Henning Kurland: Ukraine

EM er jo som bekendt blevet afholdt i i Ukraine/Polen, og mens der ikke er sagt et ondt ord om Polen, er kritikken haglet ned over Ukraine, som efter den orange revolution er gået helt i baglås m.h.t. den demokratiske udvikling i landet og fængslingen af den tidligere statsleder, Julia Timoshenko.

Jeg besøgte Ukraine tre gange i 2010 i forbindelse med etablering af fodboldskoler rundt om i landet.

Kiev lufthavn var under ombygning, og man var i gang med at etablere motorveje ud i landet i den helt store stil for at være klar til den forventede store tilstrømning af fodboldfans. Det skabte bilkøer og trafikkaos, som vi kender det fra morgentrafikken rundt om København.

Jeg besøgte bl.a. Dynamo Kievs imponerende træningsanlæg i et parkområde, hvor de har bevaret det gamle klubhus fra den legendariske spiller og træner, Valeri Lobanovskis tid. Overalt var der billeder, pokaler osv. til minde om ham, og ve den, der satte sig på hans tidligere stamplads i hjørnet af cafeteriaet.
Nu er det en anden legende i ukrainsk fodbold, den tidligere Chelsea-spiller, Andrej Shevchenko, der er den helt store stjerne. Han slutter nok sin karriere efter dette EM, men lur mig om han ikke snart får en central plads i klubbens ledelse eller trænerstab.

Jeg besøgte også det ukrainske fodboldforbunds administration og træningscenter, hvor den tidligere, italienske topdommer, Pierluigi Collina, var ansat for at forberede dommerne på det kommende EM.

Ukraine er enormt stort – og for det meste fladt som en pandekage. Enorme, frugtbare sletter så langt øjet rækker. Ruslands gamle korn- og sukkerkammer. Man kører i timevis ad elendige landeveje uden at se et hus. Til gengæld er det tydeligt, at et egentligt affaldssystem er ikke-eksisterende. Henkastet affald i store mængder. Værre end efter en landskamp i Parken.

Sydpå, på Krimhalvøen, er der kuperet og meget smukt med byen Jalta som turistmagnet. Det var her zar Nicolai II, søn af Dronning Dagmar af Danmark, boede om sommeren med sin familie på Livadia-slottet indtil det pludselig ikke var så moderne at være zar mere og revolutionen skyllede ind over Rusland. Det var på dette, meget smukke slot, at Jalta-aftalen blev underskrevet af Stalin, Churchill og Rosewelt i 1944.

Nok om det. Ukrainerne er meget gæstfrie, er altædende og drikker enorme mængder vodka. Desuden har de smukke kvinder, der forstår at klæde sig pænt (se billedet). Ude i småbyerne bliver man modtaget med åbne arme og rådne tænder. Det er som en tidsrejse tilbage til Sovjettiden, med primitivt landbrug og faldefærdige bygninger. På nær bestemte dele i de største byer er landet præget af forfald på den nostalgiske måde og med en vis aparte skønhed over sig.

Det siges at landet ledes af politikere og kriminelle forretningsfolk, og at det ikke til at se forskel. Det må have været sådan én, jeg så, mens jeg ventede en hel dag på et indenrigsfly i Kievs lufthavn. Pludselig kom en lille delegation gående. Først en sortklædt, hardcore bodyguard efterfulgt af en kronraget kubikmeter tyrenakke ledsaget af en veludstyret yngre kvinde på høje stiletter bærende på en kæmpe beauty box. Bagest fulgte endnu en kæmpe stor, bevæbnet  bodyguard med al bagagen i én arm.  På P-pladsen ventede to enorme Mercedes’er og en firehjulstrækker med tonede ruder, og al trafik blev ledt til side, så kortegen kunne komme væk fra lufthavnsområdet i en fart. Det var som at se en dårlig gangsterfilm.

Er der virkelig så slemt i Ukraine? Døm selv.

/Dr. Spinski