Benny Nørgaard og Niels Torp: Tur på Amager Bakke

ab-fodbold

Invitation

Indbydelse til Kulturudvalgets besøg på Amager Bakke tirsdag den 12. november 2019.

 

Kulturudvalget arrangerer besøg på Amager Bakke, der består af to virksomheder, nemlig ARC, Amager Ressourcecenter og Skibakken.

ARC er Danmarks nyeste forbrændingsanlæg og et af verdens mest effektive og miljøvenlige.                     Kom med og se hvordan næsten 300 lastbilers affald dagligt bliver omdannet til strøm og fjernvarme og hør om genanvendelse af restprodukterne.

For første gang er en skibakke bygget på et forbrændingsanlæg. En ide, der er undfanget af Bjarke Ingels.      

Adressen er Vindmøllevej 6, 2300 København S og der er fri parkering på den store parkeringsplads, der ligger ved gavlen af anlægget.

Mellem de to besøg spiser vi frokost på Restaurant Lynetten, Refshalevej 200, 1432 København K.

Programmet for turen:

09.45 Vi mødes ved gavlen af forbrændingsanlægget

10.00 Besøget starter på skibakken og varer ca. 1,5 time

11.30 Vi kører til Restaurant Lynetten og spiser frokost

13.45 Vi mødes igen ved gavlen af forbrændingsanlægget

14.00 Besøget starter i forbrændingsanlægget

15.30 Besøget slutter

På Lynetten er der bestilt to stykker smørrebrød til hver og de kan sammen med en vand eller øl efter eget valg fås for kr. 95,-. Mad og drikkevarer afregnes med restauranten af deltagerne.

Besøget er med ledsager og koster kr. 125,- plus moms eller kr. 156,25 per deltager for entre til skibakken. Besøget i ARC er gratis.

Tilmelding til Benny ved at indbetale kr. 156,25 til mobilepay 24 613 695 eller på konto med reg.nr. 2445 og kontonummer 6286934054.

Der må maksimalt være 25 til besøget i ARC, så tilmelding er efter princippet ”først til mølle” og senest den 12. oktober

Af sikkerhedshensyn anbefaler ARC, at man er iført lange bukser og lukkede sko. Sandaler og høje hæle er no go.

Med venlig hilsen

Kulturudvalget

23.09.2019