2011

ab-fodbold

Johnny Petersen: Referat

AB-Tjønsernes  årlige nominerings- og kåringsfest d. 19/1 2012.

Johnny  P.

Årets  tjønserfest – med tilbageblik på 2011 – blev indledt af en veloplagt, velklædt  og veltalende Søren Hansen. Man mærker straks, at han i mange år har ført  utallige sagesløse kursister gennem det ene efter andet fuldstændig meningsløse  kursus, hvor samtlige kursister, inklusive ham selv, har glemt det hele 1 time  efter kurset er slut. En særlig velkomst var der til Mr. AB Erik Hagensen. I  år var der 46 tilmeldte, men med 2 afbud i sidste øjeblik blev vi 44. Sidste år  var vi 45. I år var der 19 tjønsere på banen, mens vi sidste år var 29. Mange  skader og alm. slitage er forklaringen. Menuen  kendte alle fra indbydelsen, og referentens indtryk var, at der var stor  tilfredshed med smagen – det er jo enormt vigtigt!

Årets  torsdagstjønser

Derpå  skulle vi hurtigt i gang med dagsordenen. Laust’s sang, der blev skrevet i  anledning af AB’s 100års-jubilæum blev indledningen til kåring af årets  torsdagstjønser. John A. gennemgik sagligt og humoristisk statistikken vedrørende  valget. Prisen tilfaldt Kurt B, som havde været der flest gange samt andre  positive tiltag fra Kurts side. Præmien – en flot AB-trøje – klædte Kurt godt.

Emeritus-Tjønserne.

O.G.  talte derefter om det mærkelige ord i overskriften. Ordet betyder  tilbagetrækning – i tjønsersprog frivilligt, da det kun er en selv, der  beslutter, hvornår man ikke vil mere. Essensen i Ole’s tale kan vel nok  sammenfattes i 2 ord, nemlig forberedelse og positiv. Han ser lysende klart,  når han postulerer og forklarer om sit eget talent – nemlig det at score mål.  Han fortæller, at han som forberedelse til en tjøns altid går i saunaen, for så  er opvarmningen klaret – i modsætning til flertallet, der bare står på banen og  tripper som opvarmning. Ole mener endvidere, at det er forklaringen på, at han  scorer så mange mål, og han er særlig glad, hvis det sker inden for det første  kvarter. Flygtigt berørte han, at det kunne også være talent. Referenten lader  det stå uimodsagt. Skulle  vi i vor alder komme ud for at skulle skrive en jobansøgning, så havde Ole gode  råd. Man skal ikke skrive pensionist, for så var man da helt sikker på nul  svar. Underskriv med Tjønser-emeritus, for det ville vække nysgerrighed, ja Ole  mente, at det også kunne bruges som scorereplik – til stor moro for alle.  Referenten tror, at Ole har brugt den mange gange med den hvide gudekrop, han  er udstyret med. Derefter  kom Ole ind på spørgsmålet: “Hvornår skal man trække sig tilbage?”  Nu! mente forsamlingen. Denne  aften var der dog intet, der kunne slå Ole ud, så han smuttede elegant videre  til forberedelse og positiv tænkning. I korte træk kan det beskrives sådan: Ole  vågner i sin seng og tænker: “Er det torsdag eller lørdag?” Øvrige tanker Der  er andre, der regner med dig. Der  er andre, der er afhængige af dig! Det  bliver en god dag, det bliver en god tjøns.

Årets  bemærkning.

Undertegnede  fik ideen, da jeg mener, at der bliver fyret så mange sjove, interessante og  humoristiske ting af. Guld skal ikke gå til spilde. Her er de seks udvalgte:

1:  Poul Kjøller: På en tur til Italien: Christian Andersen får snøret støvler af  bror Henning, altså mens han var i live.

2:  Jørgen Frost i almen snak om alle de, der har fået bypass. Selv blevet  grådlabil efter operation med udskiftning af hjerteklap. Kurt ovre fra sin  plads ved vinduet råber højt: “Nå Frost, du har har squ  fået en ny klap med følelser.”

