26: MASTER-turneringer

ab-fodbold

GRAND OLD MASTER/60+ efterår 2017

Fantasifuld kamp.

Det er sjældent at alt det man drømmer om sker i virkeligheden, men

Ref ØB!!

Kampen i ryparken eller Fælledparken eller Idrætsparken eller Ørstedparken eller botanisk have mod øb eller FN eller fix eller Juventus planlagt af kbu eller sbu eller dbu eller fnlp eller plo eller holdlotten var ikke en nem opgave. Holdet blev kørt i stilling og eneste succes kriterie ud over personlig succes var at få gennemført kampen. Set fra udlandet  og gennem la gazelle eller le figaro eller skåneblådet eller die heitzhe Gudrun eller las palmas eller den ikke eksisterende aktuelt er det lykkedes skræmme både dommer og linjevogter og tifosis langt væk. Kun en rusisk avis uden vokaler har hele sandheden. Holdlotten til 1-0 på et svagt bøjet langskud. 2-0 ved katten på et langt udspark(den kommer ned igen). 3-0 ved knæbind på et hovedstød fra midten og 4-0 da Kim og Mads støder sammen og der opstår sød energi som ved et kvantespring med tilhørende lysudsendelse hvor alle blændes og boldes blæses i kasse. De fik en kasse i de døende minutter – et regulært skrivebordsmål.

Da ingen viste hvor der blev spillet og heller ikke mod hvem er jeg sikker på at næste planlagte kamp bliver en større oplevelse for alle involverede parter. Glæder mig allerede. Hav altid fodbold tøj på indenunder – vær beredt på at alt kan ske.

Bedste hilsner fra Milano. Jeres udsatte PerH

tor. 19. okt. 2017 kl. 15.07 skrev Lars Corlin Christensen <larscc@outlook.com>:

Sikke noget pis, men 4 – 1 (!)- og der kommer vel stadig et referat fra Per Hærvig…?

Lars

—-ooo0ooo—-

Hej Søren. I flyveren på vej til Palermo.

Fodbold ref

Så kom turen til HIK/skovshoved. Alt i alt en dejlig aften hvor fodboldloven blev bøjet som når Tyson rammer hovedet på sømmet.

I omklædningsrummet ser vi allerede at der er materiale til en sejr. Folk er mødt fra nær og fjern – det er bare så dejligt

Taktikken blev kort gennemgået af  holdlotten. Samme taktik som sidste gang vi vandt krydret med at lade bolden lave endnu mere af arbejdet. Man bliver helt bekymret for om der er plads til kreative indslag.

Vi er på banen flere minutter før kickoff men alligevel bliver ingen skadet under opvarmningen. Fornemt.

Igen lader vi HIKS få det de tror er et fysisk overtag. Men vi kikker dem an og sender nogle prøveballoner ud med korte mellemrum. Kim tager 4 Messi træk. Ingen kan gennemskue helt hvad der sker men det ender med at han kantes til et klart straffe som dommeren også prompte fløjter for. I faldet hvirvler Kim rundt som en rallybil der er kommet på tværs og med det yderste fenderen snitter han bolden og den triller med 2 knob forbi målmanden. Dommeren der viser det sig har verdensrekorden i at blæse i alkometer holder lyden på fløjten og kvitterer med vel nok klodens længste fordelsregel. Skønt når det er til vores fordel.

Momentum kippede over til os. Kort efter stryger EMM (energiske missil Mads) efter en krudt umulig bold og måske netop derfor bliver den farlig. 5 HIKS giver ikke bolden gas nok. EMM kommer imellem og prikker den som en stjernesol forbi sprællemanden i deres mål. Helt fantastisk.

Resten er næsten bussines as usual. Alle kæder hjælper til. Der sparkes takles afleveres og løbes. Godt nok får de to heldige mål på tåhylere men så laver vi(Kim) bare to mere. Stor tak til især forsvaret og ikke mindst halv Kello for at trække deres bedste mand med ud til en 5 min passodoble svingom på sidelinjen ligesom hans tå var blevet varm.

Jeg tror alle glæder sig til næste match – jeg gør på mange plan.

Karibu (velkommen på swahili)

PerH 

—-ooo0ooo—-

Referat af kampen mod Lyngby…. Det var Sørens !!

Efter en nervøs start hvor flere og flere så på hvem alle de andre fremmødte var – skal jeg love for at der kom ro på opladningen da Bjørn(Lotteleder) mindeligt bad en der havde været med i sidste uges sejr om kort at fortælle hvordan det gik til. Ordene flød ud af Søren(dobbelt knæbind med en fortid som ungdomsspiller i Lyngby)s mund. Med et fast blik fik vi forklaret hvordan bolden(typisk en brilliant 5) gjorde det meste af arbejdet, for alle havde løbet rundt som fluer omkring en flødeskumskage. Der var ingen spørgsmål.

