VM i Japan for GVM/70+, 2017

ab-fodbold

JA: Testkamp

Testkamp mellem Japan-VM-holdet og AB/70+

Det blev en dejlig dag i Bagsværd – alle tilsagte mødte op, og det lykkedes os at få Torben Saxov og Bent Poulsen med så der var 12 på hvert hold – og flittig udskiften, idet dog de 8 stamspillere på Japan-holdet spillede hele kampen – 2*30 minutter.

Det siler jo ned nu, men midt på dagen var det flot vejr – endog med lidt sol og ikke megen vind.

Søren startede med at tage flotte billeder inde af de 8 spillere + Benny med tørklæderne, som Kim jo også kan glæde sig over. Billederne kan ses på: Tjønser-billeder > Ture og arrangementer > AB/70+ til VM i Japan

Mads fik en sæk med 40 af dem, så de når Japan allerede 31/3, mens Benny fik vimpler og tørklæder mm med til Yde på mandag – og jeg fik 2 bolde af Bent, så vi kan træne i flyet.

Desuden blev der delt flittigt ud af Kentorps kopierede programmer – og alle spillere fik den trøje, vi spillede i med hjem, og jeg tager resten med til de fraværende, så vi har dem som ekstra sæt. Jeg vil foreslå, at hver især tager hvide bukser og om muligt hvide strømper med til de trøjer. Mangler I, så sig til, da jeg har ca 10 par hvide bukser på AB fra et gammelt sæt.

Efter holdbilleder på store kunst startede kampen så, og efter at vi var kommet foran, blev der flot udlignet til 1-1 uden chance for Vagn, der ellers var suveræn i målet. Gode hold!

Da Kim jo læser med, så røber jeg ikke, hvem der scorede 6 mål for os – og slet ikke målscorerne for modstanderne, som jo heller ikke kommer med til Japan – men slutmålet til 7-2 blev flot sat ind af Saxov helt nede ved stolpen – uden chance for Vester.

De gode nyheder er, at vi vist har et hold – og at nogen ved nærlæsning af programmet vil finde ud af, at der mest spilles 2*20 min eller 2*25, så det bliver jo lidt nemmere end 2*30. Til gengæld ender vi vel med 3 kampe i mange af turneringerne.

Stor tak til de mange Tjønsere mfl, der mødte op for at give os modstand (og til de 4, der hjalp os) – dejligt også med frokost efter den obligatoriske øl – og sædvanlig god snak efter kampen.

Med venlig hilsen John