Kultur / forskning

ab-fodbold

Denis Holmark: Himmel og helvede

Dokument, der antages at være udarbejdet og lækket af Venstres pressetjeneste eller en spindoktor – prominente AB-tjønsere involveret

En dag, et stykke ude i fremtiden. Helle Thorning er død og ankommer til paradiset, hvor hun bliver mødt af Sct. Peter.

Sct. Peter er lidt forlegen, men får dog budt hende velkommen. Hun takker og siger: ”Jeg tænkte nok, at jeg ville ende her”.

Sct. Peter udtrykker, at man gerne vil have hendes sjæl i paradis. Og det på trods af diverse skattesager osv.. Han nævner også, at hun må have forståelse for, at man ikke har så megen erfaring med fremtrædende socialdemokratiske kvinder.

Helle takker og beder om at blive lukket ind. Sct. Peter siger herefter, at der lige er et problem, der skal løses.

Djævlen mente også, at hun skulle høre til hos ham og Sct. Peter havde måttet lave en aftale om, at Helle skulle besøge helvede. Han havde nævnt, at han i forvejen havde flere af hendes gamle venner. Hun skulle opholde sig dér et døgn, hvorefter hun selv kunne bestemme, hvor hun vil tilbringe resten af evigheden.

Helle mukkede lidt som sædvanlig, men gik dog ind i elevatoren, hvor hun trykkede på ”Helvede”. Turen med elevatoren var lang. Hun ringede på døren til en stor sort port og djævelen selv lukkede op. ”Helle gamle ven! Kom indenfor!” brølede satan og hev Helle ind gennem døren.

Her stod hun så på en gigantisk fodboldbane, hvor en række AB-tjønsere førte sig frem. Der var Niels Helveg, som hun kendte godt og han præsenterede hende for Villum (hendes partikammerat),
Silden (radikal), Frosten (SF), O.G. (rød) samt at antal af de øvrige AB-tjønsere med andre handicaps.

Det var varmt og der blev serveret kølige drinks af tiltrækkende mænd (hendes egen havde hun som sædvanlig ikke taget med). Hun nød den sublime opvisning, som AB-tjønserne leverede på banen.

Døgnet fløj af sted og Helle måtte så tage elevatoren tilbage til himmelen. Hun blev budt varmt velkommen, blev klædt i englegevandter og fik udleveret en harpe. Hun spadserede fra sky til sky, nød fuglenes sang og spiste løs af friske frugter. Det gav en let mavepine og hun fik øje på de besværlige kolleger, Margrethe Vestager og Villy Søvndal.

Så dukkede Sct. Peter op og han spurgte om hun havde besluttet, hvor hun ville tilbringe evigheden.

Helle rømmede sig og sagde så: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig”.

Sct. Peter forsøgte at omvende hende men forgæves.

Hun gik igen ind i elevatoren. I helvede lukkede djævlen selv op og Helle trådte ind. Der ventede hende et syn, som hun ikke havde drømt om. Hun så et brændende, svovlstinkende inferno og spurgte så straks djævelen: ”Hvor er fodboldbanen? Hvor er de kolde drinks?

”Ah…” sagde djævelen, ”ser du, i går førte vi valgkamp. I dag har du stemt på os”.

Denis Holmark