EM-historier 2012

ab-fodbold

Johnny Petersen

EM i 1992

Johnny P.

Søren  er som altid på forkant med det hele. Han støber ideer, og den sidste er, at  enkelte skal skrive om EM, der snart løber af stablen. Danmark kan jo kun  overraske med den kanonpulje, vi er havnet i. Det har vi lige gjort ved at blive  nr. 1 i kvalifikationspuljen. En stor bedrift efter min mening! Vi har også  tidligere overrasket, hvilket fører mig tilbage i tiden. Temmelig mange år! Vi  skriver 1992, og i april det år havde Lilli, jeg og børnene bestilt kanoferie i  Värmland i den svenske vildmark. Altså masser af søer, elve og åer. Vi glædede  os alle helt vildt. Væk fra arbejde, tv, aviser og mennesker. Rå natur –  pragtfuldt.

Så  skete der det utrolige, at Danmark kom med til EM i Sverige, grundet  borgerkrigen i Jugoslavien, der blev ekskluderet. Vi kom med som nr.2 i puljen,  og jeg fodboldtosse var jo på den! Hvad nu? Jeg kunne ikke skuffe børnene, så turen  skulle gennemføres. Vi startede med kanoerne i en sø. 2 kanoer – læsset med alt,  hvad vi skulle bruge i 14 dage. I Sverige gælder jo allemandsretten, (slå telt  op stort set, hvor du ønsker) så hver dag ved 16-tiden begyndte vi at lede  efter steder, hvor vi kunne slå lejr til natten. Det blev nærmest en sport at  finde de bedste steder – og vi så ikke et menneske i dagevis. Jeg vidste  naturligvis, at der blev spillet EM, så en dag, hvor vi sejlede på en lille  elv, fik vi øje på en lille bygd. Det viste sig, at man også kunne købe lidt  godter til ungerne, samt Lilli fik ringet hjem til sin mor. Den store nyhed fra  Danmark var, at vi var i Em-finalen mod Tyskland!

Vi  skulle videre næste dag. En mærkelig følelse at have: Glæde og skuffelse. Jeg  var skuffet over, at jeg ikke kunne se kampen i TV. Svensk vildmark og TV –  glem det! Et  par dage efter skulle vi så finde teltpladser til natten. Vi padlede ned mod  enden af en lille sø, for vi havde på meget lang afstand set en lillebitte vig,  der så indbydende ud. Da vi kom nærmere, så og hørte vi, at der var optaget. De  var meget støjende, så vi padlede over på den modsatte bred og fandt et udmærket  sted.

Efter  vi havde spist, fik jeg lyst til at gå en tur. Kort tid efter var jeg på en  lille skovsti. Jeg hørte disse mennesker, for de råbte højt hurra. Nå, de  fejrer nok en fødselsdag, jeg gik lidt nærmere og pludselig fik jeg øje på et  Dannebrogsflag fra en trætop. Samtidig hørte jeg en høj dansk stemme nærmest  råbe: “Kent Nielsen saksesparker bolden væk fra målstregen” En  transistorradio hamrede for fuld styrke. Finalen live i radioen. Jeg satte mig  ned på en stor sten 20-40 m væk og hørte resten af kampen. Stor var jublen, da  jeg kom tilbage til vor lejrplads og kunne annoncere, at Danmark var  europamester. De kolde dåseøl blev halet op af vandet!

Dagen  efter padlede vi under en lille bro. Lige oppe på vejen lå en svensk landhandel  midt i nowhere. Det var tæskevarmt og børnene ville gerne have is. Hvad pokker  – vi var lige blevet mestre. Jeg købte en lokalavis. Nede ved kanoerne igen ville  Lilli, Mikkel og Anja gerne have, at jeg læste højt og oversatte, hvad den  svenske lokaljournalist havde skrevet om kampen. En helt fantastisk beretning.  Det var skrevet med begejstring, indlevelse og viden. Det var, som om man selv  var på stadion. Tænk- i vildmarken i Sverige læser jeg den bedste artikel, jeg  nogensinde har læst i fodboldens verden. Eneste minus: Jeg havde ikke åndsnærværelse  nok til at gemme avisen.

Sådan  oplevede vi EM den 26. juni 1992!!

“Huttelihut”