2015

ab-fodbold

John Andersen: Mit AB

MIT AB

John Andersen

Mit AB er historien om hvorfor netop denne klub har en særlig plads i hjertet, og hvad man har af drømme fremadrettet.

Tankerne bag dette projekt bygger på, at vi i hverdagen skal huske hinanden på, hvorfor Akademisk Boldklub fylder så meget. Derudover giver vi folk et usædvanligt indblik i de tanker der er omkring klubben, vi giver inspiration internt og sidst men ikke mindst kan det vise andre, hvorfor der er masser af perspektiv i en klub som AB, uanset hvilken rolle man indtager. 

De adspurgte er alt fra fans på tribunen, folk i administrationen, bestyrelsesmedlemmer, amatørafdelingen, spillertruppen, partnere og ungdomsspillere. 

Den næste i rækken er John Andersen, som udover at være aktionær har været mange år i bestyrelsen og er med på det skarpe Tjønser-hold, som holder til på Skovdiget. 

—-ooo0ooo—-

– Jeg blev opfordret af Casper fra AB’s administration til at fortælle om min tilknytning til AB og om blot nogle af de mange oplevelser, jeg har haft som AB’er efter at jeg i en sen alder meldte mig ind i klubben. 

– Som elev på Falkonergårdens gymnasium fra 1955 til 1963 var jeg med til at spille i den nystartede basketball klub Falcon, og dyrkede atletik, mens jeg allerede dengang var en klovn på en fodboldbane. Men min fodboldkarriere startede nu hos Arthur Andersen, hvor vi spillede firmafodbold med andre revisionsfirmaer. Og dengang fik jeg købt mine første fodboldstøvler, hvilket havde en forbavsende effekt på i hvert fald min evne til ikke hele tiden at glide i bolden. Men jeg nåede i min firmafodboldkarriere at spille indendørs fodbold i en AA turnering, hvor vi spillede finale på Arsenals indendørsbane og hvor vores danske hold vandt europamesterskabet. Og da revisionsfirmaerne var fusioneret så meget, at der ikke kunne stilles nok hold i firmaturneringen, så kom AA ind i KFIU´s 3. division, med min klare målsætning om, at så passede det lige med, at vi kunne avancere til 1. division, når jeg blev 50 år. Så det gjorde vi ved at blive nr. 1 og 2 de næste 2 år. Og vi spillede i 1. division i resten af min tid hos AA – og nåede et år at blive pokalmestre ved at slå SAS i finalen. 

– Kontakten til AB startede med en annonce, hvor AB søgte sponsorer, så jeg spurgte Per Erik Johannessen, min mangeårige medarbejder, partner, ven og nu gennem mange år revisor for AB A/S, om det var noget for os at ofre 15.000 kr. på et års sponsorat for en 1. divisionsklub. Han var vild med på ideen, så vi tegnede sponsoratet – ret billigt, da AB samme år rykkede op i Superligaen. Jeg deltog derfor i 1996 i en del arbejde for AB med at skaffe yderligere sponsorer, og sad bl.a. i et sponsorudvalg med Christian Andersen, Poul Hansen, Torben Ploug og Niels Torp, ligesom jeg kendte Torben Mærsk, da vi var revisorer for Carli Gry. 

– Tjønsen startede først, da vi i AA holdt vores sædvanlige møde for tidligere medarbejdere i den nybyggede sponsorlounge i Gladsaxe – absolut det første arrangement, der blev holdt – byggeriet var langt fra færdigt. Vi synes at det var relevant så også at spille fodbold – de nuværende mod de tidligere – og på modstanderholdet var min gamle medarbejder Ejner Søndberg, som derefter inviterede mig til lørdagstjøns, hvilket jeg så startede på – og det medførte at jeg indmeldte mig i AB. Så AB blev dermed min 1. fodboldklub – i en alder af 57 år. 

– Kontakten til torsdagsholdet kom via Niels Torp, der inviterede mig med på Elios tur til Milano, og derefter til at deltage i torsdagstjønsen, hvilket jeg med glæde accepterede – og aldrig har fortrudt. 

– Jeg er sprinter, ikke løber. Jeg ville ikke kunne følge med Smeen på blot ½ km. Men har nok blot bevaret mit hurtige afsæt/antrit fra atletikdagene, selv om mine 2 år som soldat med lange løbeture næsten ødelagde det. Men vedligeholdelsen sidenhen – og nu – er udelukkende tjøns – så stor tak for det. 

– Der har været rigtig mange fantastiske ture med tjønserne, og derfor er det svært at vælge lige præcis en bestemt oplevelse, men en af de første store oplevelser var den smukke togtur på 1. klasse fra Milano til Luzern, og især da vi fik løbende informationer om at AB i pokalfinalen kom foran 1-0. Resten er tavshed. 

– Mit store idol er René Henriksen, og jeg nyder stadig hans old boys kampe. Jeg mener i al beskedenhed, at grunden til at nogen tror, jeg er så hurtig, nok primært skyldes at jeg starter lidt før – ren tyvstart. Så da jeg absolut ikke kan sammenlignes med mit idol på andre områder, så må jeg jo sige, at jeg længes efter, at der en dag er en, der vil lære mig at sparke til en bold. Jeg har lige fået lært, at der er noget, der hedder en inderside – og hvor på foden, den sidder. Mens alle andre ser ud til at kunne noget med ydersiden, eller blot et vristspark. Jo, der er særdeles mange udviklingsmuligheder. 

