31: Nekrologer

ab-fodbold

Henrik Vestergaard (HK)

Lørdag den 3. juni blev jeg ringet op af Henriks hustru, Pia, som gav mig den forfærdelige besked, at Henrik “Katten” var død. Det kom som et chok, selvom vi godt vidste, at han gennem flere år har haft leverkræft, som blev holdt i ave med medicin.

Henrik er min ældste ven, som jeg lærte at kende helt tilbage fra drengeårene, hvor vi spillede sammen under trænere som Alf Kern Rasmussen, Poul Kvist Madsen og “Svåger”.
Henrik var i de første mange år en habil midtbanespiller, men havde også vist sine evner frem som vikarierende målmand til træning, og så var vejen banet til en flot karriere som keeper.

Da han rykkede op som seniorspiller fik han en skarp konkurrent i én af datidens allerbedste målmænd, nemlig Poul Verner Henriksen, som fik nogle kampe på U-21 landsholdet og en enkelt kamp på B-landsholdet, og da der ikke var udsigt til, at slå ham af holdet, søgte Henrik andre græsgange. Først i Brønshøj og senere i Hvidovre IF, hvor han med stor succes vogtede målet, da klubben blev danske mestre i 1973.
Derefter gik turen tilbage til AB, og her har tjønserne nydt godt af Kattens dejlige positive væsen og underfundige humor.

Henrik blev uddannet i bilbranchen på Scaniadam i Gladsaxe, hvor han solgte biler, og senere blev han ansat som administrerende direktør i AB APS, men det var en uriaspost han blev sat på, da AB-skibet allerede var ved at synke og ryge ud af Superligaen med et giga underskud.

Henrik var et familiemenneske. Han hentede og bragte børn og senere børnebørn i en lind strøm uden at kny. Og det var nok et særligt træk ved Henrik. Han brokkede sig kun meget sjældent. Han var venligheden selv, også engang hvor vores venskab kom på en stor prøve.
Vi spillede en serie 2 kamp, vistnok i Farum, og ved et indlæg i feltet råbte jeg: “Henrik!” for at advisere ham. Det tog han meget ilde op, og i resten af kampen forsøgte han at ramme mig ved alle mål- og udspark, så jeg måtte løbe i zig-zak for at undgå at blive ramt. Der var heller ikke alt for god stemning i omklædningsrummet bagefter, men det gik heldigvis over, da han måtte indrømme, at det var noget andet, der trykkede.

Det skal også lige med, at jeg engang “stjal” hans kæreste til en ynglinge-afslutningsfest, uden at det gik ud over vores venskab. Han var i sandhed en ven.

Nogle af de bedste minder om Henrik knytter sig til Quadrofonien (Søren, Henrik, Laust og jeg) og vores cykelture i England, Frankrig og på Mallorca. Henrik var særdeles velkørende på flad vej, hvor det bare var om at ligge tæt til hans baghjul. Ellers fik man baghjul…

Henrik “Katten” Vestergaard var et særligt menneske med mange kvaliteter, som fandt ro og mental ballance på sine fisketure på Esrum sø.

En enkelt anekdote: Vi sidder i omklædningsrummet efter en omgang tjøns,og én spørger: Hvem lavede egentlig målene?”, hvortil Katten hurtigt replicerede: “En tømrer i Bagsværd!”.

Ære være Henriks minde.

Bisættelsen er på torsdag den 8.6. kl. 10.00 i Slagslunde Kirke.