3:  Vi sidder alle efter lørdagstjønsen og nyder øllerne. Helveg har taget et  hurtigt bad – og omklædning. Han står med sin øl og holder på knagerækkerne.  Kjøller har været i gang med sin lille pengepose til indsamling og sidder ved  sin taske – han kigger op og siger knastørt:   ”Hvad Helweg, er du blevet medlem af et stående udvalg?” Efterbemærkningen  var: ”Nej, han er bare gået i stå.”

4:  FCK skulle spille mod Hannover 96 i Parken. Under løs snak kommer det frem, at  næsten 10.000 tyskere havde taget turen herop. Thomas Kentorp: “Ja, da jeg  cyklede forbi Rådhuspladsen efter arbejde, fyldte de hele pladsen, den ene mere  bankestiv end den anden.” Sten L: “Så bliver der squ igen ballade  efter kampen.” Johnny P: “Kun hvis Hannover taber, så bliver der  vandaliseret.” Torp: “Nej, er tyskerne ikke mere disciplinerede end  danskere?” Dr. Spin lynhurtigt: “Næ – bare se, hvordan de opførte sig  i 30-erne og 40-erne.”

5:  I brusebadet: “Hvornår er det, du skal have ny hofte Vagn?” Vagn: “Den  24. nov. på Gentofte – de har jo slået Hørsholm og Gentoftes afdelinger sammen,  så nu er de 10 kiruger, der ikke bestiller andet end at skifte hofter på folk.”  “Det lyder sørme rigtig godt, for så er  de sikkert smadder dygtige!” I det samme kommer Remmer ud fra det lille  toilet, idet han nærmest henkastet siger: “Man må jo ikke håbe, den nye  hofte gør dig mindre hurtig!”

6:  Tjønsen den 24/11 er stort set slut, da Yde og Duun knalder hovederne sammen i  en hovedstødsdel. Begge styrter til jorden – begge voldsomt rystet. Duun værst  og han ligger længe i fuld længde på maven. Efter et par bajere i  omklædningsrummet får Duun spørgsmålet, om han stadig har hovedpine. Duun:  “Nej, men jeg har fået en stor bule.” Jan Ivar: “Ja, men det er  som om dit ansigt er mere i balance nu!”

Komiteen  (jeg) valgte Dr. Spin

Årets  Vandreugle:

Vagn  skulle jo i år uddele uglen. Valget bestemmes af en komite af tidligere  vindere. Først skulle Vagn dog lige af med et lille hip til folkeskolelærere  (læs Laust) med den udtalte hang til at sætte nogen uden for døren. Vagn  ringede til Verner, han tog ikke telefonen, men de blev enige om, at det gerne  måtte blive en landsholdsspiller. Yde og undertegnede rettede sig op i stolen.  Men fanden gale mig, nej! De havde valgt en cricketspiller i vort tjønsermiljø!  Vagn formåede dog på fornem vis at begrunde valget af Finn V:

  • 2 knopper på       AB-emblemet – et for hvert mesterskab
  • formand for AB       i en periode
  • repræsentant       for AB i en pamperbestyrelse (Stævnet)
  • en usædvanlig       god AB-kammerat.

Efter  sangen blev det så tid til:

Årets  Tjønserkrønike.