– Ud over at jeg chokerede alle ved at komme til at sætte en inderside på et flot indlæg i en turneringskamp, så var mit bedste mål nok et fladt skud på lille grus en juleaftensdag med ca. 25 på banen, hvor bolden passerede ca. 10 med- og modspiller langs jorden og bragte os foran 1-0. Vi sørgede dog for at de senere fik et mål, så julen ikke blev ødelagt for nogen. 

– Tjøns er utroligt afstressende – uanset, om man er det eller ej. Samværet, før, under og efter kampen er fremragende og ubetaleligt og noget, man ser frem til hele ugen. Tjøns-jargonen er helt særlig, jeg har været så heldig, at jeg igennem livet er stødt på dansk humor i mange sammenhænge. Dels hjemmefra, og så i Radiodrengekoret, hvor tonen var mindst lige så barsk som hos ”os” og selv Arthur Andersen havde en omgangstone, der var ironisk, grænsende til det satiriske. Så tjønser-jargonen er toppen på en lang rejse mod den ultimative tilsvining. Dejligt. Tjønsens fremtid håber jeg blot kan leve op til fortiden, så skal jeg ikke ønske mig mere. 

– Det har jo så også udviklet sig til, at vi spillede Grand Old Master for over 60-årige – hvor vi med Flemming Nielsen som indpisker nåede at vinde turneringen både i 2006 og 2007. Og da vi efterhånden ikke kunne følge med de unge, så meldte vi os også til Grand Veteran Master turneringen for 70+ – og jeg havde fornøjelsen af at blive spilleberettiget på min 70-års fødselsdag, hvor vi spillede vores første kamp. AB vandt vinterturneringen både i 2014 og 2015 – og vi ligger flot til i sommerturnetingen 2015, som vi efter foråret fører med 7 p ned til nr. 2. 

– Jeg vil gerne fremhæve et par andre aspekter af AB´s værdier, som jeg nyder og gør, hvad jeg kan for at udbrede. Det væsentligste er samarbejde, og her vil jeg især fremhæve Lundbergdagen (og tidligere tiders Ballo Cup), hvor spillere i alle aldre får mulighed for at spille sammen og mod hinanden – og med også de professionelle spillere med på holdet. Og så er det jo nu en flot introduktion for de nyoprykkede ungdomsspillere til at blive indviet i AB-tonen efter kampene og over en god middag med fin AB humor. 

– Der blev også nævnt tjønseturene til Italien, som Jane og Elio stod for. Så det er med glæde, jeg kan se tilbage på endnu flere ture – vi nåede elleve i alt med Elio. Den sidste i 2014, hvor han trods sin kræftsygdom gennemførte en uge på sin fødeø Sicilien. 

– Og selv om han den 18/6 2015 bukkede under for sygdommen, så var det bevægende at se, at han til det sidste planlagde italienernes genvisit den 11/7 2015, hvor der deltog spillere fra Catania, Siena og Milano i et flot arrangement på Skovdiget – Danmarks smukkeste fodboldbaneomgivelser. 

– Elio ydede en fantastisk indsat for alle de mange torsdagstjønsere, som nød godt af de mange ture, og vi lærte meget om Italien, og om at have det godt sammen – på og udenfor banen. 

– Jeg var også 2004-13 medlem af AB A/S bestyrelsen, de sidste mange år som næstformand efter at Bent Jacobsen trak sig ud efter mange års kæmpe indsats. I starten med Jens Hjortskov, som en fremragende formand, der ydede en stor indsats også i det svære år, hvor Laust Joen Jakobsen, Bent Jacobsen og han var alene i bestyrelsen. 

– Jeg fik her samarbejdet med mange gode AB profiler med store grønne hjerter og færre penge, da de forlod bestyrelsen, end da de kom. Men det lykkedes os da at komme fra en børsnotering og gennem en rekonstruktion uden at gå konkurs eller på anden måde opgive, at der blev spillet fodbold på højt plan i AB. 

– Og at det for første gang i klubbens historie lykkedes AB at få en pokalsejr var en kæmpe oplevelse – også for Knud Lundberg, der heldigvis nåede at opleve også den triumf. 

– Jeg vil også gerne takke AB A/S for de flotte ture, jeg fik lov at deltage i, såvel som sponsor (Kampe på Færøerne og i Prag) som sidenhen til fx Dubai og Liverpool mens jeg sad i bestyrelsen. 

– At vi nu er rykket ned i 2. division, stemmer slet ikke med de ambitioner, AB berettiget har. Men jeg er glad for at se, at der en række gode spillere, der er blevet i klubben – og at vi fortsat giver også de unge spillere muligheden for at spille på førsteholdet. 

– Så jeg er sikker på, at vi snart er tilbage i 1. division – og at der så ikke er så lang vej til superligaen – og til det 10. Danmarksmesterskab, som jeg håber en dag at opleve.

—-ooo0ooo—-

Vi takker John for et indblik i hans historie og forhold til AB!