26: MASTER-turneringer

ab-fodbold

GRAND OLD MASTER/60+ vinter 2013-2014

Jeg var vist lidt hurtig på tasterne. B93 – AB 1-0

……og kan tilføje, at forsvaret med Laust, Søren, Collaitz, Bjørn og John A. var bundsolide under de ekstreme vejrforhold. Især havde Collaitz godt fat i Jens Kolding, der, indtil han lavede en genistreg, var nærmest anonym.

Pis, pis, pis! og jeg har ikke nerver til at se MGP i aften.

Dr. Spin

B93 – AB 0-1

I noget der lignede en orkan spillede vi en ganske udmærket kamp og løb for en gangs skyld ikke ind i en tidlig B93-scoring. Vi havde blæsten imod os i 1. halvleg, og formåede at holde stand primært på fornuftigt spil langs jorden med Hærvig, Romer, Allan, Lavetten og Lønhart som boldholdere.

Det blev til en enkelt farlig chance da Kentorp fik serveret en tværbal, men skuddet stivnede i modvinden.

I anden halvleg havde vinden lagt sig lidt, og vi kom længere frem på banen uden dog at sætte et massivt pres på B93.

Og som sædvanlig straffede vores onde ånd, Jens Kolding, os ved at spille en medspiller fri til scoring. Katten var chanceløs. At der var off-side diskuteres stadig, men faktum er, at vi måtte gå den tunge gang til klubhuset.

B93 er et godt hold, og på de få målchancer vi tilspillede os havde angriberne Kentorp, Nørfelt og Kurland svære betingelser.

Nu resterer der en enkelt kamp og vinder vi den slutter vi nok på en 4.-plads. Tre pladser under målsætningen.

Dr. Spin

 —-ooo0ooo—-

AB- KB 1 -2

Grusbanen var blevet strøget, vejret var perfekt og vi var topmotiverede inden kampen mod arvefjenden, KB. Alligevel blev vi sat under pres de første 10 minutter, hvor KB dominerede med Torben Storm som spilfordeler og sporadiske forsøg på gennembrud af af den tidligere AB’er, Benny Nielsen.

Men langsomt overtog vi mere og mere af spillet. Pylle fik neutraliseret Benny Nielsen. I den anden ende havde Raf havde nogle sparpe dybdeløb, der udfordrede KB’s bagkæde.

Pludselig, som ud af den blå luft kom KB foran 1-0 på et kikset “skud”, der sneg sig ind ved stolpen. En bold Katten normalt tager sig kærligt af, men han så ærlig talt lidt rusten ud. En udskiftning til fordel for Klaus Nørfelt havde været på sin plads, men UK var handlingslammede.

Der gik ikke mange minutter før Collaitz, den normalt så sikker sidste skanse, trak huen ned over ørerne og øjnene, og overså en KB’er, der pillede bolden fra ham og bankede den i kassen til 2-0 til KB. Stor frustration.

Men Raf ville det anderledes, og på et verdensklasse-mål (og det var det) overlistede han målmanden.

Det skabte ny energi og optimisme og 2. halvleg bød på flere gode muligheder og store chancer i begge ender, men ind ville bolden ikke trods gode forsøg. 3-3 havde været mere retvisende.

Forsvaret med Ole, Bjørn, Collaitz og Torp var solide og gav ikke mange chancer væk. Midtbanen med Allan, Søren, Pylle og Romer dækkede godt op og fordelte boldene fint og fremme var Raf og Kurland og Claus på skift udfordrende og farlige.

Katten har vist fået nok omtale….

Dr. Spin

—-ooo0ooo—-

ØIF – AB 0-3

Lørdag formiddag kl. 10.00 er normalt ikke lige vores kop te, men denne lørdag var en glædelig undtagelse. ØIF kunne kun mønstre 10 mand, så allerede her var vi foran mentalt, inden kampen blev fløjtet op af vores gamle dommer-ven fra utallige kampe.

Og der skulle ikke gå mange minutter, før vi kom foran 1-0. Dr. Spin lavede en elegant skuldertackling, så Laust blev helt fri og svigtede ikke. Lidt senere opstod en lignende situation, men her var Laust desværre ikke nær så skarp i opfattelsen.

Vi sad på det hele fra start godt hjulpet på vej af deres målmand, som konsekvent lossede bold ud over sidelinien, så vi kunne starte et nyt angreb.

Langsomt blev kampen mere lige og ØIF havde flere farlige tilløb, som f.eks. et direkte frispark lige uden for feltet, hvor Katten måtte vise, hvorfor han har tilbageerobret målmandspladsen. I fuld længde og med overblik, reddede han det hårde skud nede ved fjerneste stolpe. Sådan noget skaber respekt hos med- og modspillere.

