2009

ab-fodbold

Denis Holmark: Tjønsernes fodboldskole

   

Tjønsernes fodboldskole
I det interessante portræt af Bjørn Larsen udtaler han om tjønsens fremtid, at udviklingen bør koncentreres om ”vores tekniske kunnen”. Han udtaler videre: ”Spørgsmålet er bare – hvordan gør vi det?
Intet kunne være mere sandt.
Må jeg hermed i al beskedenhed komme med et bud vedr. denne sag.
Jeg vil starte med en analyse af egenskaberne hos spillermaterialet. Kun signifikante aspekter vil blive fremhævet af hensyn til tydelig
heden af budskabet.
Teknisk kunnen kan opdeles i spidskompetencer.
Spilforståelse
Her har vi et område, hvor stor forskellighed hersker. Spillerne kommer fra vidt forskellige fodboldskoler og nogen har end ikke frekventeret en fodboldskole.
Jørgen Frost kommer fra GVI. Når man ser hans placeringsmønster og hører hans ønsker om andre spilleres bevægelsesmønster på banen, skulle man ikke tro, at GVI overhovedet havde en fodboldskole.
Bent Jacobsen kommer fra Herlev. Der måtte han lide den tort, at han ikke blev udtaget til holdet. Det har præget hans sind siden.
Vi har også et par stykker, som kommer fra håndbold. Det kan man tydeligt se. I håndbold gælder det om at flæske modstanderne. Den skik har Niels Remmer overført til fodbold. Kurt Berg er for tiden underdrejet og tager sig mest af madbestilling og brok.
Der er også den mere intelligensbetonede spilforståelse. Den forfinede tekniske indsigt og evnen til at videreformidle til de måbende medspillere. Denne type har sædvanligvis svært ved at demonstrere teori i praksis. Et typisk eksempel er O.G. Nielsen. Han er således mest suveræn når han om søndagen oppe på stadion analyserer kampen for de omkringsiddende (Silden, Nelle, Elio og andre, der ikke fik set sig for da de satte sig på sædet).
Af folk uden formel fodbolduddannelse (for at sige det pænt) kunne man nævne John Andersen og Gert fra Brasilien. Til Gerts forsvar skal siges, at han altid kommer ekstremt udmattet til Danmark og så må det være svært at koncentrere sig om fodbold.  
Teknik
Spilleren med den mest sublime sparketeknik er uden sammenligning Silden. Han kælne nedtagninger er uden sidestykke.
Også Søren Hansen, Henning Kurland (på en god dag) og Krølle har en vis flair for boldomgang.
Af spillere med en mere eksplosiv sparketeknik kan nævnes Torben Mærsk, Sten Lawaetz og Henrik Duun. Når de først har udført omkring 50 forsøg, så er de ved at være skudt ind, så man kan forvente at de måske kan ramme målet.
Driblestyrke er en meget vigtig egenskab. De eksperter, der findes bland tjønserne, er udpræget stordriblere. De dribler og dribler og af og til kunne man få det indtryk, at det ikke alene er lysten til at drible, der driver dem. Ofte kan de simpelthen ikke finde ud af, hvordan de skal komme af med bolden. Her skal nævnes Erik Bruun Hansen og Nelle i et vist omfang. Også Frosten skal måske nævnes her.
Thomas Kentorp sniger sig ind her som outsider. Han dribler alene med den ene (meget effektive) finte, som han kender.
Hurtighed
På dette område er der stor differentiering.
Vi har hurtigløbere (der samtidig er meget energiske) som f.eks. Allan Christensen, John Andersen, Bjørn, Allan Møller, Laust og Nelle. Og så har vi de mere langsomme som f.eks. Krølle, O.G., Jan Ivar, Lauge,Verner, Silden og Niels Helveg (her halter også boldomgangen lidt).
Der er på dette område så stor forskel på spillerne, at en vis harmonisering kunne være ønskelig. I den forbindelse bør der tages fat på f.eks. vægtproblemer og aldersbetingede forhold.
Lederskab
Den store leder, Silden, har sidst vist lederskab, da han bortviste Kaj Sørensen. Han bør nok oppe sig lidt. Han er dog suveræn til indsamling af penge til gaver på mærkedage.
På banen har vi to store ledere: Fyrværkeren og Niels Torp.
Fyrværkeren styrer midtbanen og fortæller medspillerne, når det er ved at ligne fodbold og når det ikke ligner fodbold.
Niels Torp kan ikke nære sig for opmuntrende bemærkninger samt irettesættelser når det er nødvendigt. Hård men uretfærdig. Det får af og til spillere til at true med at forlade banen, men det bliver for det meste ved truslen.
Til lederskab hører også holdsætning. Her er Palle nestor. Krølle er erfaren reserve. Remmer er selvbestaltet reservens reserve og oftest uden særligt held.
En holdsætter skal have overblik over spillernes dagsform, rigtige og indbildte skader samt være i stand til at afveje de ovenstående spidskompetencer.
 
 
Konklusion og anbefaling
Som det fremgår af ovenstående er der blandt tjønserne store muligheder og stort behov for udvikling. For de ikke omtalte gør det samme sig gældende. Man må dog nok forvente en vis træghed med hensyn til indlæring. Mange års unoder lader sig ikke let ændre.
Der skal en virkelig kapacitet til at drive denne udvikling. Og heldigvis findes der blandt tjønserne en sådan kapacitet. Han afslørede sig senest ved, efter en kamp, hvor holdene havde været en anelse skæve, at hævde – der er flere vidner – at det ikke er nogen sag at sætte lige hold. Den pågældende er Johnny Petersen. Når man betragter hans CV, er det indlysende, at han er manden.
Jag skal hermed – jeg tror godt jeg kan sige – på tjønsernes vegne, bede Johnny om at træde i karakter. Du skal oprette og stå i spidsen for tjønsernes fodboldskole. Der venter et stort og fortjenstfuldt arbejde med at planlægge og igangsætte projektet.
Johnny – tjønserne venter på dig.
21. august 2009
Denis Holmark