Tjønser-fodboldungdom

ab-fodbold

Kjeld Romer Larsen

Min Ungdom i AB

Kjeld Romer Larsen

I 1963 blev jeg meldt ind på Bagsværd Stadion. Det kostede 9 kr., 6 kr. for et halvår og 3 kr. i indmeldelsesgebyr.

AB havde besluttet sig for at flytte til Bagsværd, og man kunne blive medlem, og det syntes min far, at jeg skulle være. Han kendte Jens Jørgen Lindsteen fra Københavns Rådhus, og han var kasserer i AB.

Jeg startede på Egegård skole under ledelse af Hr. Scheuer, som også boede i Søndergårdsparken ligesom jeg. Vores hjemmekampe spillede vi på Vadgård Skole på Kong Hans Alle, indtil AB på Skovdiget var klar. Begge var skolebaner med alt hvad dertil hører af knolde, afsvedet græs og mål uden net.

Jeg husker mine første år med at cykle til Egegård skole i al slags vejr og med træning på store mål 2×11 mand, det var ikke meget, man rørte bolden dengang. Træningen bestod i at dele to hold og så var der kamp. Ikke alt det pis med ”Barcelona”, five-a-side, 2 mod 1 og alt det andet.

Vi fik udleveret nogle medicinlugtende sorte trøjer med et gråt (sikkert engang hvidt) V foran. De var stive som et bræt og blev ikke vasket mere end en gang om året.

I 1965 var der afslutning i aulaen på Stengård skole, og der var flere hundrede børn til stede. Jeg var 8 år, og alle som kender mig ved, hvor genert jeg er. Stor var min overraskelse derfor, da mit navn blev råbt op fra scenen, og jeg skulle op på scenen og modtage en præmie. Knaldrød i bøtten løb jeg nærmest op på scenen og fik en fodbold bog ”årets bedste fodboldkampe 1965”, som den dag i dag ligger hjemme med inskriptionen (Flidspræmie 1965 Akademisk Boldklub) Denne bog, som er en beskrivelse af de bedste fodboldkampe i løbet af året, er årsagen til, at jeg dengang i 1965 blev Liverpool-fan og har været det siden.

At jeg allerede dengang var et stort talent blev manifesteret i, at jeg blev udtaget til talenttræning med Carl Skomager (som sikkert var godt oppe i 60’erne på det tidspunkt og som lignede en på 80 med skæve, åreknudede ben) på Bagsværd Stadion, en stor oplevelse at blive trænet af den tidligere udlandsprofessionelle, og som drengespiller blev jeg udtaget til at træne med 1. holds træneren, den tidligere landstræner Arne Sørensen, som desværre døde alt for tidligt. Det var dog forgæves, de stred.

I starten af min tid på Skovdiget skete det ofte, at træning og kampe var aflyst på grund af vand på banerne, og den dag i dag er der stadig problemer med afvandningen, når det regner mere end 2 dage i træk. Til gengæld har man nu fået omlagt bane 5 og 6, hvor særligt bane 6 på højen er særdeles godt drænet, hvilket resulterer i at den stort set altid er umådeligt knoldet og knastør.

Jeg har haft mange gode trænere i mine unge år, Frank Jensen og Bent Borresen, Bent Jørgensen og Bent Andersen (Bent var et brugt navn på AB i 60’erne, nu er det nærmest gået af mode). Jeg havde også Erik Sandvad og Stria, den navnkundige Erik Allan Nielsen, far til Jesper Nielsen, som var et af disse miskendte AB-talenter, som aldrig rigtig slog igennem som seniorer.

Der var også Åke Söderblom, gammel 1. holdskæmpe, ishockeyspiller og svensker om en hals med snus under læben og knaldhård træning. Det var som junior og så endelig Kvist, som jeg havde to dejlige år som yngling med, og som shanghajede mig som ungdomstræner i mange år, og der er mange nuværende old boys og veteranspillere, hvis karriere jeg allerede tidligt ødelagde (siger de selv).

Copyright © ab-tjønsere.dk/sh.