2016

ab-fodbold

Hilsen til Tjønserne fra Ulrik Rasch

 

Kære Søren,

Sidder hjemme i stuen og ser X-Factor lørdag aften med familien, valget var ikke så svært da jeg så det kom en AB Tjønser mail fra dig, min nysgerrighed betød at jeg læste din mail.

Som altid skøn læsning og fantastisk at en klub som AB kan mønstre Danmarks absolutte stærkeste gruppe i jeres generation, I er på mange måder kultur bærere, energi bundter, passionerede AB ugler, respekterede ’gamle tosser’ og på godt og ondt altid ligefrem når jeg stikker hovedet forbi jeres træninger, sociale sammenkomster og møder jeres befriende passion for klubben rundt omkring på anlægget.

AB er stolthed, historie, resultater, men også nytænkning og udvikling, fremtiden ligger i balancen hvor vi som klub skal holde fast i værdierne og samtidig konstant udvikles til gavn for klubben og medlemmerne. Jeres engagement og helt unikke sammenhold, rummer meget mere end bolden, hvor I nu også bl.a arrangere ture til den sorte diamant, virksomheder m.m.

Glæder mit hjerte og det gør mig stolt, at Skovdiget nu og i fremtiden kan være omdrejningspunktet for en masse positive oplevelser, for unge såvel som ældre. Lov mig at fortsætte med jeres befriende engagement.

De bedste hilsner,

Ulrik Rasch