Tjønser-portrætter

ab-fodbold

SH: John Andersen

Statistikker-John fylder 65  den 18. nov. 2008
Søren Hansen
John – du er kommet lidt sent  i gang med din fodboldkarriere. Hvorfor blev det fodbold, og hvorfor blev det  AB?
Som  elev på Falkonergården fra 1955 til 1963 var jeg med til at spille i den nystartede  basketball klub Falcon, og dyrkede atletik (mest højde- og længdespring), mens  jeg allerede dengang var en klovn på en fodboldbane. Men min fodboldkarriere  startede nu (ligesom min erhvervskarriere) hos Arthur Andersen, hvor vi  spillede firmafodbold med andre revisionsfirmaer. Og dengang fik jeg købt mine  første fodboldstøvler, hvilket havde en forbavsende effekt på i hvert fald min  evne til ikke hele tiden at glide i bolden. Men jeg nåede i min  firmafodboldkarriere at spille indendørs fodbold i en AA turnering, hvor vi  spillede finale på Arsenals bane (dog indendørs på et ejendommeligt  filtunderlag) og hvor vores danske hold (forstærket med mine 3 sønner) vandt  europamesterskabet. Og da revisionsfirmaerne var fusioneret så meget, at der  ikke kunne stilles nok hold, så kom AA ind i 3. division, med min klare  målsætning om, at så passede det lige med, at vi kunne avancere til 1. division  når jeg blev 50 år. Så det gjorde vi ved at blive nr 1 og 2 de næste 2 år. Og  vi spillede i 1. division i resten af min tid hos AA – og nåede at blive  pokalmestre ved at slå SAS i finalen.
Kontakten  til AB startede med en annonce, hvor AB søgte sponsorer, så jeg spurgte min  mangeårige medarbejder og partner (nu revisor for AB A/S) om det var noget for  os at ofre 15.000 på et års sponsorat for en 1. divisionsklub. Han var vildt  med på ideen, så vi tegnede sponsoratet – ret billigt, da de samme år rykkede  op i superligaen. Og jeg deltog derfor i 1996 i en del arbejde for AB med at  skaffe yderligere sponsorer, og sad bl a i et sponsorudvalg med Chr. Andersen,  Poul Hansen, Torben Ploug og Niels Torp, ligesom jeg kendte Torben Mærsk, da vi  var revisorer for Carli Gry.
Men  tjønsen startede først da vi i AA holdt vores sædvanlige møde (hvert andet år)  for tidligere medarbejdere i den nybyggede sponsorlounge i Gladsaxe – absolut  det første arrangement, der blev holdt – byggeriet var langt fra færdigt. Men  vi syntes at det var relevant så også at spille fodbold – de nuværende mod de  tidligere – og på modstanderholdet var min gamle medarbejder Ejner Søndberg,  som derefter inviterede mig til lørdagstjøns (kl 15), hvilket jeg så startede  på – og det medførte at jeg indmeldte mig i AB. Så AB blev dermed min 1.  fodboldklub – i en alder af 57 år.
Kontakten  til torsdagsholdet kom via Niels Torp, der inviterede mig med på turen til  Milano (og siden Rom mfl), og derefter til at deltage i torsdagstjønsen,  hvilket jeg med glæde accepterede – og aldrig har fortrudt.
Du er jo statistikkens  mester, hvordan fandt du på at føre statistik over Torsdags-tjøns?
Jeg  fik godt nok UG i statistik til 1. del af HD, men det skyldtes udelukkende  manuduktion fra tidligere overforligskvinde Mette Kofoed Bjørnsen, der i løbet  af 3 dages effektiv undervisning i påsken 1968 var i stand til at lære os,  hvilken type opgave, der skulle løses – og hvordan. Nogen dybere forståelse af  faget fik jeg aldrig – især ikke i det års undervisning, der gik forud for  manuduktionen. Men jeg har altid været nødt til arbejdsmæssigt at følge med i alle  nye tekniske udviklinger på EDB området – og nåede, inden jeg blev pensioneret  fra AA 30/6 2000, at stifte bekendtskab med Excel regneark, som jeg blev meget  begejstret for.
