2015

ab-fodbold

HK: Den nye landstræner

Morten Olsen blander sig ikke i valget af ny landstræner

 

Ifølge Ekstrabladet er der ikke mange jobs i Danmark, der er mere eftertragtede end det, som Morten Olsen forlod, efter at kvalifikationen til EM i Frankrig glippede.

Hos DBU har man i en officiel udtalelse meddelt, at de var glade for den store interesse.

Flere medier var meget tidligt ude og pege på Åge Hareide som ny landstræner efter nytår, så derfor har Dr. Spin kontaktet Morten Olsen, for at høre, om han evt. selv har nogle favoritter til posten.

Dr. Spin: – Morten, som du nok ved, står der rigtig mange kandidater i kø til landstrænerjobbet. Hvem vil du pege på som din efterfølger? 

Morten: – Principielt skal man ikke udtale sig i sådanne sager, men undtagelsesvis – og fortroligt – vil jeg da sige, at jeg undrer mig, hvis valget falder på Åke Hareide. Som alle andre fodboldinteresserede ved jeg, at Tjønserne har mange oplagte kandidater. DBU gør klogt i at kontakte: 

  • Verner ”Crème brûlée” Nielsen. Han er jo selv tidligere landsholdsspiller og kunne sagtens have brækket benene på Zlatan, hvis han havde været med mod Sverige. Hans fodboldfilosofi kan alle, der har været i Jylland, forstå. Tilmed er han en flot fyr.
  • Denis Holmark. En giftig angriber, der ved hvor målet står (ét i hver ende, red). Han kan med sin baggrund blive en strålende landstræner, og så er han dygtig til at lære fra sig. Han har f.eks. lært Vagn Ludvig Ludvigsen at binde sine egne fodboldstøvler – har jeg hørt.
  • Lauge Nilsson. Han har vist omskolet sig selv fra at være en benhård forsvarsspiller til en lynhurtig og målfarlig kantspiller. Det kræver stor fodboldviden og åbenhed over for nye muligheder. Han er omstillingsparat. Nyttigt, når man skal tage hurtige beslutninger midt i kampens hede. Desuden er han en glimrende kommunikator og holder nogle……(forkortet af red.). Han er min outsider.
  • Ole Gunner Nielsen. Han er ekspert i hovedstødsdueller. En pendant til ”Luftens helte” med Mel Gibson i hovedrollen. Det har vi manglet på landsholdet – også i den grad. Eneste usikkerhedsmoment ved at vælge O.G. kan være, at han nok insisterer på bruge sit eget træningstøj i stedet for at iklæde sig tøjsponsorens tøj. Det vil Adidas ikke se på med milde øjne, med mindre det går hen og bliver mode, og det er der vist ingen fare for. Her gemmer sig en konflikt af hidtil usete dimensioner.
  • Bent Jacobsen. En stålsat type, som også har en del trænererfaring med i bagagen som træner for AB’s miniputter tilbage i 80’erne. Her satte Bent nye standarter for fysisk træning af de små drenge med vægtveste, stroppeture, kindheste, englehop døgnet rundt og ”vitaminpiller” inspireret af træning i det gamle DDR. Måske er det dét, der skal til? 

Dr. Spin: – Er der nogle træneremner, du ikke vil pege på? 

Morten Olsen: – Ja, Niels Lindgaard. 

Dr. Spin: – Hvorfor ikke? 

Morten Olsen: – Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg kan dog sige så meget, at for at være landsholdstræner, skal man være bare en lille smule sympatisk. 

Dr. Spin

ab-logo

AB’s værdier

AMBITIONER / PERSONLIG UDVIKLING / RESPEKT / FÆLLESSKAB / GLÆDE