Laust  fortæller: Jeg har savnet at komme på AB, og hvad jeg ikke har troet muligt,  jeg har også savnet Vagn. Vi klæder jo om ved siden af hinanden, og når jeg så  kommer 1-2 gange om ugen og ser på Vagn, så får jeg jo bekræftet, hvor enormt  godt jeg holder mig. Det har jeg savnet. Jeg har også tænkt på, om jeg har  savnet Denis, men der har jeg nok ikke været væk længe nok. Jeg  synes årets krønike har et højdepunkt og et lavpunkt. Højdepunktet er, at vi  fik den lille kunststofbane – lavpunktet, at Elio stoppede sine Italiensture,  men en kæmpetak til Elio. Det kunne være årets krønike, men der er et efterspil  fra sidste års ungdomsoprør. Vi ser det igen i år. Vi er mange, der skal finde  os i det kammerateri, der finder sted, hvor det er nogle ganske få, der får  tildelt gaver. Det kører i en lukket kreds. Se bare årets vandreugle som  flertallet af os ikke har en chance for at få. Det hele er en lille sluttet  kreds, bare se på Søren, der nu er kommet ind i trøjeklubben, så kan vi andre  sidde og se på trøjefyrene. Nej, der kom intet ud af min appel sidste år –  andet end et fuldstændigt pinligt indlæg fra Denis, hvor han kræver respekt for  alder og lign. Et indlæg, der var en centralkomite værdigt. Nej, der er jo  indlysende mangel på nye ansigter i ledelsen – altså se på sammenhængen mellem  ledelse og sex eller mere indlysende se på sammenhængen mellen magt og fisse.  Der er en konklusion på, hvorfor vores ledere bliver siddende. Politikerne  er jo fremme i skoen på det område, bare se på flg. 3:  Mao  bollede til højre og venstre.Jens  Otto Krag gjorde det nationalt. Bill  Clinton var rigtig dygtig til det, og der var sågar en leder i den Dominicanske  republik i 30, der bollede sig til magten. Som en særlig begunstigelse og for  at tækkes ham, stillede hans nærmeste rådgivere deres koner til rådighed. Se  det er en rigtig leder. Referenten:  Er det iøvrigt ikke den omtalte legemsdel, de fleste kvinder bruger for at  skaffe sig magten i hjemmet? Og  i dit land Elio er der jo Berlusconi: Som amerikanerne sagde om ham: “He  created a lot af jobs – blowjobs”.  Vi  bevæger os til Nordkorea. Der er jo også sket ting og sager. De havde jo Den  Store Leder, som for øvrigt var verdensmester i synkronsvømning, det kræver en  del. Efter ham er hans søn Kim Jun Mun med tilnavnet Den Store efterfølger  blevet valgt. Han kaldes sådan på trods af sin højde på 151 cm. Hans  kvalifikationer er udover de nævnte, at han har gået på en fin skole, og hans  ambitioner er at gøre Nordkorea til verdens største producent af kuk-kuk ure.  Han interesserer sig for karaoke, go-go danserinder og atombomber. Se det er da  kompetencer, der vil noget. Man vurderede, at han havde gode chancer for at  blive valgt bl.a., fordi han hed Den Store Efterfølger. Jeg spekulerer på, om  vi i vort regi har en sådan. Der var en konkurrence om at blive den Den Lille Efternøler.  Det kunne sagtens være Henning her hos os. Nå, vi har jo skiftet regering – denne  gang med en kønnere statsminister. Uden for regeringen men med samme partifarve  har vi en overborgmester, der har opfundet en ny dans. “Glad Dans”  kalder han den. Under dansen stikker man sin tunge langt ind i partnerens øre.  Se, det er squ da også en kompetence. Boligminister, Carsten Hansen, sad før  julefrokosten og finpudsede sine replikker til borddamen: “Du ser så træt  ud, skal jeg ikke holde dine bryster” Så har vi jo fået en regering, der  satser meget på det sociale, og det ser og udnytter Carsten Hansen med flg.  bemærkning: “Skulle vi ikke sammen gøre en ekstra indsats for den lille  mand?” Sluttelig siger han: “Jeg er uddannet vvs-mand, så hvis du  trænger at få lagt rør ind, siger du bare til!” Har  vi i egne rækker de kompetencer? Jeg er nødt til at sige: “Det har vi  ikke!” Jeg husker tilbage på en tur til Tenerife med AB’s 1. hold. James  Ward var med som leder, og om aftenen når vi gik ud, gik James først op til  baren fulgt med øjne og ører af de unge spillere. Han styrede lige op til baren  og spurgte en kvinde ligeud: “Du you wanna fuck?” Hun: “I dont think so!” James spurgte straks veninden ved siden af,  men han fik samme svar, hvorefter han vender sig og går. Se, det er  verdensklasse. At tilbyde det man har! Vi har også Duun i blandt os. Han stod  forrest i bussen til Breda, da de kørte forbi en smuk ung kvinde. Han vendte  sig om og råbte til 30 unge spillere: “Hvad skal hun ha?” Jeg fik  nærmest tårer i øjnene, da de råbte: “KØLLE” Duun styrede hele den  bustur. Klasse, men hvor er han i ledelsen i dag, jeg spørger bare.  Jeg  vil slutte med 3 kåringer i årets krønike som en del af konklusionerne. Jeg  synes, vi skal kåre Povl til Den Evindelige Leder, Henning kan ikke kåres som  Den Lille Efternøler, det ville være synd. I stedet kan han kåres som Den Lille  Efterlønner. Endelig skal vi kåre Elio som mesteren over alle mestre for  herboende italienere med de længste nosser. Elio, du er den eneste, der er  potentiale i. Hermed slutter årets krønike.

