2020

ab-fodbold

Dr. Spin: Tjønsernytår 2020

Tjønsernytår 2020

Her skulle der have været en opremsning af alle begivenhederne fra året, der gik. Men som bekendt er der ikke sket en skid på tjønserfronten, så det springer vi over og går direkte til gode råd i forbindelse med afholdelse af en sikker nytårsaften.

Og hvad er mere naturligt end at give plads til en erfaren tjønser, der på egen krop har lært af sine fejl, og derfor er den helt rette til at give os andre amatører gode råd og vejledning i, hvordan man kommer sikkert gennem nytårsaften uden at sætte sit eget og andres helbred på spil?

Det er ingen ringere end Bent “Wrooom” Jacobsen, der selv har en årelang erfaring med håndtering af fyrværkeri i stærk beruset tilstand. En sport han har dyrket i det små fra han var helt ung og voksede op et gudsforladt sted på Fyn, hvor den eneste fornøjelse han havde, var at køre rundt på sin borede Puck Maxi knallerter med mælkekasse på bagagebæreren fyldt med fyrværkeri, som han fyrede af for at skræmme intetanende ældre kvinder i byerne Ebberup, Glamsbjerg, Haarby, Brobyværk, Gislev og nogle gange også i den største by i området, Ryslinge.
Der blev skrevet en del om det i lokalpressen, da man frygtede for borgernes sikkerhed, og landbetjent Knud Aage Fjært fra Glamsbjerg måtte tilsidesætte alle andre opgaver for at komme til bunds i sagen.
Det lykkedes dog aldrig.

Selv husker Bent det således:

“Jeg kedede mig så gudsjammerligt, især i juleferien, hvor jeg jo ikke kunne kaste snebolde efter gårdvagten og hive pigerne i håret i skolegården. Jeg havde krudt i røven og skulle have brændt noget energi af. At jeg ikke blev opdaget må tilskrives en tilfældighed, for jeg var kendt på egnen som noget af en bølle.
Nok om det. Jeg har lært af det og vil her give nogle gode råd til tjønserne om omgang med fyrværkeri nytårsaften, så ingen kommer til skade. Og jeg taler af egen erfaring.

Jeg skruer lige tiden tilbage til dengang, hvor mange nuværende tjønsere spillede på hold sammen i serie 3 med Einar og Grethe Wanting som holdledere. Det var en skøn tid, som jeg mindes med glæde. Jeg husker især en kamp på bane 5. Stillingen var 1-1, da jeg fik en fiber i det ene ben og med møje og besvær… (forkortet af red.)
Hver nytårsaften holdt vi fest oftest i Wantings kælder, men også andre holdkammerater lagde fra tid til anden hus til – og fortrød det bittert.
Jeg husker en bestemt nytårsaften, hvor jeg som sædvanlig havde medbragt et helt arsenal af raketter, kanonslag og sole.
Jeg var i godt humør og havde glædet mig som et lille barn til at skyde nytåret ind.
Højdepunktet var en kæmpe sol, som havde kostet mig en formue. Den blev omhyggeligt sømmet fast på en elmast – af træ. Naturligvis så højt oppe som muligt, så jeg havde lånt en stige og stod dér og flagrede med rystende knæ et sted mellem himmel og jord.
På slaget 24.00 antændte jeg så solen. Men uheldigvis havde jeg fået viklet mit ene jakkeærme ind i den, så da den begyndte at snurre rundt, blev jeg nødt til at følge med. Jeg blev slynget rundt og rundt i en helvedes fart og endte til sidst på jorden med en forstuvet hånd og nogle brændemærker. Og min jakke, som jeg lige havde købt på en tur til Fleggaard syd for grænsen for at hente forsyninger, var lige til at smide i skraldespanden.

Senere på aftenen forsøgte jeg at skyde et Big Boss Batteri af, men der stod ikke noget på pakken om, at man ikke måtte holde det i hænderne under affyringen…..eller også stod det på kinesisk. Jeg siger bare: – Lad være med det!
Mit hår blev svitset, og jeg kunne ikke høre noget på det venstre øre i et halvt år og mine næsehår er aldrig vendt tilbage.”

Så kære tjønsere: pas godt på jer selv og andre nytårsaften og spar på krudtet til tjønsen i 2021.

Godt nytår