Kampen mod Lyngby kan vel med rette kaldes El Classico Kognetivo. Så meget viden om fodbold samlet på et sted er sjældent.

Kampens dommer – en lille starut på 120 kg – fløjter op til fodboldballet/vandpolo. Der er udlagt et hemmeligt 1,3 cm tykt lag vand i forsøg på at tage pippet fra Katten. Men der skal mere til. For nu skal der spilles fodbold.

Kampen bølgede meget kort frem og tilbage inden Lyngby fik overtaget. Det var pokkers tænkte man med henvisning til sidste år på samme tidspunkt hvor vi tabte 9-0. Men det var ikke pokkers – Det var Sørens. Midt i halvlegen kombinerede LB sig elegant gennem hele vores midtbane og forsvar og døden skal jo have en årsag og Bjørns analyse var klar : Det var Sørens. Havde Søren glemt den blå trøje i omklædningsrummet. Nå men hurtigt var vi videre og flere andre uheldige indslag fik os hurtigt til at glemme SØRENs.

Pludselig var der halvleg. Der blev lavet en 7-8 om rokeringer – pylle fik WD40 til sin hofte og resten kikkede indad og fandt rigtig mange ting med forbedringspotentiale. Langsomt men sikkert og med lidt friske hug fik vi sat grus i LBs maskineri. Mange ting kan trækkes frem (nogen længere end andres) og jeg vil derfor nøjes med følgende betydningsfulde milepæle: Niels brager den i kassen til 1-1. Jeg tror den rammer to mand og 7 molekyler – snyder målmanden og vupti – hvor svært kan det være. I vanlig stil bliver der ikke jublet, men sammenbidt og tavse stiller vi os tilbage – klar til næste bølge. Lars er jo en sammensat person og stærkt presset af to modstandere (stærk når Lars skal sige det) vælger han at kaste begge ben op i luften og da han skal sætte dem på igen kommer han til at bytte om – så det han tror er en simpel inder op ad linjen bliver forvandlet til en yderside ud af banen. Efter kampen viste Lars sine lemmer frem – og ja det kan være svært at kende forskel på højre og venstre og som vi ved skyder Lars ligedan med begge ben.

Så kommer episoden jeg mener kræver en del spalteplads – og det var rigtig sørens. En LB spiller løber rundt med en kæmpe magnet i lommen hvorfor Pylle er klæbet op ad ham. Dommeren beder Pylle tage lidt afstand (det ser lidt ulækkert ud) men Pylle der er halvt metal og halv limtube kan ikke slippe og til sidst bliver det for meget for LB spilleren der stopper op i klar forvisning om at få det frispark for kæl som Pylle udsætter ham for. Det sker ikke. LB spilleren fortæller i “svesken på disken” vendinger dommeren sin mening om hændelsen i almindelighed og dommeren i særdeleshed. Dommeres hørelse fejlede ikke noget – bum – ud i 10 min med LB. Dommeren udpegede åstedet og bolden bliver lagt til rette. Raf(Jeg vil også være med) udtænker at hvis han nu triller den til Hærvig(mig) – så kunne der opstå noget stort. Jeg underspiller og siger måske. Dommeren fløjter og holder nøje øje med Niels og mindre med Kim inde foran modstanderens mål. Hvad han ikke ser er at Raf triller den ca. 4 meter og da den ligger helt stille bryder uvejret løs og ikke siden Kim Jong-il første gang sparkede frispark fra 35 meter røg den som et atomvåbenbårent missil hen over Japan og ind bag den skræmte målmand. Det så dommeren(der også er bange for 3. verdenskrig), men altså ikke at raf lusketrillede den 4 meter. Som min søn siger til mig : “Jeg nægter at tro du i søde vendinger affandt dig med dommerens ord. Du bliver altid vist ud når jeg kikker” Men altså ingen ved siden af eller over Kim Jong-un mv.

Så kan det nok være stemningen blev pisket op. Men mærkeligt nok mest hos LB. Flere udvisninger senere og få sekunder før slutfløjt følger et indlæg en laserstråle på tværs af feltet. Først bliver Raf blændet, så Bjørn så Mads så Romer så Niels så Lars så Søren så Ole så Erik så resten før den rammer Kim på næsen og ryger ind. Kim jubler spontant “knja”(som det jo siger når næsen er mere flad end den har godt af) – og det plejer vi ikke gøre men indrømmet – Det var Sørens dejligt.

2-1 til os og LB tog direkte hjem.   Det var øl fra LB efter kampen – vi takkede.

Per Hærvig