VM-historier 2014

ab-fodbold

Claus Nørfelt

Pelé

VM 1958

Claus Nørfelt

Dengang i 1958 var jeg en heldig lille dreng med både fjernsyn og en engelsk mormor – som født i Manchester var en kæmpestor fodboldfan – Naomi og jeg var altid i Københavns Idrætspark de søndage, hvor der var to kampe!! Til min ærgelse var hun mest fan af KB.

Selvfølgelig blev det arrangeret, at vi skulle se VM i Sverige! Især Brazilien, sagde Naomi.

Mine øjne og min hjerne fik et alvorligt chok!! Jeg anede ikke, at der fandtes sorte fodboldspillere – slet ikke, at de fx kunne hedde Edson Arantes dó Nascimento – og da slet slet ikke, at de var mere smidige end en kobraslange, og at de ovenikøbet huggede til hurtigere end en sådan, og det med en uforlignelig boldkontrol!!

Og så var Edson kun 7 år ældre end jeg var!! Helt vildt!!

Brasilien udraderede Sverige og vandt 5-2 – Edson – vores Pelè scorede det sidste mål på en helt akrobatisk måde – der var dødstille eet sekund, mens kuglen snurrede i nettet –  så bragede bifaldet løs!! Alle vidste, at man havde set noget helt unikt!!

En ægte stjerne var født!! (den eneste som har vundet  3 stk. VM)

En ny epoke var begyndt –

Den så jeg sammen med min mormor, som betalte for billetterne i Københavns Idrætspark dengang Brasiliens tourné fandt vej til København. Og hvilket hold så vi??

Pele’, Bellini,Nilton Santos, Gilmar, Didi, Vava og ikke mindst Garrincha – den lille fugl – en handicappet spiller, hvis venstre ben var 6 cm for kort, og det højre skævt udadvendt med den helt skæve ryg – men, han svævede over græsset med sine vidunderlige driblinger!!

Det var ganske enkelt uforståeligt smukt –

Een dansker svævede dog også – Harald Nielsen, som scorede 2 mål!!

Stemningen mellem de vistnok 52.000 tilskuere svingede fra total forunderlig og undrende tavshed til brølende og larmende bifald over den boldkunst og ballet, man så.

Ingen tog notits af resultatet – det drejede sig om det, vi havde set – spillerne svævede over græsset- alle angreb lynhurtigt – alle havde boldkontrol – bolden rørte næsten ikke græsset –

Fra gåbold til en eksplosiv accelleration med knaldhurtige mønsterafleveringer.

Det var den tids totale fodbold – en ny epoke kaldet: Brazil!!

Naomi fældede en tåre og sagde i solidaritet med ManUnited- katastrofen i 1958:”It is just like my Busby Babies!!”

Men nej – sandt nok – vi drenge på vejen ville ikke længere spille “engelsk” – Vi øvede os som gale på at spille Brazil !!

Det gør vi stadigvæk