Hvorfor  er AB-Tønserne så smukke?

Denne  opgave blev tildelt Niels Helweg, og han sagde heldigvis ja. Hjertet sank godt  nok i livet på ham, men han måtte jo få det på plads igen. “Pedersen, du  har jo besvaret mange vanskelige sager gennem tiderne, så det går nok.” Niels  fortalte, at han for nylig havde været til et gensynsparty med  studenterkammerater og indkalderen startede med at sige: ”Ja, i vores alder er  den gal med korttidshukommelsen, mange af os får prostataproblemer og så er den  gal med korttidshukommelsen!”  Skønhed  er et kvindeligt monopol. Man taler sjældent om en smuk mand, det er sådan lidt  fimset. En omskrivning af et engelsk ordsprog: “Smukke kvinder møder flere  elskere end friere.” Marlene Dietrecht har engang udtalt: “Det er  ikke svært for en grim pige at føre et anstændigt liv.” Når jeg i denne  forsamling skal tale om smukke mænd, taler vi ikke om det banale ydre, vi taler  om noget dybere. Kærlighed gør blind, og det er jo netop kærlighed til spillet,  til tjønsen, der gør, at vi strengt taget ser skønheden, hvor den rent  objektivt ikke findes. Vi bliver smukkere for øjnene af hinanden, fordi vi  elsker spillet. Kærlighed til spillet, samværet bagefter til indgående analyser  af spillet, håneretten til vinderne og det smukkeste af alle AB-udsagn:  “Det er ingen skam at tabe til et vindende hold!” Niels mente nu, at  han sådan set havde besvaret emnet, for som konen engang havde sagt til ham:  “Husk, en kort kedelig tale er bedre end en lang kedelig tale.” Så  fortalte Niels om en film med Meryl Streep, hvor hun spiller Margaret Thatcher  – og Niels kom med et par bragende morsomme Thatcher-citater. Moses blev også  berømmet, samt Niels engang, da bølgerne herhjemme gik højt omkring reklamer i  fjensynet, kom til at sige i et meget engageret indlæg: “Vi vil ikke have  TV i dansk fjensyn!” Sluttelig  kom Niels ind på et citat, han tænker meget på hver dag: “Når noget ikke  kan blive ved med at gå, så holder det op” Så det gjorde han.

Årets  Tjønser  

Søren  havde store ord om kriterierne for at blive valgt til denne titel. Man skal  være dygtig. Udvælgelseskomiteen består af John A. – Bent J – Povl K og Søren  H. Povl  skulle uddele prisen, og han kom med flg. begrundelser: Komiteen har været  samlet, og der var ret stor enighed i valget. Han kan blive min efterfølger som  åndelig leder. Henrik Duun er valgt, da han er meget dedikeret og så kan han  også spille fodbold. Duun  takker – og mener, det er et godt valg. Duun hylder Søren for hans store  arbejde. Det gør forsamlingen med klapsalver til begge. Sluttelig opfordrer Duun  alle til at indbetale 300 kr. til hjemmesiden, så den kan blive ved med at  eksistere. Den skulle jo nødigt lyde internetdøden.

Med  forbehold for fejl og mangler. Der var jo mange kommentarer fra forsamlingen  undervejs. Med  sportslig hilsen Johnny  P