-0 over Husum, vi spillede en meget flot kamp.

110313: Vi kom i går hjem fra den første tur i Tjønser-League – det blev en super tur med højt humør og mange oplevelser. En meget intens tur med krævende program. Program, billeder og referat fra Claus Nørfelt på hjemmesiden.

070313: Vi tabte endnu en kamp på 60/+ i går mod Rødovre/FA 2000, 0-2. Sørgeligt, men vi er ikke længere  bedre på det niveau. I morgen ta’r vi med Tjønser-League til London – Bent J., Niels Y., Svend O., Allan B., Claus N., Erik S. og SH. Krævende program med bl.a. pub crawl, QPR-Sunderland, Let It Be musical og sejltur på Themsen – det bli’r hårdt, men vi glæder os! I eftermiddag holder Bent S., Henning K. og SH endnu et møde i taktik-lokalet for at klargøre den nye hjemmeside. Jeg er spændt på, om vi er ‘rykket’ siden sidste torsdag – jeg vil nu foreslå en absolut dead line til 1. april. Hvis vi ikke er færdige på det tidspunkt, må vi opgive projektet……… Konklusionen blev, at det vil være ærgerligt at stoppe nu, dead line for den endelige beslutning er aftalt til 1. april. God tjøns med 11 på hvert hold, mange scoringer, 6-10, med Claus N. som den klassiske centre forward og 3 kraftfulde scoringer – Henning K. meget bevægelig og boldsikker. Han viste mig et billede af sin helt sprit nye racercykel. Hans 1. prioritet for en ny cykel- “den skal være lirens” – klart opfyldt!

280213: I går lavede vi surprise party for Smeen i anledning af hans 70-års-fø’sdag. Frank, Bents søn, havde taget et super initiativ, der glædeligvis blev bakket op af mange Tjønsere. Smeen blev meget glad og meget rørt. Tak for opbakning fra Tjønserne. Vi lukkede desværre også for samarbejdet med AB og AB-fodbold ang. flere projekter op til AB’s 125-års-fødselsdag i 2014 – vi har en oplevelse af at være uønskede, og der skal som bekendt ’2 til en tango’……..

220213: I går aftes spillede YOUNG MASTER/51+ på grusbanen mod GVI – vi tabte 1-2. Efter en flot 1. halvleg kunne vi ikke bevare koncentrationen. Dejligt at se Mosse tilbage på banen efter ca. 7 mdrs. skade i skulderen. 11 spillere ud af 13 tilsagte mødte op! For første gang nogensinde spillede jeg en fodbodboldkamp uden dommer! Kampen var udsat fra i mandags grundet vand, sne og is på banen, men det var så desværre ikke helt på plads mht. en dommer! Vi aftalte med GVI at spille uden dommer, og det gik faktisk rigtigt udmærket med ansvar fra begge sider. Tak til GVI. Vi fik programmet til Tjønser-League turen til London 8.-10. marts helt på plads – det bli’r ikke en ‘hvile-tur’. Bent S. og Henning K. holdt det sædvanlige torsdagsmøde om den nye Tjønser-side (SH skulle passe farfar forpligtelser). Henning K. fortalte senere i omkædningsrummet, at mødet havde haft en god – nærmest kammeratlig – atmosfære med høj produktivitet, det syntes han, jeg skulle tænke over…..! Talte også med Ole Gunner, der kom hen til mig med sit håndklæde nænsomt svøbt om sin smukke hvide marmor-krop: “Du har ikke spurgt, hvor mange mål, jeg scorede til tjøns i dag”, sagde han nærmest lidt bebrejdende. Jeg spurgte selvfølgeligt opmærksomt og venligt. “Tre!” svare O. G. og fjernede sig med et rigtigt OG-smil. Skrev mail til Tjønserne om suprise-party på næste torsdag for Bent J., der fyldte 70 i går.

190213: I Tjønser-styregruppen har vi ikke, som lovet, modtaget respons fra fodbold-/hovedbestyrelsen på vore forslag til initiativer op til AB’s jubilæum/fødselsdag i 2014. Vi har nu valgt at resignere. Personligt tænker jeg tilbage på den suveræne ledelseskompetence – bl.a. Hagensen, Frost, Karl Aage Hansen – jeg mødte, da jeg meldte mig i AB i 1971.

160213: Rigtig god lørdags-tjøns, 3-1, med Bjørn L. som kampens bedste spiller. Bjørn har været skarp gennem længere tid – er nu klart i top-5. Dejligt gensyn med Denis H. – og tak for øl efter kampen. Jeg aftalte et interview med ham til Tjønser-siden. Elio og jeg blev orienteret om, at der er nogle i bestyrelsen, der oplever, at Tjønserstyregruppen  (Elio, Bent J., Laust, Henning og SH) vil lave et kup! Det er en meget overraskende information, idet vi konsekvent har informeret de 2 formænd om vore holdninger og forslag til handlinger og indkaldt til adskillige møder, som er blevet ignoreret. Mødte Ole Kaysen i Hellerup, han har været skadet en måneds tid, håber han snart kommer tilbage.

