Johnny Petersen: Hvordan hænger tingene sammen…?

Johnny P.

Mange har nok haft den følelse at gå rundt med noget uafsluttet – det kunne f.eks. være narrefisse!

Søren H. har skrevet nogle udmærkede “Velkommen tilbage interviews” – og det er netop et sådant, der får mig til tasterne. Min bror Jan var offeret, og han faldt i fælden med et brag! Hvis man virkelig nærlæser spørgsmålene, kan man se, hvor godt interviewet er forberedt, og hvor vildledende det er.

Første eksempel:

Pludselig bringes Messi ind i en latterlig sammenligning med Jan’s akavede halvklodsede forsøg på at komme forbi en modstander. Den ville ikke holde i byretten.

Andet eksempel:

Observerede du nogen ændringer efter dit lange fravær – spillemæssigt eller hos enkelte spillere?

Her plumper Jan i med et brag, idet han har observeret Søren som mere bevægelig og letbenet. Den ville ikke holde i landsretten.

Tredje eksempel:

Hvordan håndterer du din brors misundelse over at have en bror med et så følsomt venstreben?

Elegant spørgsmål – for hvad er et følsomt venstreben? Jan falder igen i, da han pludselig bringer familien ind over det følsomme venstreben. Her vil jeg dog retfærdigvis indrømme, at han skyder næsten ligeså hårdt med sit venstre ben, som jeg gør med højre. Det kejtede ben vil jeg slet ikke komme ind på, da jeg ikke vil gøre Jan ked af det. Den ville ikke holde i højeste ret. 

Sluttelig vil jeg gerne undskylde et par ting. Jeg er ked af, at jeg så ofte bankede Jan. Jeg skulle ikke have slået ham så meget på skulderen, så den krakelerede, da han faldt som en sæk kartofler på bane 1. Jeg er stadig en smule ked af, at jeg lokkede Jan og alle gadens andre børn til at melde sig ind i min selvoprettede fodboldklub og betale 10 øre i kontingent. Vi trænede 1 gang, og det næste Jan så, var, at jeg sad oppe hos købmanden og spiste en vidunderlig is for kontingentpengene. Jeg kan stadig huske Jan’s forbavsede og misundelige øjne! Hvorefter jeg opløste fodboldklubben. 

Et spørgsmål til mig selv: “Er der ikke noget Jan er bedre til end dig?” At spise, falder mig umiddelbart ind. Jeg vil bare sige jo – masser, men som storebror er det svært at indrømme. Sammen er vi skidegode. 

Med hilsen og et stort glimt i øjet. 

Johnny P.