Så  starten på regnearket i 2005 var min frustration over ikke at kunne huske navne.  Ikke et demenssymptom, sådan har jeg altid haft det! Men når jeg spillede såvel  lørdag kl 15 med de unge – og torsdag 1630 med de gamle, så var der alt for  mange navne at holde styr på. Så jeg gik hjem efter hver kamp og prøvede at  sætte navne på de mærkelige mennesker, der løb rundt på banen. Og så er det jo  nemmere at indsætte dem i et regneark, så man måske kunne genkende dem næste  gang. Det er snart ved at lykkes – nu er det kun Jan Ivar jeg kalder Lauge,  hvorimod jeg er ved at være klar over, at John hedder Nille.
At  regnearket så blev udvidet med resultaterne af kampene, skyldes kun mit  konkurrencegen – og så at jeg derved også kunne se/huske, hvem jeg var sammen  med – og imod.
Du er jo nok Nordeuropas  hurtigste GRAND OLD MASTER – hvordan vedligeholder du dine sprinterevner?
Tak for spørgsmålet, som korrekt  konstaterer, at jeg er sprinter, ikke løber. Jeg ville ikke kunne følge med  Smeen på blot ½ km. Men har nok blot bevaret mit hurtige afsæt/antrit fra  atletikdagene, selv om mine 2 år som soldat med lange løbeture næsten ødelagde  det. Men vedligeholdelsen sidenhen – og nu –er udelukkende tjøns – så stor tak  for det.
Du er meget engageret i de  årlige Tjønser-ture – har du en særlig god oplevelse?
Her er jeg meget ked af  spørgsmålet, for jeg kunne tale i timevis om alle de oplevelser ikke mindst  JanElio har givet os i samlet flok. Så at nævne en særlig god kunne jo risikere  at miskreditere andre af alle de fantastiske oplevelser, vi får på  tjønseturene. Men en af de første store oplevelser var den smukke togtur på 1.  klasse fra Milano til Luzern, og især da vi fik løbende informationer om at AB  i pokalfinalen kom foran 1-0. Resten er tavshed.
Hvad vil du mene er dine  stærkeste fodboldkompetencer – og hvor har du de største udviklingsmuligheder?
Mit store idol er René  Henriksen, og jeg nyder stadigt hans old boys kampe. Og mener i al beskedenhed,  at grunden til at nogen tror, jeg er så hurtig, nok primært skyldes at jeg  starter lidt før – ren tyvstart. Så da jeg absolut ikke kan  sammenlignes med mit idol på andre områder, så må jeg jo sige, at jeg længes  efter, at der en dag er en, der vil lære mig at sparke til en bold. Jeg har  lige fået lært, at der er noget, der hedder en inderside – og hvor på foden,  den sidder. Men alle andre ser ud til at kunne noget med ydersiden, eller blot  et vristspark. Jo, der er særdeles mange udviklingsmuligheder.
Fortæl om dit bedste mål?
Ud over at jeg chokerede alle  ved at komme til at sætte en inderside på et flot indlæg i en turneringskamp, så  var mit bedste mål nok et fladt skud på lille grus en juleaftensdag med ca 25  på banen, hvor bolden passerede ca 10 med- og modspiller langs jorden og bragte  os foran 1-0. Vi sørgede dog for at de senere fik et mål, så julen ikke blev  ødelagt for nogen.
Hvad betyder tjøns for dig?
Utroligt afstressende – uanset,  om man er det eller ej. Samværet, før, under og efter kampen er fremragende og  ubetaleligt og noget, man ser frem til hele ugen.
Hvad mener du om  Tjønser-jargonen?
Jeg har været så heldig, at jeg  igennem livet er stødt på dansk humor i mange sammenhænge. Dels hjemmefra, og  så i Radiodrengekoret, hvor tonen var mindst lige så barsk som hos ”os” og selv  Arthur Andersen havde en omgangstone, der var (er – vi var 56 samlet forleden –  og genoplivede den) ironisk, grænsende til det satiriske. Så tjønser-jargonen  er toppen på en lang rejse mod den ultimative tilsvining. Dejligt.
Hvad bringer  Tjønser-fremtiden?
Hvis blot den kan leve op til  fortiden, så skal jeg ikke ønske mig mere.