2-0 blev det, da Erik forfulgte en god aflevering fra Pylle i dybden, men i den stive medvind smuttede den ned til målmanden, som i forsøget på at sparke væk, ramte en medspiller, så bolden trillede ind i eget net.

Kampen var også mættet med dramatik, som nåede sit højdepunkt, da Collaitz, helt korrekt, fik det røde kort efter en tilfældig kantning af en ØIF’er i frit løb mod mål.

I pausen dikterede Laust ro på bolden, mere kompakthed og en masse andet, som vi ikke fik med i euforien over at være foran – for en gangs skyld.

Stik mod forventet overtog vi mere og mere af spillet, og ØIF så ud til at være slidt op, så det flotte mål kreeret af Allan Møller og eksekveret af Keld Romer, var en naturlig afslutning på en kamp, som lover godt for næste kamp mod arvefjenderne fra KB.

Stor ros til alle på holdet for en helt igennem solid kamp mod et ikke ueffent ØIF-mandskab.

/Dr. Spin

—-oo0ooo—-

Tårnby – AB: 1-0

GOM/60+ var ubesejret med max.-point, da holdet i går lørdag løb (gik) på banen i Tårnby – 1 kamp, 3 point, målscore 3-0. Nævnte kamp var vundet uden kamp, da SIF ikke kunne stille hold, men alligevel – vi var et tophold. Dette prægede humøret og viljen til at fortsætte ’sejrsrækken’, godt understøttet af et taktisk oplæg fra Laust.

Koldt var det – iskoldt – så opvarmning var nødvendig kun afbrudt af det obligatoriske første-kamp-i-turneringen-holdbillede (som nogen altid brokker sig over…..L) til Tjønser-siden.

Vi kom da også i gang med kampen under ledelse af en yngre udmærket dommer – de første 5 minutter var vi stort set ikke i boldbesiddelse, og når vi havde den, smed vi den væk. Det blev dog bedre med flere gode angreb og afslutninger primært fra Henning, den første MEGET dårlig fra en fri position, den anden MEGET flot, hvor bolden ramte overliggeren.

Tårnby bragte sig umiddelbart efter foran på et angreb, hvor det ikke rigtigt lykkedes os at tackle målscoreren, inden den ’sejlede’ over vores sagesløse klassemålmand, Katten. Samme Katten havde besluttet (efter samråd med personlig yoga-coach)  at han ville imødegå alle dumsmarte bemærkninger på Tjønser-siden fra Dr. Spin om dribleevner i eget forsvar – Katten spillede en klasse-kamp med flere flotte redninger.

Larsen og Collaitz var gode i midt-forsvaret, dog stadigvæk lidt uenige om, hvor tæt de skal markere deres modstandere. Torp og Laust flittige både fremme på banen og i forsvaret – begge kompetente backs. På midtbanen fik Allan Møller og SH skæld ud i pausen af manageren for ikke at kunne finde ud af, hvem der skulle være mest defensiv, og på kanterne spillede Erik Bruun og den debuterende ’60-årige’ Kjeld Romer stærkt med gode løb, tacklinger og afleveringer. Fremme var Henning, Thomas Krølben og Claus N. dygtige til at løbe i position og holde på bolden, men desværre ikke mange scoringsforsøg/scoringer. Den største tilfaldt Collaitz i slutminutterne, men støttebenet var i vejen…… Remmer varmede op hele kampen, men ville helst ikke ind (mindre skade).

Katten samlede 20-kroner og Torp tog trøjerne til vask.

Så – 2 kampe, hvor vi stadigvæk er stolte over sejren i første kamp og lidt ærgerlige over gårsdagens nederlag.

Næste kamp er 15. febr. kl. 10.00 ude mod ØIF/HB. Se vedlagte kampprogram.

Se også holdbillede på Tjønser-siden > MASTER-turneringer > GRAND OLD MASTER/60+ vinter 2013-2014

SH

—-ooo0ooo—-

 

Som det sandsynligvis vil være bekendt har QUATTROFONIEN overtaget GOM/60+ ansvaret efter John A. Vi har efter adskillige møder og mange e-mails besluttet flg. brutto-trup:

  • Henrik V. / Tim R. / Steen C.
  • Bjørn L. / Henrik D. / Jørgen C. / Niels T. / Sten L. / John A. / Niels Y. / Niels R. / Ole K.
  • Johnny P. / Allan M. / Stig H. / Laust J. / Søren H. / Søren B.
  • John P. / Henning K. / Erik B. / Thomas K.

Det er desværre en meget ‘smal’ turnering med kun 6 kampe i løbet af vinteren (hvorfor den er kraftigt decimeret vides ikke?). Det foreløbige kampprogram (4 kampe aftalt) vedlægges. Holdet vil blive udtaget efter dagsformen.