140213: Bent S. og jeg holdt det sædvanlige torsdagsmøde i taktiklokalet ang. den nye hjemmeside – vi er nu ca. 95% klar til at gå i luften. Aftalte at mødes næste torsdag igen også med Henning K. Tjøns 1-2, gode hold og en god fight. Møde i omklædningsrummet mellem Elio, Bent J., Laust J. og SH. Vi er skuffede over endnu ikke at have hørt fra bestyrelsen i forlængelse af møde 6. febr. – det lovede beslutningsreferat er ikke modtaget. Vi aftalte, at SH skriver en venlig reminder…….

080213: Vi spillede i går aftes ude mod FB på YM/51+ med kick off på det herlige tidspunkt kl. 21.00. De fleste havde nået en lille aften-morfar foran TV-avisen og mødte derfor friske op. En meget flot 1. halvleg, en middelmådig 2. halvleg – sejr 2-1. Kjeld Romer  bedste mand med meget sikkert teknisk spil. Jeg modtog det gule kort med 7 min. tilbage efter en meget ‘offensiv’ tackling på en modspiller, der havde frit løb mod mål. Jeg mindes ikke, hvornår jeg sidst har fået et gult/rødt kort….? Per Hærvig har i dag sendt et smukt referat, velskrevet som altid. Kommer på Tjønser-siden. Fik mail af Thomas Gram ang. et projekt – har svaret at vi, som aftalt på mødet 060213, lige skal have afklaret, hvor Tjønserne er i den større sammenhæng: ‘På banen eller på bænken’? Mail-dialog med Niels Yde ang. hans historie om ‘Min fodboldungdom’. Forberedte Nyhedsbrev 52.

060213: Vi – Bent J., Laust J., Henning K. og SH (Elio måtte desværre melde afbud) – holdt i dag møde med Thomas Gram og Henrik Nørgaard om den fortsatte involvering af Tjønser-gruppen i forskellige projekter frem til, under og efter 125 års fødselsdagen i 2014. For at bruge en fodboldmetafor ville vi  gerne have afklaret, om Tjønserne fremadrettet er med i ‘startopstillingen’ eller ‘sidder på udskiftningsbænken’…..? Konklusionen blev, at vore holdninger og forslag til handlinger tages med i fodbold- og hovedbestyrelsen, og at vi herefter modtager en tilbagemelding.

040213: Aftenens GOM/60+-kamp mod Hvidovre er aflyst, de kan ikke stille hold. Vi skulle rehabilitere os fra den dårlige præstation i lørdags mod Tårnby. Øv! Laust kalder det en ‘skodturnering’.

020213: GOM/60+ mod Tårnby: 0-3. Vi spillede på det niveau, vi har, men det er langt fra godt nok til at spille lige op mod f.eks. Tårnby!!!! En ubehagelig erkendelse. Niels T. spillede en god kamp i midterforsvaret. Tjønser-siden nu med en forside fra Dr. Spin ang. Tjønser-problemer med DBU, FIFA og UEFA – en grim affære. Jeg har mailet til 10 Tjønsere (bl.a. Flemming Nielsen) om at skrive en artikel: Min fodboldungdom. Dr. Spin er kommet hjem fra Oman i dag – spændt på, om der er noget Tjønserne skal vide?

310113: Tjøns: 8-5. Igen lidt skæve hold, vi var for gode. Dejligt at Thomas Krølben og O. G. er kommet tilbage. O.G. var helt på toppen med 3 scoringer, han er meget dygtig med sit hovedspil ligesom Henning K. 27 klik på Tjønser-siden. Fortsat stort arbejde med at holde de 2 Tjønser-sider gående – i dag ’kun’ 4½ time foran computeren. Elio mailede afbud til tjøns – håber meget, at han får det bedre.

290113: Skulle spille på YM/51+ mod Hvidovere, men de meldte afbud, kunne ikke stille hold.

260113: Tjøns: 2-8. En ordentlig sæk og ØV!!!! Bent J. og jeg  talte videre om Tjønser-League, men endnu intet på plads vedr. kamp og musical.

240113: Stadigt mange klik på Tjønser-siden med Johnny P.’s referat: 30. I eftermiddag holdt vi (Bent S., Henning og SH) igen møde om Tjønser-siden i taktik-lokalet På AB. Igen havde vi strategiske og IT-nørdede dialoger, meget afklarende, men for lidt (efter min mening) hands on. Fortsat ingen dead line, men stort engagement og godt humør. Men det er svært at holde gang i 2 hjemmesier i et parallelt forløb. Tjøns: 4-4. Om aftenen QUATTROFONI-møde hos Laust ang. nye cykler.

