15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

John Nilsson fylder 80 år

John Nilsson fylder 80 år, mandag 9/8-21

Af Henrik Duun

Hvilket magisk år! 4 tjønsere fyldte 80 år. Først var det Vagn, så Niels Olhoff,
dernæst Villum og nu John Nilsson. Sikken en fest vi kan få!!
Vi har næsten glemt, hvordan det er at fejre runde tjønserfødselsdage.
Den fandens Corona! Dog er livet ved at være tilbage til normalen. Omklædnings-
rummet er åbent, og der er igen varmt vand i bruserne, så det bliver dejligt at se mange tjønsere torsdag og mandag fremover.

Og nu til fødselaren som blev medlem af AB i 1950 som 9 årig. Han er derfor blandt
de tjønsere, som har været medlem længst, kun overgået af OG og Vagn. John
spillede i ungdomsårene på de bedste hold, og har deltaget på mange turer til ind-
og udland som yngling. I de unge år holdt Nelle, som han også hedder, sig i form
ved at stå tidligt op og gå med aviser og mælk.
Efter gymnasiet gik turen til Polyteknisk Læreanstalt, hvor flittige John hurtigt blev
færdig som civilingeniør. John har spillet på James hold og senere på Fyrværkerens
hold. Skiture er der også blevet plads til, hvor han løb let og elegant i modsætning til andre holdkammerater, som af og til kunne rydde en hel skiskole. Nelle har altid op-
ført sig pænt, både på og udenfor banen, og mener: “ at det er der mange, der
kunne lære noget af”.

Tjønserne ønsker John til Lykke med de 80 år.