2010

ab-fodbold

Henning Kurland: En dramatisk lørdags-tjøns

Lørdagstjøns, der vil blive diskuteret længe – meget længe!

Elendig bane og surt vejr, men alligevel troppede 20 friske tjønsere op og leverede en mindeværdig tjøns, hvor tjønserreglerne virkelig blev afprøvet.
Alle var enige om, at holdene var feje og uretfærdige, og allerede i 1. halvleg byttede Bjørn L. og Denis plads. Ingen vidste hvorfor, men det virkede fornuftigt.
Kampen var en ond affære, med Kentorp helt oppe i det røde felt. Han havde en diskussion med Torp, som strakte sig over 30 min. og må bunde i hans kedelige job på Kbh’s rådhus. Der var i hvert fald noget, der skulle lukkes ud.
Tjønsen var heller ikke forskånet for grove eftertacklinger og fejlfortolkninger af tjønserreglerne, f.eks. blev der dømt mål fordi Elios usympatiske svoger Niels L. (med ny frisure, der heller ikke klæder ham)måske strejfede bolden en anelse med skulderen.
Da stillingen var 6-5 til ét af holdene, kunne Lavetten ikke holde spændingen ud længere og måtte en tur på toilettet. Hvad han lavede dér i 20 min., kan der kun gisnes om. Budene var immervæk mange.
Kampen endte uretfærdigt 6-6, eller var det 7-7, men endnu en fantastisk dag på AB med alle tjønserkvaliteterne for fuld udblæsning.
Vagn Ludvig gav hjemkomstøl efter 4 mdr. i Sydafrika, og nej, – det var ikke mørkt øl.

Dr. Spin