220113: I går aftes YM/51+ kamp mod Lyngby, 2-2. Jeg spillede en god kamp. Som i gamle dage spiller jeg bedst, når jeg er sat op, og det er jeg altid mod Lyngby. Også selv om der ikke er flere på Lyngby-holdet fra min årgang, men mange af de nuværende Lyngby-spillere kan huske mig, og det er jo også hyggeligt. Niels Buch gjorde en afgørende forskel, da han kom ind i 2. halvleg – først reducerede han til 1-2, siden lagde han op til 2-2. Vi skal have et nyt klik på den nye Tjønser-side: De bedste AB’ere. Niels T. skriver om 25 nominerede AB’ere til kåringen som bedste AB’er gennem tiderne. Den første artikel om Verner Nielsen er super god.

210113: Tjønser-forsiden nu med Johnny P.’s referat fra Tjønser-festen. Igen stiger antallet af læsere, de 3 seneste dage: 29, 31 og 32. Johnny P. skriver suveræne referater.

190113: Lørdags-tjøns: 0-4. Igen en spekulativ lørdag eftermiddag. Jeg må ændre taktik, forbedre min teknik (især hovedspillet) og styrke min kondition – eller også bare komme på et bedre hold (clearing)!!!

170113: Møde i Gladsaxe Kommune sammen med Bent. Et rigtigt godt møde, hvor de to deltagere fra kommunen var meget behjælpelige med at forstå og give forslag til ungdomsturnering i forbindelse med AB’s 125-års-fø’sdag. Bent og jeg aftalte ikke at komme for sent til mødet næste gang…… Senere Tjøns med ca. 14 på hvert hold: 1-2. Derefter kl. 19.00 Tjønser-festen med 45 deltagere (49 tilmeldte, men 4 afbud). Super god mad, mange meget velforberedte indslag, god stemning – og jeg blev glad og stolt: Årets AB-Tjønser 2012. Godt at gense Palle Flemming og Peter Heilesen. En lille refleksion, som også andre har nævnt, måske er der for mange indslag og sange, vi skal næsten jage det igennem, og der er ikke plads til meget snak over bordet. Vi tænker……. Ærgerligt at uddelingen af Tjønser-uglen udviklede sig til skænderier!!

140113: YM/51+ match mod Jægersborg/KB 4-0 – det er et rigtigt godt hold at spille med på. Jeg trækker unægtelig gennemsnitsalderen meget op, men jeg hygger mig, super humør og godt fodbold – og nu med ny makker i det centrale forsvar: Hr. Eriksen. Han spiller med stort overblik og autoritet. We are mates! Nu aftalt, at Tjønserstyregruppen mødes med AB-fodbold 6. februar. Vi kommer hele styregruppen, dog må vi nok desværre undvære Elio til dette møde, han går til behandlinger og undersøgelser. Jeg har læst en del i Elios bog, han forærede mig i julegave – et imponerende værk, hvor han skildrer sin families historie. Jørgen Collaitz historie på Tjønser-siden – Min fodboldungdom – har mange læsere.

120113: Tjøns med super vinter-vejr på AB: 3(1)-7. Holdclearing!? Jeg spillede rædselsfuldt (scorede dog et godt mål), var irriteret hele lørdag eftermiddag. Endnu intet svar fra AB-fodbold. Indignationen i Tjønserstyregruppen er ved at ændre sig til: ”Vi gider ikke mere, når de ikke engang kan finde tid til at svare os….!”

110113: I dag for et år siden lancerede vi ‘Tjønser-nyheder’ – altså en funktion, hvor vi mailede direkte til alle på Tjønser-sidens bruttoliste, når der er publiceret en ny forside – ren public service. Mange har været så venlige at rose dette initiativ. Det første år skrev vi 50 ‘Tjønser-nyheder’ – altså ca. én om ugen. Vi lancerede også muligheden for at svare, at man ikke ønsker at modtage ‘Tjønser-nyheder’ – én abonnent har meldt sig ud.

100113: Møde ang. Tjønser-siden med Bent S. og Henning K. – vi besluttede at fortsætte arbejdet, skønt vi er løbet ind i mange problemer og udfordringer – det er en MEGET vanskeligere opgave end oprindeligt forklaret. Vi har desværre ikke kunnet aftale en dead line, for hvornår vi går i luften. Tjøns: 4-1. 21 klik på Tjønser-siden.

090113: Inviteret til Nytårstaffel på AB – derfor desværre afbud til YM/51+. Blev bekræftet i, at jeg ikke skal opstille til valg i bestyrelsen som foreslået – det vil være en uhensigtsmæssigt match.

