2014

ab-fodbold

SH: Allan Møller skriver om Helvegs verdensklasse mål

 

Hovedstød i verdensklasse og konstitueret Tjønser-formand.

Allan Møller

I lørdags havde undertegnede den flotte ære, at være konstitueret Tjønser-formand. Dette efter at Henrik Duun, som ubesejret holdsætter, var taget til Frankrig, og Silden var taget til klippeøen.

Jeg var tydeligt mærket af Kurlands video omkring Hitler, som pustede mig i nakken og var klar til at overtage. Pludselig skulle jeg have ansvar for nøglen til skab 1, veste, pumpe og ikke mindst holdsætning. Kunne jeg fortsætte Duuns succes som ubesejret holdsætter?

Der var mødt 10 Tjønsere op mere eller mindre kampklare. Nerverne var så store, at jeg måtte holde Johnny P. i hånden og bede om lidt hjælp med holdsætningen. Jeg valgte, at sætte Claus B. og Pylle på samme hold. Straks blev jeg mødt med indvending fra Claus om, at de begge var skadede. De kom herefter på hvert sit hold. Jeg spurgte herefter Yde om han var skadet. Han svarede hurtigt, nej ikke mere end jeg plejer. Det var derimod ikke nødvendigt at spørge de mere rutinerede Flemming Nielsen, Verner Nielsen og Niels Helveg. De var tilsyneladende alle i deres livs form. Holdsætningen endte med 2 gode hold og en spændende tjøns.

Kampens helt overskyggende detalje var, da Helveg havde vredet sig fri foran mål og kun ventede på en aflevering fra fløjen. Han hang, som han efterfølgende sagde, i 3 meters højde, og endelig kom indlægget. Helveg blev hængende,og med et kraftfuldt hovedstød dirigerede han bolden op i trekanten uden chance for undertegnede, som var bagerste mand. Jeg havde ikke den mindste mulighed for at reagere. Jan Ivar mente efter indtagelse af væske, at det var lidt af et målmandsdrop. NEJ, det var hovedstød i verdensklasse a`la Ronaldo – om end noget bedre!

Presset på mig som konstitueret tjønserformand var dog så stort, at jeg løb ind i en skade og måtte forlade banen for at hente øl. Mit hold vandt dog 7-6, så jeg er stadig ubesejret som holdsætter.