070113: Ca. 6 timer foran computeren med porteringer af artikler og billeder fra gammel til ny side + udskrivning af en mangelliste, så vi har styr på at få det hele med. Om aftenen en ’overbevisende’ 1-0 sejr på GOM/60+ over ØIF med scoring (rigtigt flot mål) af Bjørn L. Vi har bestemt ikke fordums styrke på dette niveau, vi losser fodbold i stedet for at spille fodbold – men stadigvæk godt humør. 28 klik på Tjønser-siden. Intet svar fra AB-fodbold – irritationen breder sig i Tjønserstyregruppen. Endnu en dialog med Bent J. og Niels Y. ang. Tjønser-League, vi skal til London 8.-10 marts – 7 deltagere. Fly, hotel, og spisning fredag aften på plads – vi mangler kamp og afklaring mht. evt. musical, der er foreslået Mama Mia, We Will Rock You og Let It Be. Både kampbilletter og musical-billetter er meget dyre – i gruppen er vi ikke helt enige om, hvor niveauet skal ligge oså mht. fremtidige ture i Tjønser-League, hvor 17 Tjønsere har indmeldt sig i bruttotruppen.

050113: Nu 39 tilmeldinger til Tjønser-festen 170113. Tjøns i dag: 3-6. OK hold, men jeg forstår ikke, at man (holdsætteren) ikke kan se de oplagte clearinger, bl.a.: Tommy og Verner, Peter F. og Allan C., Niels T. og Allan M., Henning K. og Finn V., Claus B. og Bjørn L., Laust og Johnny P., Povl K. og Vagn N., Erik B. og Henrik D – hvor svært kan det være? Elio spillede med i dag – imponerende!! – og i godt humør med overskud til dril og gode bemærkninger (samt lidt skæld ud…..) – så’n skal det være. Venter på svar fra AB-fodbold.

030113: Vi havde endnu et møde på AB ang.: AB fylder 125 år i 2014. Et projekt som Elio med fantastisk ildhu, motivation og ressourcer har igangsat, og som mange Tjønsere glædeligvis har tilmeldt sig som ressourcepersoner. Vi evaluerede Lundberg-dagen (stor succes) med nogle forbedringspunkter, som vi foreslår bliver integreret i 2013. Men mest af alt drøftede vi samarbejdet med AB og AB-fodbold, som vi både er tilfredse og utilfredse med. Vi synes, der bli’r taget for få initiativer, og at man ikke helt har forstået indholdet af de ressourcemængder, vi stiller til rådighed på con amore basis. Vi i Tjønser-gruppen har som det klare mål at (gen)skabe AB – sportsligt og mht. historie, miljø, kultur m.m. Vi har igen indkaldt til et fællesmøde med AB og venter (igen!) på et svar. Tjøns i dag: 2-2 – gode hold. Tjønser-siden nu med tekst og billeder fra Jule- og Nytårs-tjøns. I dag 27 klik på siden. 

010113: Dette er det første indlæg i SH’s Tjønser-blog. I går havde Tjønser-siden fø’sdag – 7 år, og vi har haft ca. 32.000 klik. I november 2006 fik jeg idéen og talte med Bent J. – han sagde med det samme ”Go” og ville gerne sponsere opstarten – Smeen har altid været/er altid generøs. Tjønser-siden – www.ab-tjønsere.dk – er vokset og indeholder nu mange, mange, mange artikler, billeder, historier og løgnehistorier – så’n som det oprindeligt var formålet. Dagligt bli’r den læst af 15-30 læsere. I denne blog (som vel egentlig er en slags dagbog) vil jeg skrive om småt og stort fra Tjønser-/Masterverdenen på AB – mest for min egen interesse og hukommelse, men måske også for andres …..? Igennem de senere måneder har vi været meget optaget af (oceaner at timer) at skifte IT-platform på siden. Siden starten har Berit været en fantastisk webmoster, men tiderne skifter (også de økonomiske forudsætninger), så nu er vi ved at skifte over til frivillig arbejdskraft – con amore arbejde. IT-professor Bent Strøh, IT-ekspert Henning Kurland og IT-trainee SH har besluttet at portere alt stof fra ‘Berit-siden’ til den nye Word Press platform. Vi har haft mange (mange, mange, mange!) start-problemer, men nu er vi i momentum og nærmer os en afslutning. Jeg opleves af de 2 andre som særdeles utålmodig og med 0-tolerance både mht. kvalitet og kvantitet, det taler vi en del om på vore møder ca. én gang hver 2. uge i taktik-lokalet på AB. Kl. 16.15 går vi i omklædningsrummet og spiller torsdags-tjøns med de sædvanlige tarvelige hold.